flytte hjemme fra som 16 årig?

hej alle.
jeg er en pige på 16 fra halsnæs kommune,landet ligger sådan for mig at jeg bor hos min far, min mor hun bor i en by langt væk kaldet Snertinge. Min far og jeg bor til leje hos min farmor og farfar, vi har vores eget hus, men det sider sammen med min farmor og farfar's også deler vi have med dem, ellers bor vi for os selv. Kun ham og jeg.
nu er det bare sådan at min far og jeg ikke kan enes, på nogen måde. vi skændes utrolig tit, og ofte flere gange om dagen, det er blevet være og være med tiden. da jeg lige flyttede hjem til ham(som 14'årig) gik det godt imellem os, vi hyggede os, så film og fjollede, men med årene er det blevet rigtig slemt, det startede med små uenigheder, senere mere skænderiger, og nu er det blevet så slemt at de sidste 3 gang vi har skændtes (voldsomt ikke små ting) så har han skubbet til mig, han har en enkelt gang kastet glas efter mig som splintredes over hele gulvet, vi råber og skriger af hinanden, jeg bryder altid ud i gråd. de sidste par gange har jeg heller ikke haft sovet hjemme, pga. jeg ikke kunne se på ham og ikke kunne være i huset. han har liget været en tur til Thailand i 16 dage hvor jeg passede huset, jeg havde det super fedt og nød at være alene imens han var væk. Han ville så komme hjem mandag d. 22 ca. kl 8 om aftenen. og hele mandagen brugte jeg på at pudse spejle, gøre hånvasken ren, toilettet, brusekabinen, tørrede hele køknet af, fyldte opvaskemaskinen, satte den i gang, vaskede resten op, støvsugede, rædte hans seng, fjernede mine ting fra stuen og jeg ved ikke hvad. Jeg gjorde HELE huset rent til han skulle komme hjem, han kom så hjem og gik i seng kl 9. han nævnte overhoved ikke at jeg havde ryddet op, eller noget. jeg kan også mærke at efter han er kommet hjem er mit selvværd faldet enormt meget. allerede om tirsdagen skændtes vi 5 gange, og jeg endte med at græde, han brokkede sig og brokkede sig, så larmede jeg når han skulle sove (skal lige siges jeg ikke vidste han var gået i seng) også var der for rodet i huset, så drak jeg for meget mælk, og der var ikke det der ikke var galt, tilsidst blev jeg så ked af det at jeg brød sammen overfor ham og min veninde, vi diskuterede og skændtes, og jeg sagde til sidst "lige nu tror jeg at du elsker Burlai mere end mig" (Burlai hans kæreste fra Thailand som var det eneste positive han snakkede om) og hans svar var bare "ja, men hun roder fandme heller ikke så meget som dig!" og jeg blev så knust. han har heller ingen respekt for mig og mine grænser, han gør mig til grin når jeg har venner på besøg, ved at sige hemmeligheder, og når jeg er alene taler han grimt om mine venner og veninder, en af mine veninder fx. (vi kalder hende 8) hun er rimlig buttet men ubeskrivelig sød og trofast, også en dag havde jeg en anden veninde end 8 og lige pludselig ud af den blå begyndte han at tale grimt om hende, han sagde direkte "8? hun behøver jo ikke tage bussen i skole. Hun kan da bare trille?", jeg har sagt til ham SÅ mange gange at det fint hvis han har den holdning, det er jeg ligeglad med, men jeg vil IKKE hører på det. og han respektere det ikke.
så nu hvor i har hørt alt dette (der er mere endnu, men tænkte jeg nok hellere må stoppe) så håber jeg i kan forstå at jeg gerne vil flytte for mig selv, jeg ville gerne flytte i en ungdoms bolig, og det ved jeg man kan som 16 årig. HVIS man har været ude i problemer ihvertfald, men nu er det hverken sådan at min far drikker eller slår, jeg har aldrig været i nærheden af stoffer, ikke engang normal rygning, jeg har aldrig været i et slagsmål og det tætteste på at stjæle var et tyggegummi i børnehaveklassen. alt i alt, jeg har holdt mig på den rene linje. derfor ved ikke om jeg kan få en? en helt anden veninde bor for sig selv, men det var pga. alkohol i hjemmet hun flyttede ud. jeg ville bare høre jeres mening, er jeg helt galt på den? og jeg vil meget gerne vide om i ved noget om det med at flytte hjemme fra som 16 årig. om jeg kan det uden mine forældres tilladelse osv.? jeg ved at min mormor og morfar synes det kunne være en ide da de selv har forslået at jeg kunne flytte (jeg vil jo ikke bo hos min mor da hun bor så langt væk fra alt jeg kender og jeg så for 4 gang i mit liv skal bygge et helt nyt netværk op)
på forhånd tak.
Hilsen Katrine. 😉

