8tilføjet af

hvorfor er piger så udspekulerede?

Jeg er i et forhold, som jeg ikke er glad for at være i - lige fra starten har min kæreste truet indirekte med bål og brand hvis jeg gik fra hende. Hun gør det på sådan en måde, at jeg får virkelig dårlig samvittighed, selvom jeg ikke burde have det. Jeg kan ikke forklare hele historien her, det vil optage for meget plads...
Men jeg har med næsten alle kærester oplevet at de prøver at "binde" mig til dem ved at spille op til en dårlig samvittighed. Det er næsten ALTID skret efter første gang jeg har været i seng med pigerne.
Jeg ved ikke hvorfor, men måske er det bare mig? Jeg føler de piger, jeg støder ind i er meget udspekulerede og hurtigt prøver at "holde" på mig. Er det bare fordi deres selvværd og selvtillid er i bund?
Under alle omstændigheder, så virker det. Også med min nuværende kæreste, hun får det godt fordi jeg bliver hos hende, men jeg får det virkelig dårligt fordi jeg føler mig meget "bundet". Jeg ville bare gerne opleve et forhold hvor man naturligt fandt hinanden henadvejen istedet for at det hele skal paces sådan frem og trusler med bål og brand :-(
Men ok, jeg synes heller ikke jeg for alvor er stødt ind i en pige med selvtillid, måske er det bare det? Jeg tænker på manglende selvtillid fordi det allesammen har været meget jaloux kærester, der f.eks. ikke har kunnet tåle at jeg går på et volleyballhold for mix-hold og snakker med piger der - hvor langt er det ikke lige ude? Men måske føler de sig bare underværdige i forhold til mig? Skal sige at jeg selv har en høj uddannelse, er lidt intellektuel, hurtig i replikken generelt, har styr på min økonomi osv. Men de piger jeg har været sammen med har ikke haft samme baggrund som mig. Generelt har jeg selv en god selvtillid overfor mange ting, men lige det med kæresteforhold, ja der ryger min selvtillid helt i bund....og så kan pigerne nemt "fange" mig der.
Men hvorfor gør de det? Jeg har også snakket med andre, bla mine kammerater om det, de har også meget ofte været ude for at pigen hurtigt vil binde sig til en, hurtigere end man selv vil....
Måske er problemet i virkeligheden også bare mig? Den der med "lige børn leger bedst" har jeg bare ikke villet indse, fordi jeg ikke på nogen måde forbinder det med kærlighed...
Nå nu kom jeg bare af med mine tanker...
tilføjet af

Få da lige hovedet op af maven der

Jeg kan ikke sige andet end, at du lyver for dig selv. Du vil aldrig nogensinde møde en pige der matcher dig, så længe du lægger ansvaret for dine følelser over på dem.
Der er ikke nogen der kan gøre dig ked af det. DU opfatter, det de siger og gør som sårende og kommanderende, fordi det er en indflydelse og betydning DU beslutter deres ord og handlinger skal have på dig.
Din kæreste kan da ikke på nogen måde true dig til at lade være med at slå op med hende. Det er dig, der bestemmer over dig, og så længe du ikke gør det, så vil du aldrig se en kvinde som hun virkelig er...du vil kun kunne se, det du selv har besluttet er sandheden om dem.
Du taler om alle dem, du har mødt, som om de mangler selvtillid alle sammen. Noget af en diagnose at udstede synes du ikke?... Ja mit gæt at det er dit problem, mere end det er deres. At du har svært ved at kommunikere, fordi du faktisk fralægger dig ansvaret for dine egne følelser.
Mit gæt er også, at I ikke har den fjerneste anelse om, hvilke behov I hver især har. I er sikkert begge to meget optagede af at gøre opmærksom på jeres uopfyldte behov.
Prøv at til hinanden efter jeres behov...åbent, frivilligt og med gæde...Det er en gave at få lov til at opfylde den andens behov.
Modtag det den anden siger om behov og følelser, uden så meget som at sige "det er"...for såsnart I gør det, dømmer I. I skal prøve at tale til hinanden uden at dømme...Helt alvorligt...det er det enkleste...men sværeste i hele verden.
Nåda...sikke en at få når man lægger et kedafdet indlæg under ensomhed...men giv det en tanke eller to... Håber du vender tilbage med et svar..men træk lige vejret. Hvis jeg har såret dig...så er det, fordi du tillader mine ord at få den betydning. Nu er de ment som et virkelig af hjertet råd i håbet, om at du kan bruge den forståelse jeg har...ingen aggressioner eller onde viljer...
tilføjet af

