Kære Anders Fogh, REND MIG I RØVEN!
Til jer på Solen! Dette er et langt indlæg, men jeg håber nogle af jer når igennem det, og vi kan få en god debat!
- Selvom jeg har adresseret det til statsministeren, hverken har eller vil jeg sende det, det hjælper bare at personificere vreden!
--------------------------------------------------
Kære Andres Fogh!
--------------------------------------------------Den seneste tid har der i den politiske debat, været mere end et enkeltstående tilfælde hvor udtalelser er blevet trukket tilbage, dette har du beklaget, så derfor regner jeg ikke med at kunne forvente det samme fra dig!
Følgende indeholder min nuværende situation, og spørgsmål knyttet til din åbningstale!
--------------------------------------------------
På trods af at du med et enkelt klik og mit personnummer, ville kunne se ”min sag,” vil jeg her sætte dig ind i den, for min erfaring er desværre, at sagsbehandlere, politikere med flere, lider af en meget speciel sygdom, nemlig periodisk manglende læseevner!
Jeg gennemførte en HF i 2004 med et ganske udmærket resultat, derefter tog jeg ud at rejse. Rejsen var planlagt til at skulle vare 6 måneder, men efter blot halvanden vendte jeg hjem, ikke erfaring rigere men derimod med en svær depression og en social fobi. Det forgangne år har jeg været sygemeldt og i behandling.
Min psyke er blevet bedre og stærkere, det kan derimod ikke siges om min økonomi. Et år på kontanthjælp, kan få selv den bedste økonomi til at skrante.
Jeg var så uheldig at min kæreste i samme periode forlod mig. Alt hvad ”vi” ejede havde han købt og betalt, hvilket efterlod mig med ingenting, ud over en regning på 4500 for istandsættelse af vores fælles lejlighed.
Så altså havde jeg en kontanthjælp at bygge mit nye liv op om. Det eneste krav jeg havde, var, grundet min sygdom, at jeg ville få mit eget, og ikke skulle dele køkken eller bad med andre. Jeg var heldig, og fandt en lille etværelses lejlighed. Lånte penge til indskuddet af mine forældre, og fandt brugbare møbler på loppemarkeder osv.
Derfor var det med glæde i sindet, da jeg den 1. juni 2005 kunne ringe og meddele min sagsbehandler at jeg nu var ”rask” og følte mig klar til at starte på arbejdsmarkedet. Da jeg ikke stod med job på hånden, blev jeg sendt i aktivering. (Hvilket er en helt anden sag, jeg vil fortælle dig om en anden gang.)
Jeg gik hurtigt i gang med jobsøgningen, men det viste sig at værre langt sværere end jeg havde regnet med. Det er svært at få arbejde når man ikke er i arbejde i forvejen, og da mit CV ikke forklarede hvad jeg havde brugt de sidste 12 måneder på, var det et spørgsmål jeg tit blev mødt med, og mit svar blev ofte belønnet med et ”beklager, stillingen er besat til anden side.”
Men lur mig om det ikke lykkedes alligevel. Jeg fik pr. 1/10 job som ”pige i huset.” Ikke drømmejobbet rent lønmæssigt, men man skal jo starte et sted, så det gjorde jeg med håbet om at det kan blive springbrættet til et job som pædagog medhjælper.
Og jeg er faktisk blevet rigtig glad for mit job, eller, det var jeg, lige ind til i dag da jeg tømte min postkasse.
Da jeg blev ansat tog jeg kontakt til min sagsbehandler og vi aftalte et møde, hvor vi diskuterede min diskussion, med henblik på at undgå at komme tilbage på kontanthjælp. Hun hjalp mig med kontrakt, skat osv. Men hun gjorde mig noget af en bjørnetjeneste.
Det viser sig nemlig, at min indtægt er b-indkomst. Hvilket vil sige at jeg ikke kan benytte mit fradrag og dermed skal betale fuld skat.
Min løn er per måned, 8000 kr., hvilket efter skat og buskort giver mig: (trommehvirvel) 327 kr. MINDRE end jeg fik udbetalt på kontanthjælp.
Og ja, jeg kunne ha’ valgt at starte med at studere per 1. august, men jeg havde et lån der skulle betales tilbage, jeg havde en forventning om at prøve at få råd til, mad, til måske at købe et tv, til at blive klippet osv. Og derudover blev var det med anbefaling fra læge og psykolog, da de mente jeg ville have godt af et 8-16 job, inden jeg tog hul på studierne.
- Til åbningen af folketinget sagde du følgende, og jeg citerer:
”Der er gode tider i Danmark. Vi oplever vækst og velstand.”
Kære Anders Fogh, det kan godt være at det går godt for dig, men hvad med os andre? Hvad med mig?
” Beskæftigelsen stiger. Ledigheden falder. På godt 1½ år er ledigheden faldet med over 25.000 personer. Og vi forventer, at ledigheden vil fortsætte med at falde til næste år.”