(Ang.andre ting du kan gøre!Kontakte en studievejleder, og søge hjælp, der, eller du kan tage på efterskole)
"Hvis du er under 18 år, og har så store problemer med dine forældre, at du ikke har lyst til at bo hjemme, er der hjælp at hente.
Hvis du ringer til socialforvaltningen, kan de hjælpe dig med at finde en løsning. Det kan være, de kan hjælpe jer, så I kan få et ordentligt forhold. Men hvis problemerne derhjemme er så store, at de ikke kan løses, kan socialforvaltningen hjælpe dig med at finde et andet sted, du kan bo.
Socialforvaltningen kan også henvise dig til en ungdomsrådgivning eller til forskellige overnatningsmuligheder.
Dine forældre bestemmer
Selvom du er uvenner med dine forældre og måske synes, at de er urimelige og dumme, har de stadig det fulde ansvar for dig, indtil du bliver 18 år. Det er dine forældre, der skal sørge for, at du har et sted at bo. Det er også dem, der bestemmer, hvor du skal bo. Derfor skal du enten snakke med dine forældre eller de sociale myndigheder, så I kan finde en løsning.
Hvis du i samarbejde med dine forældre eller socialforvaltningen finder frem til, at du skal flytte hjemmefra og bo for dig selv, kan socialforvaltningen sørge for, at du får udbetalt den familieydelse, din familie ellers får. Du kan også bede socialforvaltningen om råd og anden økonomisk hjælp.

Ingen løsning at stikke af hjemmefra
Hvis du stikker af hjemmefra, kan dine forældre få dig hentet hjem igen. Det vil sige, at de kan tvinge dig til at flytte hjem igen. Det løser altså ikke nødvendigvis dit problem. Og det er ikke nogen god ide, at stå på gaden uden penge på lommen og et sted at bo.
Hvis du vil kontakte din kommunes socialforvaltning, kan du finde din kommune her. Nogle kommuner kalder det måske noget andet end socialforvaltningen, og derfor kan det være svært at finde ud af, hvor du skal ringe hen. Du kan altid ringe til kommunens omstilling. De kan hurtigt finde det rigtige telefonnummer til dig."

Jeg flyttede hjemmefra da jeg var ... 2 år på efterskole og efter 10 kl ud for mig selv. Du kan få en ungdomsbolig uanset hvor ung du er så længe du tager en uddannelse. Flytter du ud før du er 18 år så kan du også få su, selvom det kun gives til dem over 18.... spørg mig ikke hvorfor, jeg fik det så det bør du også kunne, tror det måske har noget at gøre med frikort... det har du jo indtil du blir 18 år efter det hedder det fradrag.

Man kan kun få SU, hvis man er under uddannelse. I det hele taget, så er det ikke så nemt, som du fremstiller det. Der må være nogen, der har givet dig den tro. Du har vist fået hjælp alt for nemt. Men naturligvis har du trængt til denne hjælp.

- Det er ikke bare et spørgsmål om at bevæge sig hen på en anden matrikel. Det er en total omvæltning, som du vist ikke har haft lejlighed nok til at øve dig i. Jeg forstår sagtens dine problemer med din far. Han er for barnlig til at en 16-årig kan bære over med ham.
- Du nævner din mormor og morfar, men hvor er din farfar og farmor i det her spil? Hvis de ikke kan være behjælpelige, så har du faktisk den mulighed at få en - nu skal du ikke skrige - børnesagkyndig til at agere ringleder mellem dig og din far. Nogen må forklare ham, at en 16-årig også har ret til et mininum af repekt og at kunne "bruge rum" i hjemmet. Han virker som om, han er bedst til at fjolle rundt. Jeg tror, det er ville være meget fornuftigt, hvis i startede med at få formuleret nogle forventninger til hinanden og ikke mindst at få dem afstemt. Din far har påtaget sig forældrerollen. Han må også selv gøre noget, for at leve op til den og du må nok finde ud af hvad han forventer af en hjemmeboende - næsten - voksen datter.
- Prøv at løse det fra den vinkel. Jeg er sikker på, det tjener dig bedst og er et forsøg værd.

at en voksen mand både skubber og kaster glas efter sin datter.Den er da rivende gal med faderen syntes jeg.Der er som sagt altid to sider i samme sag,men efter hvad pigen skriver,syntes jeg da at hun skulle forsøge at komme ud af det hus.Den går ikke i længden.At forklare en voksen mand,at man går over stregen ved glaskastning og skubberi,det er jo hvad en fem årig kunne finde på.Held og lykke til pigebarnet og se at komme afsted.

jeg skriver så vidt jeg ved at du skal være under uddannelse for overhovedet at få en ungdomsbolig og kan du få en sådan kan du også få SU selvom du ikke er 18 år. Altså siger jeg inddirekte at du skal være under uddannelse for både at få en ungdomsbolig og SU.... altså begge dele, ikke kun boligen.

min farfar er meget syg og har pakinson, når vi spiser sammen og snakker tager min farmor altid min fars parti uanset hvad emnet er, det har hun altid gjort, før min farfar blev syg støttede han altid mig, men nu er kan han ikke finde rundt i ting mere, jeg støtter stadig ham da min farmor er meget efter ham, men det er ikke rigtig gegæld mere af forståelige grunde. Men det betyder tit at min far og farmor rokker sig sammen og jeg tilsidst går fra bordet før tid.

min veninde der bor i en, flyttede i 9 klasse, hun var 15 da hun flyttede ud, MEN, som sagt, hendes mor drak, og hendes far døde da hun var 10 så der var ikke rigtig andre alternativer. hvis det har noget med uddanelser at gøre, så skal jeg starte på gym efter sommerferien, lige nu går jeg i 10'ende klasse :)