De følger en trend

hvor de som et andet enebarn sætter sig udemokratisk og egoistisk på magten og nyder det for en stund, endda med god samvittighed.
Senere begynder det at blive lidt kedeligt for dem, hvorfor de begynder at efterlyse det misbrugte ord "Modspil", inden de endnu senere endelig når til at kunne deles om forholdet og få fuldt udbytte og glæde af det.
tilføjet af

Du er et følsomt menneske.

Samt er ganske sikkert også velbegavet og du har ganske ret en stor gruppe af danske kvinder har det svært med de skal fremstå som værende selvstændige, men har det ret så svært ved magte det.
Samt er du selvstændig menneske med et følsomt hjerte, og deres indre fustrationer kommer til gå ud over dig. Men dog bliver du nød til se ind i dig selv og det er du bør afholde dig med have sex med kvinder når der følelser med i spillet og du ikke afklaret i forhold til kvinden.
Så er det bedre at finde en for en nat som du ikke kender i forvejen, samt er der mange kvinder der har svært ved mænd der reflektere over tilværelsen og livet, men det går også den anden vej med mænd der kan have det svært med velbegavet kvinder.
Mvh
tilføjet af

Det er nogle

underlige piger, du finder der! Du må da være kommet ind i en uheldig stime, men sådan noget, som du fortæller om der, der sker på begge sider af kønnet, og er altså ikke egenskaber, der specielt tilhører kvindekønnet. ;-)
Måske er der en grund til, at du tiltrækker denne type kvinder? Jeg skyder måske i tågen, men nogle mennesker har det med at gøre sig selv til ofre i forskellige situationer med andre mennesker uden at tænke over det.
Et andet gæt er, at du måske bare er "for godt et tilbud" at have rendende rundt alt for frit? Og så er det jo angsten for at miste dig, der gør sig gældende, idet kvinderne tænker, at ham her er så god en fangst, så der er mange andre, der vil have fat på ham...Det sker også for attraktive kvinder. Men hvis det ligefrem sker, når I først lige har lært hinanden at kende, så synes jeg, at det virker underligt, medmindre du har givet udtryk for, at det skulle være noget længerevarende.
Måske er der en grund til, at pigerne ikke stoler på dig? Er du en person, der hurtigt mister lysten til den person, du har fundet, og har du haft mange forhold? Det kunne være, at de kender dig for det og derfor er lidt hårde ved dig.
Der kan også være den mulighed, at du simpelthen har brug for nogle mere mentalt stimulerende forhold, hvor kvinden er mere end et kærlighedsobjekt. Jeg selv har oplevet (og dette er meget generaliserende), at mennesker, der ikke er så intellektuelle anlagt, godt kan være mere hårde over for andre og mindre lyttende. Ikke at de er dummere end de intellektuelle, men de har bare ikke altid oparbejdet evnen til at lytte til hinanden og reflektere over tingene på samme måde.
Desuden KAN der jo også være lidt om, som du selv skriver, at dine forhold har været med piger, der har haft for lavt selvværd.
Et råd, jeg vil give dig, er:
Uanset om det gælder den intellektuelle type piger eller den anden slags, så sørg for, at de ved, at du er typen, der har en sådan tilgang til kærlighedsforhold, som du har det; at du altså ikke mener, at et forhold skal være en institution, hvor man bliver anbragt, når man har snuset lidt til det. Men derimod et forhold baseret på gnisten, så længe den holder. Og gør det helst inden første gang sex, for så sikrer du dig, at din udkårne ikke har besluttet sig for villa og vovhund.....Men dette er selvsagt ikke en invitation til, at du uden hendes vidende går ud og jager nyt kød....For så skal det jo også være en del af aftalen. Klare linier fra starten af, så ved de også, hvad du står for, men hvis du derimod ikke melder klart ud, så regner de bare med, at du har det lige som dem....Dette gælder både mænd og kvinder.
En sidste ting: Af forskellige årsager herunder prævention og kulturelle årsager har mænd nemmere ved de mere frie forhold, og derfor kan kvinder komme til at virke bindende. I mange kvinders øjne virker mænd jo også lidt for useriøse og måske ligefrem utroværdige. Med disse forskelle i baghovedet, er mit ovenstående råd alfa og omega: Fortæl, hvad du forventer/ønsker af jeres forhold, inden du indleder det...Også selv om det kun drejer sig om et engangsknald ...Mange både mænd og kvinder lægger ofte mere i engangsfornøjelsen, hvis det ikke er gjort klar fra starten af, hvad det er. ;-)
Mænds og kvinders største problem i forhold til hinanden er, at de er lidt bange for hinanden og ikke tør at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade. Og så kommer det i stedet for ud enten på en meget kryptisk måde, som partneren ikke forstår, eller også på en meget hård måde, fordi bægeret flyder over.
tilføjet af

