2tilføjet af

Hvorfor sådan?

Hej alle sammen.
Jeg har en mor som altid ødelægger mit gode humør. ALTID.
For ca 9 måneder siden blev det rigtig slemt. Min far arbejder for søværnet, og var ude på en 3½ måned lang tur. De skriver altid mails til hinanden og sådan. I de mails min mor sendte til ham begyndte hun at skrive at hun ikke glædede sig til han kom hjem og at hun ikke savnede ham.
Det er jo også fair nok at hun har det sådan, men problemet var bare at det ALTID gik ud over mig, og ikke min lillesøster.
Jeg gjorde alting galt, jeg kunne bare flytte op til min biologiske far (Som jeg absolut ikke kan med, ser ham kun 2 gange om året), hvis ikke, kunne jeg bare skride væk hjemmefra, hun var træt af at se på mig, og sådan nogle ting.
Det er ikke så sjovt at få smidt i hovedet når man er 15 år gammel. Nå, min far kom så hjem, og 2 dage efter hans hjemkost sagde hun til ham at hun ville skilles. Deres ægteskab har lige siden for 3 år siden været noget lort, men da vi så flyttede og min mor blev arbejdsløs og hun bare sad derhjemme, blev det for alvor ikke særlig godt.
Lidt efter min mor havde sagt det til min far, havde jeg min matematik eksamen, som var min sidste eksamen, så de havde besluttet at fortælle min søster og jeg det på det tidpunkt. Min mor havde fundet sammen med en gammel ungdomskæreste igen, her i Roskilde hvor vi bor nu. Efter vi flyttede til Roskilde blev hun meget gladere, men hun er igen begyndt med at jeg aldrig gøre noget rigtig og de ting jeg skrev før.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har prøvet og snakke med hende om det, og det hjalp tilsyneladende ikke det store, hun er stadig meget sur.

Futte^ 16 år.
tilføjet af

søde ven

Jeg har svært ved helt at forstå hvad du vil have råd til....
Kan forstå på det hele at du har det svært med din mor.
Hun lyder ikke særlig omsorgsfuld overfor dig, hvordan var hun i din barndom?
Det lyder som om hun har travlt med at leve sit eget liv nu og er træt af at have børn.
Ikke så fedt når du så sidder tilbage og er såret...hvad har du sagt til hende? Og hvad siger hun så? Jeg har brug for nogle flere oplysninger for at forstå din situation lidt bedre....
tilføjet af

...

Jamen ehm, min barndom har jeg lidt fortrængt, jeg blev mobbet, og fik altid bare at vide jeg ikke skulle tage mig af det, så holdt det op på et tidspunkt.
Min biologiske far har jeg aldrig kunnet med og har derfor ikke set ham særlig meget.
Jamen, omkring de måneder hvor min mor gik med hun ville skilles, sagde jeg til hende jeg ikke følte hun elskede mig, hvorefter hun svarede at det gjorde hun, og hun var ked af hun havde været sådan, men det hjalp ikke.
Anden gang, her for ikke så lang tid siden, sagde jeg at jeg var træt af hun snakkede sådan til mig, for hvis jeg sagde noget helt almindeligt flippede hun bare ud.
Jeg skal heldigvis flytte hjemmefra om ca 8 måneder, hvilket jeg glæder mig meget til. Men 8 måneder med en mor man ikke kan med, er lang tid.
Jeg ligger og græder om aftenen, for kan ikke finde ud af hvad det er jeg gør galt.
- Futte^
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.