Hvorfor blive folkeskolelærer?

Så længe jeg kan huske tilbage, har jeg altid gerne villet være folkeskolelærer. Jeg holder meget af børn. Vil gerne undervise og vække børnenes interesse for at lære ny viden. Og siger hermed, at læreruddannelsen tiltaler mig meget.
Jeg har dog fået en smule kolde fødder mht til jobbet som lærer.
Jeg er begyndt, at lytte til alle fordommene, og tænker: "Vil jeg virkelig udsætte mig selv for det?" Hvorfor skulle jeg vælge et job, hvor man ikke skal forvente skulderklap og respekt fra omgivelserne?
Jeg er træt af at folk ser uforstående på mig, når jeg fortæller, at jeg vil være lærer. Er det virkelig så dumt?
Jeg håber nogen kan komme med argumenter for at jeg skal blive lærer. Håber nogen kan sige, at det er hårdt arbejde, men også det hele værd.
Jeg vil gerne høre om jeres erfaringer med lærerjobbet. - Både godt og skidt.

Inden for alle jobs er der tendens til negativ omtale, tænk på sygeplejerske, præst, læge, pædagog mm. Det skal man ikke lade sig påvirke af. Lærergerningen er et af de vigtigste og mest meningsfulde jobs man kan have. Du har med mennesker at gøre, børn der som oftest virkelig ønsker at lære noget, du har gode kolleger, du kan udvikle dig fagligt, du har fri i skoleferier, du kan komme på kurser osv osv. Det handler mest om, hvad du selv lægger i det. Hvis du tager uddannelsen med alvor og bliver klædt på fagligt, vil forældrene respektere dig. Giver du eleverne viden og venlighed, vil du få masser af gode oplevelser med dem. Så mit råd efter selv at have undervist i mere end 25 år er: vælg verdens bedste job og kom igang med læreruddannelsen !!!
venlig hilsen
en glad lærer

Jeg synes egentlig det er noget værre vrøvl, du skriver. Hvad er det for fordomme du taler om❓og hvad er det, du ikke vil udsætte dig selv for❓Hvad havde du forestillet dig vi skulle svare dig på, når der ikke er et eneste reelt spørgsmål ?
Faktisk tror jeg, at jeg allerede nu kan sige, at du nok skal søge en anden uddannnelse, for der er da ikke noget i det, du skriver, der viser i retnng af, at du skulle blive en god lærer. Jo vist, du holder meget af børn. Dertil kan jeg kun sige : Nå !
Hvis du kunne formulere et par klare spørgsmål, ville det måske være muligt at give dig et svar på dem.

en coach for gymnasium unger.. eller sådan noget.. der kan du også give dit viden til folk..
Folkeskole lære...? REspekt..
Du skal bare være tålmodig, og have en god connection mellem dig og dine elever..
Gør det du vil.

Lad nu være.
Jeg tror de fleste kender fordommene omkring det at være folkeskolelærer. De bliver betegnet som dovne, dumme og gidelige. Som nogle der aldrig gør tingene godt nok og aldrig helt er så engagerede som (forkælede) forældre og børn synes de skal være.
Lærergerningen har ligesom pædagogjobbet den fordom hængende over sig at det er noget "alle kan blive" underforstået at dem der søger ind på lærerseminariet ikke behøver at være særlig intelligente eller fagligt kompetente.
Det er jo en forkert opfattelse men den er meget udbredt i befolkningen. Samtidig er jobbet meget dårligt betalt i forhold til de psykiske belastninger det indebærer og der er konstant kritik af faget i medierne. Jeg kan sådan set godt forstå at mange vælger det fra selvom de måske har drømt om at blive lærere fra barns ben. Det er bare synd for selve jobbet kan jo være fantastisk hvis man havner på den rette arbejdsplads og der mangler jo lærere over hele landet.

ikke alle er lige gode og det kan demotivere en i høj grad.

...godt forstår dig.
Jeg er ikke folkeskolelærer, men er blevet vikar,- og det ikke med min god vilje.
Den klasse jeg blev vikar for er en af de slemme, dem ingen gider går ind til, fordi det føles som en 8 timers arbejdsdag når man har haft dem i en time.
Jeg er også kun tilkældelsesvikar, som betyder, jeg har måske en 2 timer om ugen.
De første par timer var det et nightmare, de gjort som det passet dem, smidt med tingene, råbt og var hele taget noget monster.
Så havde jeg to mulighede, enten får styr eller stoppe,- og nu er jeg ikke en der bare giver op. Så jeg måtte finde ud af noget.
Forresten, det var en 7. klasse,- og måske er det også vigtig, at der er ikke en gram pædagog i mig.

Så jeg startet med at skrive BUDSKAB på tavlen. Og så spurgt jeg hvem der havde lyst at sige noget. Ham mega-ballademageren rejste sig og sagde at alle lærere var idioter. (Godt start) Jeg spurgte ham hvorfor og han startet at forklare og pludselig var der en diskussion i gang hvor alle havde noget at tilføje. Så når vi er sammen i mine vikartimer diskuterer vi alt muligt og de er blevet god til det. Vi kan diskutere, hvorfor det er vigtig at have styr på sine tabeller eller hvorfor man skal kunne stave. Hvorfor skal man sove om natten eller hvorfor er dansk svært at lære. Hvad er forskel med at sige sin ærlig mening og være fræk. Hvorfor er det så dårlig at blive mobbet og hvornår går drilleri over i mobning.
Vi har også haft noget timer hvor vi har lavet lektier, når de havde mange for. Og noget gang har vi snakket om mit rigtig arbejde.
I går havde jeg min sidste time og de spurgte om jeg kommer igen til næste år. Og det gøre jeg, fordi der er noget sødt i de der monster. Jeg kan godt lide at være sammen med dem, men jeg har heller ikke noget læreplan jeg skal følge. Jeg skulle bare sørge for at de ikke smadret hele skolen, når de havde fritimer pga sygdom.
Nu har du får min hele historie, men det hvad jeg vil svare dig er sådan set, at du kunne prøve at være vikar i et år og se om det er noget for dig. Jeg tror at der findes mennesker der er bedre til det end andre.
Jeg kunne nok ikke gøre det 37 timer om ugen, fordi jeg vil ikke kunne snakke med deres forældre, synes der er nogen af dem der er bare strid og underlig.
Håber at jeg kunne hjælpe dig.