10tilføjet af

råd til canapéer?

Hej, jeg håber der er et par søde der vil hjælpe lidt - Jeg skal lave canapéer... til en fødselsdags- reception...Nu er det sådan at receptionen er hjemme hos os selv og jeg helst vil lave så meget muligt i forvejen
Så er spørgsmålet: ... er der mon en måde at forberede / lave nogle af dem dagen før? Hvorlænge kan de færdige stå klar på fad (koldt, naturligvis)
Ved at de fleste skal laves i sidste øjeblik da butterdej, toast og den slags bunde bliver bløde af at stå
Men jeg vil nødig stå i køkkenet med hænderne fulde mens gæsterne gnasker...
Har du et godt råd?
På forhønd tak
tilføjet af

Jeg har gjort det således

- lavet alle canapeerne men uden at lægge brødet under. Stykket brødet ud og smurt det. Stillet brødfadet i et koldt værelse overdække og "pålægsfadet" i køleskabet.
- Du kan lægge 40 canapeer sammen på 15 min. Du kan så lægge dem sammen en times tid før de skal bruges - så passer pengene. 🙂
tilføjet af

Hvis jeg skulle lave canapéer

Så var de fremstillet af sprøde flutes, der er skåret på skrå i en tykkelse på 0,5 cm.
De kan sagtens holde sig sprøde, når de er smurt med salatmayonnaise. Hvis du husker at komme husholdningsfilm på fadet. Du kan jo komme salatblade, pålæg mv., når de skal serveres dagen efter.
canapéer er mini smørebrød. 🙂
Hvis du fremstiller flutes med ca. 25% durum, så er skorpen tyk nok.
Hilsen svinedrengen 😉
tilføjet af

Tak!

se det var en god ide! Det lyder som om det er noget du har gjort et par gange;-) så jeg vover at spørge om du mon også har et par inspirerende ideer til 'pålæget' udover mine sædvanlige (laks, rejer, pate, 'omviklede' asparges, hj.lavet hønselsalat, serranoskinke)Er der mon en ide til en vegatarisk canape?
tilføjet af

Det kan du nemt

Du kan lave den med bruchetta fyld eller rouille.
tilføjet af

Forslag

Hej Prinsesse på ærten!
Jeg havde stor succes sidste år med "Laksesnegle"
300 g store tynde skiver frisk laks.
sesamolie
farin,salt&peber
ingefær - friskrevet
citron
purløg
Læk lakseskiverne ved siden af hinanden på et stykke husholdningsfilm, så de overlapper hinanden.
Pensl skiverne med sesamolie
Fordel de øvrige ingredienser og rul sammen på langs til en roulade.
Frys i mindst 3-4 timer ( det er nemmere at skære dem ud når de er frosne, og de tøer op lynhurtigt når du lægger dem på en stykke brød)
1/2 time før serveringen tages de ud af fryseren og skæres i tynde skiver, og lægges på et lille stykke flute, eller andet godt brød der passer i størrelsen.
Det smager rigtig frisk med både ingefær og citron
Prøv at søge på "butterdejssnacks" - så får du også nogle gode opskrifter.
Det hele kan laves i god tid før gæsterne kommer.
God fornøjelse.
tilføjet af

Tak for svar

men jeg synes nu at canapeer er noget andet... Men uanset hvad vi kalder dem er jeg til de der meget små elegante hapser serveret til en god champagne! Og der vil jeg nødigt ha flutes og salatmayo indover, det synes jeg tilgengæld er en fin ide til vores natmed, så tak alligevel
tilføjet af

lyder også godt

den må prøves!
tilføjet af

måske

kunne den vagetariske være med en oliventapanade?
http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=19414
Og ellers er der lidt inspiration her
http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/retter-3.php?id=7&Kanaper%20-%20Canapeer
http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/retter-3.php?id=7&Kanaper%20-%20Canapeer
velbekomme
tilføjet af

rouille???

vil du lægge sovs på canapeer? Hun skal vel heller ikke have bruchetta, når det er canapeer hun spørger efter. Ved du egentlig, hvad du taler om?
tilføjet af

Thiiiii hiiiii

vi andre står og stikker brødet ud, for at blive fri for skorpen. Det er præcis det der gør en canapé lækker.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.