0tilføjet af

Som om det betød noget

To ølglas senere,
er der stadig stille,
to shots senere,
er der stadig en scene,
to smøger senere,
har du stadig hånden i mit skød,
og jeg overgiver mig,
tager mig sammen,
spørg om dit navn,
som om det betød noget.
To sekunder senere,
har du stadig en samtale kørende,
med dig selv,
to minutter senere,
er vi kyssende i promillernes skær,
to øjeblikke senere,
siger du at jeg skal forføre dig,
og jeg overgiver mig,
vi tager en taxa hjem,
i tanken om at jeg vil straffe dig,
som om det betød noget.
To kys senere,
og du plaprer om en drøm,
to ryk senere,
og du skriger efter drømme,
to timer senere,
er vi badet i sved og udflåd,
forelskede i nattens energier,
forpagtet i nye drømme,
tager jeg en taxa hjem,
som om det betød noget.
http://anglicismo.smartlog.dk/som-om-det-bet-d-noget-post220279
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.