Det kan jeg godt forstå...

- jeg har det på samme måde med de fyre jeg har mødt. Føler mig bundet og "fanget" og jeg kan ved Gud ikke slippe ud igen!? Har nemlig normalt også en god selvtillid.
Jeg har nemlig en fyr i øjeblikket som jeg bare ikke kan slippe af med!! Har sagt til ham at jeg ikke har lyst til det her og vi ikke skal ses mere, men han sir' bare: "Det bliver aldrig slut skat".. Har ignoreret hans sms, opkald m.m. Men så kommer han bare og banker vildt på min dør. Ved virkelig heller ikke hvad jeg skal gøre.
Nogen der har et godt råd dér, jeg er ved at gå "ned" på det :-(
tilføjet af

Hmm...

Er selv kvinde og føler mig ikke truet af noget af det du skriver.
Hvos du altid støder ind i laloux kvinder og alle dine ex kærester har lignet hinanden, må du jo nok erkende at dete r det du falder for - at være i et forhold hvor du er hævet højere på status niveauet og er lidt svag når det kommer til at sætte dig i karakter. Når der er et mønster i de kærester du har haft, har det nok ike noget at gøre med kvinder generalt, men den type du falder for! Kig indad før du kigger udad..
tilføjet af

Nu ikke ....

.....generalisere.
Ikke alle kvinder er udspekulerede.
Du har bare været uheldig.
Håber det bliver bedre
tilføjet af

Ride ride ranke

Hop lige ned fra hesten når du ikke tør at sidde på den. Hvad er det for noget sludder med lige børn leger bedst. Livet og forholdene til kærester, venner og alle andre omkring dig bestemmer du selv. Jeg er næsten helt sikker på at du i starten føre dig frem som den store kloge mand og slikker røv fordi du ved hvad du skal sige. Og når du så ikke længere kan spille dit spil ud, føler du dig låst fast. Pas på hvad du lover og giver indtryk for. Og husk at det kan være at hun er bange for du finder en anden fordi du giver indtryk af at du kan. Undskyld de hårde ord, men for mig lyder du som en smart ass som kræver opmærksomhed og konstant bekræftigelse. Hvis du altid føler dig fanget kunne det være at du skulle lave din taktik lidt om og melde ud fra start hvad du ønsker og ikke mere. Så behøver hun ikke at spilde sin tid på at holde på dig.
Når du ser dig selv i spejlet hver morgen skal du se alle de mennesker som elsker og holder af dig. Så ved du hvem du kan elske igen (som ligeværdige).
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.