Tage chancen?

Jeg har det med at falde for den samme type om og om igen...
Den der type som oser af selvtillid og hviler i sig selv, er flabet og rap i replikken. Som er opmærksom, og ved præcis hvilke knapper der skal trykkes på, for at mine knæ bliver bløde som smør. Som går op i sig selv, sit udsende og sin stil, men som desværre skal bekræftes i form af piger, mange piger... Hvilket gang på gang har resulteret i, at jeg er blevet såret.
Nu er jeg så nået til et nyt kapitel. Jeg er blevet færdig med gymnasiet, hvilket vil sige ny venneskreds - og måske chancen for at møde nogle mere modne fyre...
...Der er bare lige det, at der er én fra gymnasietiden, som jeg har svært ved at slippe.
Han er den sidste fyr, jeg har haft noget kørende med. Han var af præcis samme type som jeg beskrev højere oppe. Men jeg tror, jeg endte med at blive virkelig, virkelig forelsket i ham. Han havde bare en dybere side. Det var altså ikke kun det ydre og overfladiske ved ham, der tiltalte mig, men hele hans personlighed. Men jeg afsluttede det, for jeg vidste han bare ville såre mig igen.
Problemet er så at jeg ikke rigtig kan glemme ham. Jeg ved at det ville hjælpe rigtig meget, hvis jeg kunne finde en ny, der kunne fjerne fokus fra ham den gamle - og det har jeg sådan set også. Problemet ved ham den nye er bare, at han er samme type. Eftertragtet, og derfor også rundt om blokken...
Så hvad skal jeg gøre?
- Skal jeg tage chancen og satse på at ham den nye fyr? Håbe på at han bliver så vild med mig, at han ikke har behov for andre end mig - selvom han umiddelbart ikke er typen, der er klar til at droppe singel tilværelsen?
- Eller skal jeg vælge den hårde, lange vej, og bare vente på at jeg med tiden kan glemme ham som jeg blev virkelig forelsket i? Lade det tage sin tid, og først når han er fuldkommen glemt, springe ud i noget nyt - med den type fyr, der ikke horer omkring?
Jeg kan godt se at nederste mulighed er 'sundest' .. men jeg har gået og været nedtrykt i mange måneder nu, og ville bare helst hoppe ud i noget nyt, så jeg kan glemme ham!
- jeg er jo ung, og har ikke behov for at finde typen jeg skal giftes med, endnu.... jeg vil bare gerne more mig, være glad, få mere erfaring omkring sex, kærlighed, forhold osv. - men uden at blive såret hele tiden!
Håber I kan sætte jer i min situation og har nogle fornuftige råd.
Mvh Alberte

Har man prøvet en type og det ikke går man man gøre noget nyt.
Hvorfor bruge en masse energi en en fyr som højst sandsynligt vil give dig mange vågne natte og tuderi på toilettet på et disko nede i byen....når man har chancen for at gøre noget andet som er med til at føle sig værd....

Jajaaa....
En lille hilsen til Albertslum.

I bliver ved med at stræbe efter den samme type som sårer jer gang på gang, i lære det bare aldrig..
I vil så gerne have de fyre der aldrig har nok i een pige, som konstant er på jagt efter nyt kød.. Jeg har altså ikke ondt af jer😮 Samtidig er der masser af andre typer som vil ofre den ene arm for jer, men nej, de er ikke interessante nok.. dem afviser i jo bare og endda før i egentlig har lært dem ordentligt at kende...! Jeg fatter ikke kvinder... I kan jo ikke få det hele på een gang,i vil have smarte "badboy" typer, men i vil samtidig også vide hvor i har ham....det kan i ikke😮😮😮😃

Mvh
Anton Berg

Man kan jo ikke selv styre hvem man falder for...
Og hvis der ingen tiltrækning er, kan man efter min mening lige så godt lade være.
Og ja, måske er det typisk for yngre kvinder, men det er højst sandsynligt fordi de ikke er nået til et punkt i livet, hvor de synes at tryghed er tilstrækkeligt.
Jeg vil heller ikke have en, der vil ofre mig sin højre arm, hvor kedeligt kan det lige blive.. modspil og selvværd er vigtigt.
Men jeg forstår ikke konceptet i, at skulle være sammen med 50 forskellige kvinder på en måned. Man kan da få mindst lige så meget erfaring og mange oplevelser med én, og når man så har lært hinanden at kende og der begynder at gå kedelig hverdag i den, så prøve noget nyt.