Sådan blev jeg lykkelig

I mere end 28 år bragte livet mig ikke andet end tomhed og frustrationer. Der var nydelse, og så var der smerte. Jeg gjorde som det passede mig, og levede for min egen skyld. Jeg var Herre i mit eget liv. Men det var tomt. Ligemeget hvor hurtige biler, hvor lækre piger, hvor mange faldskærmsudspring, og hvor hårde stoffer jeg tog, så var det kortvarige nydelser, og aldrig den lykke jeg søgte efter. Der manglede altid et eller andet i mit liv. Noget der kunne give mig en mening med tilværelsen. Hvad er vi her for? Og hvorfor er jeg skabt? Hvad handler det hele om?
Siden den 10. Maj 2003 har jeg været lykkelig permanent. Og der er absolut ingen der kan tage min lykke fra mig. Om jeg så mister alt, og pines og plages, nat og dag, så vil jeg for altid prise mig lykkelig over dét, over selve livet, som jeg har fundet i Jesus Kristus. Han, Kongernes Konge, fredsfyrsten, og løven af Judah, Guds lam, der blev slagtet for vores synder, har åbenbaret sig for mig, og fyldt mig med sin Hellige Ånd. Hallelujah. Det er den mest fantastiske opdagelse noget menneske kan gøre sig, at få en personlig erfaring af tilgivelsen og frelsen, og vide med sikkerhed, at man er elsket af Gud. Jeg vil ikke bytte min Jesus for noget som helst der findes i denne verden. Alt hvad jeg behøver er i Ham.
Hvis du vil være lykkelig, så søg Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, med hele dit sind, og med al din styrke. INTET overgår den glæde der findes i Jesus Kristus, det kan jeg skrive under på. Og Biblen siger det samme:
Johannes Evangeliet 15, 11:
Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.

Et ganske udmærket indlæg og men ikke mindst opdagelse. Imidlertid må man vide, at Gud er underbevidsthed, Jesus det ideelle menneske og Helligånden det vrke, der er blandt mennesker, når de er glade, OG for at være glad er det bydende nødvendigt, at livet ikke opleves tomt.

minder meget om din Chosen One.
Jeg kom også til et punkt, hvor jeg måtte vælge noget andet i mit liv - for at fylde det der *hul* indeni, som alt det andet ikke mere kunne.
Jeg har også valgt at sætte noget andet i stedet for sprut og stoffer og hurtige mænd - og jeg kalder det også for en Højere Magt, eller Gud om du vil - allenfals som begreb.
Jeg kan godt li meget af det, du skriver her på solen - bortset fra en vis gudeforherligelse. For der synes jeg godt nok, du er for meget efter min smag.
Kærlig hilsen Mortek

Lovet være Jesus Kristus! I al evighed. Amen!
Gud velsigne jer alle!
katarin@

ulykkelig netop fordi:
"Jeg gjorde som det passede mig, og levede for min egen skyld. Ligemeget hvor hurtige biler, hvor lækre piger, hvor mange faldskærmsudspring, og hvor hårde stoffer jeg tog, så var det kortvarige nydelser, og aldrig den lykke jeg søgte efter.". Det har ikke noget at gøre at med at du nu har fundet Gud og påstår at være lykkelig. Jeg tror ikke på Gud, men jeg lever ikke udelukkende for min egen skyld, jeg har ingen hurtig bil, har kun én lækker mand (min kæreste) og har aldrig prøvet stoffer for at opnå en form for lykke. Alligevel er jeg lykkelig... Meget mystisk hva'? Eller...

Og du lever kun fordi Han har besluttet at lade dig leve. Jeg finder det ikke spor mystisk. Men lyt til at godt råd: Inden du beslutter dig for om du vil tro på Gud eller ej, så prøv at undersøge om Han findes...
Selvom du kalder dig selv for lykkelig, så kunne det godt være, at der var noget mere ved livet. Noget som du ikke skal gå glip af pga. en ubegrundet fornægtelse. Jeg siger ikke at du skal tro på Gud, fordi jeg siger Han findes, men jeg siger, at hvis du søger efter Ham, så vil du finde ud af noget om dig selv, som vil gavne både dig og din mand.
Tak for svaret, og glædelig jul..

Hvis du tror på Gud, og beder Ham om at åbne dine øjne, så vil du opdage, at det ikke kan lade sig gøre at takke Ham nok. Det kan ikke lade sig gøre at give Ham for meget herlighed eller ære. Prøv at se dig omkring, se på hvor godt du har det. Han velsigner dig hver eneste dag, og hvem takker du for det? Dig selv?