Jeg er én af de 25.000 du her taler om. Jeg håber at det har gjort dig lykkeligere at jeg har bidraget til den faldende ledighed, mig har det kun gjort fattigere, og hvis mit tilfælde ikke er enkeltstående, så tror jeg godt du kan skrue dine forventninger lidt ned.
”Så der er fremgang i Danmark. Og langt de fleste i det danske samfund har mærket den fremgang. Ikke alene er Danmark ét af de rigeste samfund i verden. Det er også et af de mest lige samfund i verden, når vi ser på forskellen mellem dem, der tjener mere, og dem der tjener mindre.”
De fleste danske, hvad så med os der ikke er de fleste?
Og lad os bruge os, dig om mig, som eksempel på den lighed du snakker om. Jeg spiser rugbrød 5 dage i ugen, jeg har ingen bil – men til gengæld min mormors gamle cykel fra ’87, jeg har ikke været ved frisøren i 13 måneder, jeg har intet fjernsyn, det eneste i mit hjem der er fra før 1990 er min PC, mit tøj og min gæld.
Jeg tager bussen på job om morgenen klokken 06.17 og er hjemme igen klokken 17.07. Så kære Anders Fogh, hvor lige vil du betragte os som?
”For det første: De svageste skal behandles godt og have den nødvendige hjælp. Det har hele tiden været regeringens politik. Og det fortsætter med at være regeringens politik.”
”Vi har i et bredt samarbejde gennemført målrettede forbedringer for udsatte grupper i det danske samfund. Det gælder bl.a. hjemløse, narkomaner, stofmisbrugere og psykisk syge.”
De svageste, det må være mig. Eller er det noget jeg har misforstået?? Det er måske slet ikke venstre der sidder i regeringen så? (det KAN være svært at være opdateret uden TV) Der er i hvert fald et eller andet, jeg ikke kan få til at hænge helt sammen.
” Vi skal undgå, at en stor gruppe bliver fastholdt i årevis udenfor arbejdsmarkedet, fordi det ikke kan betale sig at arbejde(…)
(…)For det tredje: Det skal altid kunne betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats. Det giver et dynamisk samfund. Det giver et velstående samfund. Og jo mere vækst og velstand vi har, desto bedre muligheder har vi for at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Det har hele tiden været regeringens politik. Og det fortsætter med at være regeringens politik.”
Okay så, lad os se om jeg har forstået det rigtigt. Regeringens politik er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Hvornår starter I så med at arbejde på den politik???
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Så kære Anders Fogh: ”REND MIG I RØVEN!”
- Selvom jeg har adresseret det til statsministeren, hverken har eller vil jeg sende det, det hjælper bare at personificere vreden!
--------------------------------------------------
Kære Andres Fogh!
--------------------------------------------------Den seneste tid har der i den politiske debat, været mere end et enkeltstående tilfælde hvor udtalelser er blevet trukket tilbage, dette har du beklaget, så derfor regner jeg ikke med at kunne forvente det samme fra dig!
Følgende indeholder min nuværende situation, og spørgsmål knyttet til din åbningstale!
--------------------------------------------------
På trods af at du med et enkelt klik og mit personnummer, ville kunne se ”min sag,” vil jeg her sætte dig ind i den, for min erfaring er desværre, at sagsbehandlere, politikere med flere, lider af en meget speciel sygdom, nemlig periodisk manglende læseevner!
Jeg gennemførte en HF i 2004 med et ganske udmærket resultat, derefter tog jeg ud at rejse. Rejsen var planlagt til at skulle vare 6 måneder, men efter blot halvanden vendte jeg hjem, ikke erfaring rigere men derimod med en svær depression og en social fobi. Det forgangne år har jeg været sygemeldt og i behandling.
Min psyke er blevet bedre og stærkere, det kan derimod ikke siges om min økonomi. Et år på kontanthjælp, kan få selv den bedste økonomi til at skrante.
Jeg var så uheldig at min kæreste i samme periode forlod mig. Alt hvad ”vi” ejede havde han købt og betalt, hvilket efterlod mig med ingenting, ud over en regning på 4500 for istandsættelse af vores fælles lejlighed.
Så altså havde jeg en kontanthjælp at bygge mit nye liv op om. Det eneste krav jeg havde, var, grundet min sygdom, at jeg ville få mit eget, og ikke skulle dele køkken eller bad med andre. Jeg var heldig, og fandt en lille etværelses lejlighed. Lånte penge til indskuddet af mine forældre, og fandt brugbare møbler på loppemarkeder osv.
Derfor var det med glæde i sindet, da jeg den 1. juni 2005 kunne ringe og meddele min sagsbehandler at jeg nu var ”rask” og følte mig klar til at starte på arbejdsmarkedet. Da jeg ikke stod med job på hånden, blev jeg sendt i aktivering. (Hvilket er en helt anden sag, jeg vil fortælle dig om en anden gang.)
