At dele indkøbene

Hverken min kæreste eller jeg har mange penge. Vi bor ikke sammen, men kan godt lide at bruge weekenderne sammen i sommerhus. Så langt så godt. Men så er det at min kæreste går ud og bruger "vildt mange penge" på kager, guf og slik...til fælles deling. Og så smider han bonnen i hovedet på mig.
Jeg ville aldrig selv købe så meget slik og kager, men jeg har sørme svært ved at holde mig fra det når det er der.
Jeg har ikke råd til at betale det...og ved efterhånden ikke hvad jeg skal gøre ved det. Jeg føler mig snart som en grammofonplade med hak i "jeg har ingen penge, jeg har ingen penge"...
Derudover har jeg ham faktisk mistænkt for at forestrække xl-kvinder (hvilket jeg er) og derfor sørge for at jeg forbliver sådan. I denne weekend købte han ind før vi mødtes, så vi sparede tid senere. Og så har jeg jo ikke så meget at skulle have sagt. På bonen til knapt 700 kr er et par liter mælk det eneste sunde.
Jeg har ikke lyst til at nasse på ham, men jeg har heller ikke hverken lyst eller råd til at bruge så mange penge på slik.
Han ved godt at jeg gerne vil spise sundere...men at jeg har en svag sjæl. Jeg ved godt det bare er at tage sig sammen, men kender i det der blik "er det ikke godt nok det jeg har købt?"
Det virker også så demonstrativt at tage helt sin egen mad med...i hvert fald i "vores verden" da meget af hyggen går på mad.
Uha...nu forvirrer jeg mere end godt er. Jeg er i hvert fald selv ved at miste tråden her.
Mit spørgsmål...hvad gør jeg med den bon? Hvad gør jeg fremover? Jeg VIL simpelthen ikke bruge så mange penge på de weekender, for jeg har desværre ikke råd til at klatte 3-400 kr af på chokolade og chips på en weekend.
Og han ved det...og han ved at jeg i bund og grund slet ikke er til så meget slik...(jo jeg elsker det, men vil gerne generelt leve sundere, hvilket jeg snakker meget om...lidt ligesom det fornævnte hak)

billigt en
Men 20-30 weekend' en skønt pels
30-40 weekend' en pels efter smag måske
o.s,v

Du må jo sige til ham, om han vil være sød og lade være med at købe alt det slik, da du ikke ønsker, at blive tykkere og desuden ikke har råd til det. Hvis han ikke forstår det, er han sgú da et kvaj, der skal ud af døren hurtigst muligt.

aldrig har hørt før

at du er str,xl,vel!!!og søde pige,lad det dog stå,man må sætte tæring efter næring,hvad med at det er dig som hver anden gang handler ind,eller i gør det hver for sig,så måske det går op for ham,hvad du gerne vil have,han gør det jo ikke af ondskab

ham, at du gerne vil leve sundere, så fremover skal han ikke købe så meget slik og guf til dig. Sig, at du ved, at han mener det sødt, men at du hellere vil have lidt mindre af det og lidt mere sundt. Tag sammen ud at handle og vis ham, hvad du kunne tænke dig i stedet, så han ikke er helt "lost" næste gang, han gerne vil købe noget til dig.
Held og lykke
Hej

Det lyder jo nemt nok. Har også gjort det et par gange. Men det hjælper ikke på sigt.
Normalt handler vi sammen, og der handler vi "hver for sig"...men han propper altid lidt (læs meget) slik op i vognen til sidst...
Problemet er måske også at han ikke gider på nogen måde at spise sundt. Så hvis jeg skulle handle til en weekend, ville han alligevel handle ekstra...kager, slik og chips.
Men som en siger, hvis ikke han forstår det, så er han måske bare en kvajpande, og dem er der kun en vej for.
Og derudover skal jeg vist arbejde lidt med min viljestyrke ;o)

- jeg var ikke klar over, at han selv spiser meget usundt. Jeg troede, at han købte det meste til dig. Det er en svær én at dreje. Frem med selvdisciplinen, selvom det selvfølgeligt er lettere sagt end gjort.
Held og lykke med "projektet"
Hej, hej