Vågnet op af min dvale

Hej Helle
Jeg har vist bare aller mest brug for en energiindsprøjtning... Igennem lang tid (ca fire år) har jeg vel nærmest været i dvale. Jeg har været styret af omstændigheder, jeg ikke selv havde styr på (arbejdsskade, dødsfald, utroskab, stress) osv. Nu har jeg taget hånd i hanke med mit liv igen og taget nogle valg i retning af, hvad jeg virkelig vil og ønsker at beskæftige med med.
Desværre er jeg stadig bange for kærligheden. Nogle gange banker den på - eller jeg tror den banker på - og så tør jeg alligevel ikke, eller tingene går bare ikke, som jeg har håbet på. Det sidste år har jeg levet med et knust hjerte, som jeg ikke har kunnet få til at hele, fordi jeg ikke forstod, hvorfor tingene skete, som de gjorde... Den rigtige mand på det forkerte tidspunkt, eller måske bare den forkerte mand...
Jeg savner også at have kontakt med min mor. Hun døde for snart fire år siden. I lang tid efter kunne jeg mærke hende, men det var ofte på tidspunkter, hvor jeg blev lidt skræmt, så jeg bad hende blive væk... Hvad kan jeg gøre for at få hende til at opsøge mig igen?
På forhånd tak

Kæreste Smukke sjæl.
Allerførst et stort tillykke med, at du har taget dig selv alvorligt. Den rutchetur du har været igennem de sidste 4 år og den smerte du har oplevet, modsvares af det lys der ligger til dig forude – hvis du tør;-).
Der er ingen tvivl om, at der dine næste skridt skal trædes, er at finde ud af, hvad det er du er bange for. Hvad er det der forhindrer dig i at turde åbne dig helt for Kærligheden igen?
Det forhold du allerførst skal have til at lykkes er forholdet til dig selv. Forholdet mellem indre mand (ham der handler i verden) og indre kvinde( hende der får ideerne, impulserne, har intuitionen osv.).
Når der er balance i det indre – i dit tilfælde her imellem mand og kvinde vil der opstå en tillid indeni dig og dermed vil det skabe tillidsfulde relationer i den ydre verden også.
Så vend spejlet lidt og kig indad – lær omkring det at være tro og ærlig mod sig selv og spørg dig selv, hvordan du kan støtte dig selv bedst.
Nået igennem den er Kærligheden der til dig.
Din mor er der hos dig – og har hele tiden været der. Hun er der ikke på samme måde som tidligere, hvor du nærmest kunne fornemme hende fysisk – men lever videre som en stille stemme i dit hjerte. Når du bliver stille og nærværende kan du mærke hende – i din ivrige søgen og higen efter at mærke hende misser du det, fordi det er i tilstanden ro/væren du møder hende.
Har du brug for hjælp i processen er du velkommen til at maile eller ringe.
I Kærlighed Helle Nemborg
www.nemborg.net

Tusind tak for dit svar. Jeg tror faktisk, du har ramt plet. Jeg er et uorganiseret rodehoved, som lever meget i tankernes og følelsernes verden.
Forhåbentlig giver de valg, jeg nu har taget, mig overskud til arbejde med at blive et mere praktisk - og handlende menneske.
Mange taknemmelige hilsner