Jeg gik hurtigt i gang med jobsøgningen, men det viste sig at værre langt sværere end jeg havde regnet med. Det er svært at få arbejde når man ikke er i arbejde i forvejen, og da mit CV ikke forklarede hvad jeg havde brugt de sidste 12 måneder på, var det et spørgsmål jeg tit blev mødt med, og mit svar blev ofte belønnet med et ”beklager, stillingen er besat til anden side.”
Men lur mig om det ikke lykkedes alligevel. Jeg fik pr. 1/10 job som ”pige i huset.” Ikke drømmejobbet rent lønmæssigt, men man skal jo starte et sted, så det gjorde jeg med håbet om at det kan blive springbrættet til et job som pædagog medhjælper.
Og jeg er faktisk blevet rigtig glad for mit job, eller, det var jeg, lige ind til i dag da jeg tømte min postkasse.
Da jeg blev ansat tog jeg kontakt til min sagsbehandler og vi aftalte et møde, hvor vi diskuterede min diskussion, med henblik på at undgå at komme tilbage på kontanthjælp. Hun hjalp mig med kontrakt, skat osv. Men hun gjorde mig noget af en bjørnetjeneste.
Det viser sig nemlig, at min indtægt er b-indkomst. Hvilket vil sige at jeg ikke kan benytte mit fradrag og dermed skal betale fuld skat.
Min løn er per måned, 8000 kr., hvilket efter skat og buskort giver mig: (trommehvirvel) 327 kr. MINDRE end jeg fik udbetalt på kontanthjælp.
Og ja, jeg kunne ha’ valgt at starte med at studere per 1. august, men jeg havde et lån der skulle betales tilbage, jeg havde en forventning om at prøve at få råd til, mad, til måske at købe et tv, til at blive klippet osv. Og derudover blev var det med anbefaling fra læge og psykolog, da de mente jeg ville have godt af et 8-16 job, inden jeg tog hul på studierne.
- Til åbningen af folketinget sagde du følgende, og jeg citerer:
”Der er gode tider i Danmark. Vi oplever vækst og velstand.”
Kære Anders Fogh, det kan godt være at det går godt for dig, men hvad med os andre? Hvad med mig?
” Beskæftigelsen stiger. Ledigheden falder. På godt 1½ år er ledigheden faldet med over 25.000 personer. Og vi forventer, at ledigheden vil fortsætte med at falde til næste år.”
Jeg er én af de 25.000 du her taler om. Jeg håber at det har gjort dig lykkeligere at jeg har bidraget til den faldende ledighed, mig har det kun gjort fattigere, og hvis mit tilfælde ikke er enkeltstående, så tror jeg godt du kan skrue dine forventninger lidt ned.
”Så der er fremgang i Danmark. Og langt de fleste i det danske samfund har mærket den fremgang. Ikke alene er Danmark ét af de rigeste samfund i verden. Det er også et af de mest lige samfund i verden, når vi ser på forskellen mellem dem, der tjener mere, og dem der tjener mindre.”
De fleste danske, hvad så med os der ikke er de fleste?
Og lad os bruge os, dig om mig, som eksempel på den lighed du snakker om. Jeg spiser rugbrød 5 dage i ugen, jeg har ingen bil – men til gengæld min mormors gamle cykel fra ’87, jeg har ikke været ved frisøren i 13 måneder, jeg har intet fjernsyn, det eneste i mit hjem der er fra før 1990 er min PC, mit tøj og min gæld.
Jeg tager bussen på job om morgenen klokken 06.17 og er hjemme igen klokken 17.07. Så kære Anders Fogh, hvor lige vil du betragte os som?
”For det første: De svageste skal behandles godt og have den nødvendige hjælp. Det har hele tiden været regeringens politik. Og det fortsætter med at være regeringens politik.”
”Vi har i et bredt samarbejde gennemført målrettede forbedringer for udsatte grupper i det danske samfund. Det gælder bl.a. hjemløse, narkomaner, stofmisbrugere og psykisk syge.”
De svageste, det må være mig. Eller er det noget jeg har misforstået?? Det er måske slet ikke venstre der sidder i regeringen så? (det KAN være svært at være opdateret uden TV) Der er i hvert fald et eller andet, jeg ikke kan få til at hænge helt sammen.
” Vi skal undgå, at en stor gruppe bliver fastholdt i årevis udenfor arbejdsmarkedet, fordi det ikke kan betale sig at arbejde(…)
(…)For det tredje: Det skal altid kunne betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats. Det giver et dynamisk samfund. Det giver et velstående samfund. Og jo mere vækst og velstand vi har, desto bedre muligheder har vi for at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Det har hele tiden været regeringens politik. Og det fortsætter med at være regeringens politik.”
Okay så, lad os se om jeg har forstået det rigtigt. Regeringens politik er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Hvornår starter I så med at arbejde på den politik???
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Så kære Anders Fogh: ”REND MIG I RØVEN!”