ville Tabita ikke havde mistet sin tro.
Og det ville hendes to brødre og mor heller ikke.
Hvor er jeg enig. Jeg tænker ofte på, at hvis Jehovas vidner havde sandheden ville jeg aldrig have forladt Jehovas vidner. Hvis det var så ligetil.
Fordi om Jv virkelig havde Guds ånd iblandt dem, ville kærligheden og respekten for hinanden uanset hvad kunne mærkes.
Nu har jeg endelig fået hørt Tabitas historie. Og jeg er helt enig i, at den er uden fordømmelse og bitterhed. Hun gør det rigtig godt. Og jeg er glad for, at hun er nået så langt. Hun har været god til, at få det hele bearbejdet og har nok også haft gode venner til at kunne gøre det.
Jeg er meget enig med hende i, at bedst som man tror man er ovre det og ovenpå dukker der igen nogen følelser op man ikke lige havde forudset. Også baseret på situationer i ens liv pga familie.
Jeg har igen lige har oplevet noget ang. det at være udelukket af menigheden. Jeg talte med min mor her i forgårs ang. min søster. Men min mor nævnte det for et lille stykke tid siden i tlf. også. At bare jeg dog kom tilbage til sandheden så var der slet ingen problemer med, at vi kunne være i samme stue. Altså min søster og jeg. Mor ser jeg jo. Er netop lige kommet hjem efter et besøg igår. Hvor vi netop talte om disse ting ang. tro og hvor jeg for en gangs skyld kunne føje lidt mere til.
Men tro mig det gjorde simpelthen bare så ondt, at høre min mor sige sådan. Hun forstod godt, at jeg er nødt til at leve mit liv så jeg kan leve med mig selv og se mig selv i øjnene. Men alligevel gør det rigtig ondt. Og så lige ovenpå det med min svoger på min mands side. Ved ikke om du har læst min trådstart for et stykke tid siden.
Men det vender hele tiden tilbage. Jv og Jv og Jv og Jv. Kommer man da aldrig videre. Psykologens råd om at ønske er rigtig godt. Men jeg har hele tiden kun ønsket for håbet er udelukket i mit tilfælde.
Min mor og søster og svoger er så involveret i Jv, at de aldrig kommer ud. Aldrig. Det tror jeg ikke på.
Selvom det gør ondt at tænke på, at en sekt kan have den indflydelse på ens familie skal det dog retfærdigvis siges, at selvom jeg vendte tilbage ville den eneste gevinst være, at min søster og svoger kunne fejre mærkedage med mig. Fordi min søster har aldrig brugt mere end ca. 2 år på mig. Her taler vi om en misundelse jeg slet ikke forstår. Hun har altid været misundelig på mig.
Men det var min mors tanker, at kom jeg bare tilbage så ville det være løst.
Sandheden, jamen altså. Som jeg sagde til min mor, at kunne jeg dog bare fortælle hende alt det jeg vidste. Men det ville jeg ikke af 3 årsager. Dels vil jeg ikke støde hende fra mig og dels respekterer jeg hendes valg og dels kan jeg ikke nå hende.
Da jeg fortalte hende at min Gud var Jesus var hun nær røget ud af døren. Men jeg fik dog fortalt hende, at der sidder nogen mænd og bestemmer, hvad hun må snakke om med mig. Og noget mere jeg ikke husker for det var meget trykket og meget ømtåleligt. Og meget sårbart.
Dog skal jeg nok prise mig heldig, at hun trods alt vil være sammen med mig. OG det gør jeg bestemt. Min mor kan jeg slet ikke undvære. Jeg elsker min mor meget meget højt. Og sætter hende højt fordi hun er en bemærkelsesværdig kvinde, der altid gør ret. Eller mere ret end jeg nogensinde før har mødt hos noget andet menneske.
Jeg tror faktisk aldrig at min mor nogensinde har gjort nogen noget ondt med vilje. Hun har aldrig løjet, hvad jeg ved og hun er meget retsindig og retfærdighedstro og et meget ydmygt menneske. Og det tror jeg altid hun har været. Det skal Jv ikke have æren for. Sådan er min mor bare.
Nå men ja det kom vist mere vidt end jeg havde forestillet mig. Syntes bare dette skulle med. For det kan altså godt lade sig gøre, at se sine Jv forældre når man er udelukket. Håber det varer ved. Syntes måske jeg taber hende en lille smule for hver gang. Og syntes min søster får mere og mere indflydelse på hende. Håber virkelig at jeg tager fejl. For den sejr under JEG ikke min søster. Det har hun simpelthen ikke fortjent. Jv eller ej.
Som jeg sagde til min mor i tlf. jeg kan ikke vende tilbage bare for at se min familie igen. Det ville ikke være ærligt overfor Gud. Fordi Gud ser igennem os og ved hvorfor vi handler som vi gør. Kommer man kun i menigheden for ikke at miste sine nære og kære er det ikke ærligt. Og har ingen virkning i Guds øjne.
Bare Jv dog ville indse dette. For det var da det Tabitas/Saras mor sagde i filmen: 2 verdener. Det er der nogen der gør.
Sandheden er det ikke for så ville der ikke være så mange, der havde forladt Jv. Det er ihvertfald det jeg tænker.
Med venlig hilsen
Manjana