Forglemmigej

MARA - Das Bukett!
Im Blumengarten der Sprache
ich jüngstens mich erging,
es blitzte hell in der Sonne
mein goldener Ehering!
Er mahnte mich Dir zu pflücken
ein reiches, stolzes Bukett,
ich sah mich um in der Runde
und fand sie alle gleich nett.
Da lockte mit Farb’ und Düften
manch üppig Wort-Blümelein,
doch pflückte ich Dir am Ende
nun ein “Vergissnichtmein” !
Hiermit ich es überreiche,
die Vase Dein Herz soll sein,
es wird auch dort weiterblühen,
das zarte “Vergissnichtmein”!
Im Frühling 1947.

MARA – buketten!
I sprogets blomsterhave
gik jeg ud for nylig
den blinkede lyst i solen
min gyldne vielsesring!
Den bød mig at plukke
dig en rig og stor buket,
jeg kiggede mig omkring
og fandt dem alle lige dejlige
Da lokkede med farve og duft
mangen yppig sprog-blomst
men jeg plukkede dig til sidst
nu en ”forglemmigej”!
Hermed jeg den overrækker,
dit hjerte skal være dens vase,
den vil også blomstre videre der,
den fine ”forglemmigej”!

Oven på de sidste dages politiske engagement har jeg i dag valgt et kærlighedsdigt. Jeg har fået utallige opfordringer (én) til at vælge netop dette digt :-)
Kristina fortæller, at denne blomst var i hendes moders brudebuket.
Dette digt har en næsten "Bonobo'sk" lethed og elegance i brugen af ord. Og hele tiden med det i baghovedet, at digteren kun et par år i forvejen er sluppet ud af tysk koncentrationslejr, og nu er en flygtning i østblok-området. Min beundring er grænseløs - bare verden også havde lidt færre grænser for menneskenes udvikling og accept af hinanden.

smukt digt..
Du er dygtig til at oversætte og kommentere.
your fan Kokkeline

Har du set, jeg har været på tyvetogt ?
Jeg har været ude med leen og høstet din præcise karakterskildring til min profilside :-)

Tak fordi du opfyldte mit løfte til Anonym, som havde et smuk digt om forglem mig ej.
Min mor og far glæder sig sikkert også fra sin lille sky på himmlen som de sider på, og erindrer sig om brudebukket og bryllupet som fand sted i Rostok, den 14. juni 1945. Det var den første bryllup efter den 2. verdens krig, folk var rørt over at nogen kunne gifte sig, når man tænker på den vanvid de havde været igennem. Dette bryllup gav dem også håb i en fortvivlet, kaotisk verden.
Ønsker dig og alle en dejlig weekend :-)))
Masser af knus
Kristina

Har lige kigget på din profil..
meget interessant:)
knus fra Kokkeline

Min respekt hr. Også til Kristinas far for dette værk.
Og jeg må nok vente en storm af kritik, men jeg har dog en enkelt lille anke.
En "forglemmmigej" hedder altså ikke "“Vergissnichtmein”! - men derimod "Vergissmeinnicht". Direkte oversat ville din version betyde "forglemejmin".
Beklager, men sådan er det altså.
God weekend...Fandango

Du har helt ret i, at en forglemmigej nu hedder en "Vergissmeinnicht".
Men indtil 2. verdenskrig var den digteriske form "Vergissnichtmein".
Jeg er ikke sikker, men jeg tror, der var noget nazi-soldater-digtning med denne form, og at det er grunden til, at denne form fuldstændig er væk nu.
Men det er nok før din tid :-)

Jeg har kontroleret det en gang til og det stå skrevet vergissnichtmein og det var de blomster(de små blå, du vel) som var i min mors buket, kan jeg ser på fotoen.
Knus og kram
Mvh Kristina

Jeg har kigget på diget igen og du har ret. Tak for hjælpen, der skulle står Vergissmeinnicht.
Undskyld Ræv fordi jeg har bragt dig i fedtfadet :-(
Knus og kram :-)
Kristina

Det er nik forklaringen at min far har brugt det gamle udtryk, kunne ikke forstår at han skulle lave et så stor fejl. Tak Kære :o)
Knus og kram
Kristina

Jeg har egentlig ikke været i tvivl - digtene rimer, så det har helt klart været din fars mening at skrive "Vergissnichtmein".
Jeg har hittet (på nettet - "den slags" har jeg ikke selv) dette:
In meinem Garten steht ein Blümelein,
Vergissmeinnicht, Vergissnichtmein!
Es ist so hellblau wie die Augen dein,
Vergissmeinnicht, Vergissnichtmein!
Als mich dein Mund bem Abschied heiss geküsst,
versprach es mir, dass du mich nie vergisst!
In meinem Garten steht ein Blümelein,
Vergissmeinnicht, Vergissnichtmein!
Tekst: Otto Schrader, 1940
fra "Liederbuch für Front und Heimat", 1943

Men denne snak fortæller lidt om, at sprog ændrer sig, og nu, 60 år efter, kan det være svært at omskrive til noget, der giver samme mening. Ja engang imellem kan det være svært bare at forstå originalen :-)
Og tysk er heller ikke mit modersmål, selv om jeg er født i det sønderjyske.
Så jeg er altid taknemmelig for ethvert bud på en anden oversættelse - jeg var dog ikke forberedt på en diskussion om original-digtene :-)

Vergissnichtmein, hvor han med sin venstres hånds forkrymede finger har skrevet det. Jeg må senere hvor jeg skrev dem ind på Word have lavet en fejl som Fandagos forslag om vergissmeinnicht, derfor blev jeg forviret. Men da jeg kiggede på originalen var det som allerede nævnt. Men til dig havde jeg sendt det rigtige udgave.
Undskyld al det virvar jeg lavede :-(
Ønsker dig og alle andre en fortsat god lørdag :-)
Godt nat når du en gang kommer under det varme dyne :o)
Knus og kram :-)
Kristina