Hjælp hjælp - giv din synspunk!

Hej,
Lad mig præsentere mig selv. Jeg har den her kæreste som jeg er glad for, men jeg ved ikke hvordan rigtig kærlighed skal føles, så er vi sammen på godt og ondt. Dvs. delvis tryghed og fordi vi holder af hinanden. Problemet er bare at min kæreste er typen som er meget hmmm hvordan skal eg beskrive ham...svag indeni...ikke særlig modig, meget tryghedsøgende- søger tit hjem til hans mor og barndomshjem - ( hvis han føler sig ensomt ( når jeg arbejder meget) Han har ikke noget arbejde pt.) så tager han straks hjem. han gider ikke rigtig at investere noget i vores lejlighed...køber ikke møbler og bruger hans penge forkert. Og så brokker over det overfor mig. Jeg arbejder som sagt så v også har en velfungerende hverdag med mad på bordet. jeg er ved at være træt af at hvis der er en smule der går ham på som han ik kan tackle, så søger han den lette vej..hjem til hans mor og blive varte op. Ser I? Hun er sådan en type - lytter til ham trods det ikke er godt for ham..så bakker hun ham op og gør alt for sine mor, så de selv lider af den der hang til at ikke vil slippe dem. Så sagen er: Han er en voksen mand på snart 26 år og jeg er 24 og vi skal snart have en baby til sommer..og jeg føler bare kommunikationen er blevet dårligere. Jeg mister respekst til ham når han ter sig så svagt. Han bruger tit "udtrykke" : at bag en mand står der en stærk kvinde - jeg er skam stærk nok - går på arbejde på hverdag, laver mad hverdag og ordner huslig pligter. Jeg bliver simpelthen så trist når han opfører sig sådan. Desuden fårh alt det sex han vil have - det er kun ham der siger nej hvis han ikke vil. Jeg føler mig snydt efterhånden. Skal siges - han også ordner huslig pligter...men tingene bliver ikke gjort rent..fx kopper og skåle bliver vasket så elendig at jeg ikke kan drikke af glasset når han har vasket det op. Han ser ikke sløv ud og viser omgivelserne han er så stærkt og kan klare det hele. Men jeg kender ham og ser ham hverdag og synes at han behandle forholdet forkert. jeg har konfrontere ham med det og at jeg måske hellere vil bo alene med barnet. Han truer med en masse fx at tage myndighederne fra barnet fra mig. Jeg fatter ham ikke. jeg føler at han ik forstår hvordan man slippe den der forbandet navlestreg fra hans mor og han skulle tage sig sammen og få styr på vores liv sammen.
Håber I kan danne et billede af hvad jeg føler - og kom frit med jeres synspunkter. Jeg vil gerne høre dem.
hvad kan jeg gør bedre ?
Hvodan vil forholdet fungere...når hverdagene bliver kedelig for ham så spænder han ben for det hele?

Det er godt nok et hårdt liv du byder dig - og din ufødte baby. Jeg synes det er imponerende at du har holdt til det så længe. Er vikelig imponeret over dig. Jeg kender godt selv problematikken fra tidligere forhold, og jeg endte med at bryde forholdet, og bor nu alene med min datter. Jeg forstår godt din tanke om at bo alene med babyen, og tænker at jeg sikkert ville have valgt samme løsning. Der er rigtig mange gode ting ved at bo alene, men der er også dårlige sider ved det. Du skal gøre op med dig selv hvad der er bedst for lige netop dig. Der er ingen der kan finde dette svar for dig. JEg har selv været rigtig glad for at bo alene med min datter, har aldrig fortrudt. Jeg nyder at være sammen med hende alene. Men det kan også være frustrende i de dage hvor hun besøger sin far (hver anden uge fra fredag til søndag). Hvis jeg ikek lige har fået lavet aftaler, sidder jeg helt alene hjemme.
Jeg håber virkelig for dig at du finder den løsning der er den rette for dig. Held og lykke med det...

bo med sådan en mand. Her er det meget vigtigt at manden er MANDEN...står forrest og beskytter. Altså ikke noget kvindenedgørende, men mand er mand og kvinde er kvinde.

Lige nu sidder jeg alene i lejligheden og glor på ingenting fordi han er taget væk fra byen for at være sammen med andre mennesker ( Hans mor og søster og hendes kæreste) De tror han er verdens sødestekæreste og tror han er offret i forholdet.
Jeg vil ikke have ondt af mig selv, en lige nu hvor man er med barn så bliver man virkelig følsom og sørgmodig.
Jeg er glad for det du skrev...det giver mig en følelse man ikke er alene. Jeg vil gerne have mit nyfødte skal have et godt liv uden de problemer...så jeg tænker meget over hvad jeg skal gør nu.
Jeg forestiller mig også det er hårdt for dig at du skal sende din datter hen til faderen...og ja kan godt forestille mig hvordan det bliver.🙁
Men tusind tak fordi du skrev. Det varmede mit hjerte:)

ja det er sandt! en mand skal være en mand. Jeg har selv en fætter der siger : en mand skal have en grund til at være en mand : Nemlig at være beskyttet over for hans kæreste...Men jeg har aldrig følt mg trygt når jeg er sammen med ham - når han er sammen med hans venner. Sidste år til Nytår havde han drukket sig fuuld, men alligevel huskede han at give hans mor den første knus..senere kom vennerne..men hans venner måtte lige huske ham på jeg var der...det var virkelig frygtelig!

om min mand nu har 2 kvinder ellers er det bare en arts fælle. spøg til side. Min mand var også svag og ku ikke tage stilling til ret meget. det kan han nu... Det jeg har gjort (det skal lige siges at jeg ikke har børn og han har et fra tidligere) Jeg er holdt helt op med at tage alle beslutninger og i starten var det hele herhjemme bare lad på en måde, men jeg holdt ud. Så blev han nød til at tage sig sammen og gøre ting, sige fra selv og i det hele taget være med i det hele, og hver gang han har gjort noget så roser jeg ham da. Det hjælper, for så længe du fortæller ham hvad han skal og ikke skal, og du gør alt for ham, så er du hans mor. prøv at være passiv og bide det i dig, og se så om ikke han vågner op.

Du lyder totalt selvoptaget. Jeg håber for din fyr at du forlader ham.

et ord er et ord og en mand er en karklud - og det passer vist bedre på ham her.
Kæle knejt!!