En ikkebibelsk omtale af et folk kaldet Israel
PÅ CAIROMUSEET i Egypten findes en stele af granit der er lavet til minde om Farao Merenptahs sejre. Forskere anslår at denne 13. søn af Ramses II regerede i tiden omkring år 1212 til 1202 f.v.t. — hen imod sidste halvdel af dommertiden i det gamle Israel. De to sidste linjer på Merenptah-stelen lyder: „Kana’an er udplyndret. Askalon er indtaget, Gezer er erobret, [og] Yano’am er gjort til intet. Israel er lagt øde, hans afkom er ikke mere.“
Hvad henviser ordet „Israel“ til i denne sammenhæng? På hieroglyfskrift tilføjede man nogle skrifttegn som ikke udtaltes, såkaldte determinativer, for at vise hvilket betydningsområde ordene hørte til. Publikationen The Rise of Ancient Israel forklarer: „Til tre af de fire betegnelser — Askalon, Gezer og Yanoam — er knyttet et determinativ som fortæller at det er byer. . . . Men det determinativ der er knyttet til betegnelsen Israel, viser at det er et folk.“
Hvilken betydning har denne tekst? Forfatteren og redaktøren Hershel Shanks siger: „Merenptah-stelen viser at der i 1212 f.v.t. eksisterede et folk ved navn Israel, og at den ægyptiske farao ikke alene kendte til dette folk, men også fandt det værd at prale af at han havde sejret over det.“ William G. Dever, professor i mellemøstlig arkæologi, udtaler: „Hvad Merenptah-stelen fortæller os, er utvetydigt: At der i Kana’an virkelig eksisterer et folk der kalder sig ’Israel’, og som derfor bliver kaldt ’Israel’ af ægypterne — som næppe kan være interesserede i at bekræfte Bibelen, og som ikke kan have opfundet så specifikt og særegent et folk som ’Israel’ for at styrke deres egen anseelse.“
I Bibelen omtales Israel første gang som et navn der blev givet patriarken Jakob. Efterkommerne af Jakobs 12 sønner blev kendt som „Israels sønner“. (1 Mosebog 32:22-28, 32; 35:9, 10) Flere år senere brugte både profeten Moses og Ægyptens farao navnet „Israel“ om disse efterkommere af Jakob. (2 Mosebog 5:1, 2) Teksten på Merenptah-stelen er den tidligst kendte ikkebibelske omtale af et folk kaldet Israel.
Hvad henviser ordet „Israel“ til i denne sammenhæng? På hieroglyfskrift tilføjede man nogle skrifttegn som ikke udtaltes, såkaldte determinativer, for at vise hvilket betydningsområde ordene hørte til. Publikationen The Rise of Ancient Israel forklarer: „Til tre af de fire betegnelser — Askalon, Gezer og Yanoam — er knyttet et determinativ som fortæller at det er byer. . . . Men det determinativ der er knyttet til betegnelsen Israel, viser at det er et folk.“
Hvilken betydning har denne tekst? Forfatteren og redaktøren Hershel Shanks siger: „Merenptah-stelen viser at der i 1212 f.v.t. eksisterede et folk ved navn Israel, og at den ægyptiske farao ikke alene kendte til dette folk, men også fandt det værd at prale af at han havde sejret over det.“ William G. Dever, professor i mellemøstlig arkæologi, udtaler: „Hvad Merenptah-stelen fortæller os, er utvetydigt: At der i Kana’an virkelig eksisterer et folk der kalder sig ’Israel’, og som derfor bliver kaldt ’Israel’ af ægypterne — som næppe kan være interesserede i at bekræfte Bibelen, og som ikke kan have opfundet så specifikt og særegent et folk som ’Israel’ for at styrke deres egen anseelse.“
I Bibelen omtales Israel første gang som et navn der blev givet patriarken Jakob. Efterkommerne af Jakobs 12 sønner blev kendt som „Israels sønner“. (1 Mosebog 32:22-28, 32; 35:9, 10) Flere år senere brugte både profeten Moses og Ægyptens farao navnet „Israel“ om disse efterkommere af Jakob. (2 Mosebog 5:1, 2) Teksten på Merenptah-stelen er den tidligst kendte ikkebibelske omtale af et folk kaldet Israel.