Ok, vi er så igang med en oldgammel diskussion.
Mht. det, at afgøre dateringen af Nisan, er det værd at bemærke, at de første kristne indtil tiden omkring kirkemødet i Nikæa, stort overalt spurgte den lokale jødiske synagoge, hvorefter at den kristne Påske blev lagt derudfra.
I denne tid, efter Jerusalems fald, var der ingen central dirigering af dateringen, hvorfor at på dette samme år, jøder ét sted lagde Nisan til at være i Februar/Marts, jøder et andet sted lagde Nisan til at være omring April/Maj. Dette skete fordi, at hver jødisk synagoge, autonomt pga den manglende centrale styring, brugte den gamle oprindelige metode, ved at man lokalt på føling indsatte skudår efter hvordan måneåret havde lagt sig i forhold til den lokale høst.
Op til kirkemødet i Nikæa, havde mange kristne udtrykt ønske om en central styring af dateringen af Påsken, samt at mange ønskede at agere uafhængigt af de jødiske synagoger. Desuden blev spørgsmålet om forårsjævndøgn bragt op i denne tid, da flere kirkefædre mene, at det var direkte blasfemisk at placere Påsken til FØR forårsjævndøgn.
Deraf fastlæggelsen af den kristne centrale defination i det fjerde århundrede, hvor at 14. Nisan altid skal falde ved den første fuldmåne efter forårsjævndøgn (dvs. fra og med 21. Marts).
Man kan sige, at du, VaS, følger den oprindelige kristne fremgangsmetode, ved at forholde dig til, hvornår at den jødiske menighed holder Påske, og fastlægge din personlige fejring af den kristne Påske derefter........og dog!
For ser man efter, vil man opdage, at når de jødiske menigheder ringer ind til afholdelse af Påskemålidet d. 14. Nisan, så er det ved UDGANGEN af den første Nisan.
Dvs. at jøderne samler sig om aftenen d. 14. Nisan, hvor at de forbereder Sederen, og begynder derefter at spise efter solnedgang, som markerer indtræden til den 15. Nisan.
Den 15. Nisan er en Sabbat(1. dag Pesach-højtiden), hvorfor at intet arbejde må udføres den dag. Derfor skal alle forberedelserne foregå d. 14. Nisan og folk samles inden solnedgang op til d. 15. Nisan. (mellem de to aftener).
I evangelierne giver dette en diskussion, da de synoptiske evangelier (Matthæus, Markus, Lukas) antyder, at Jesus sendte disciplene ind for at forberede selve Påskemåltiden (Sederen), hvorimod at Johannesevangliet fortæller, at disciplene samledes aftenen FØR Påskemåltidet, at Jesus "blev slagtet" på samme tid man slagtede fårene til Påskemåltidet d. 14. Nisan.
Problemet med at angive Den Første Nadver til at have fundet sted på tidspunktet for Sederen er, at korsfærstelsen i så fald skulle have fundet sted i løbet af den første dag i Påskehøjtiden, som altså var/er en Sabbat.
Dette kan svært passe, betragter man beskrivelserne af dagens gang i evangelierne. Derfor forstår de fleste også den kronologiske gang i forhold til Johannesevengeliet, som fortæller, at Jesus blev "slagtet" i løbet af d. 14. Nisan INDEN Sabbat'en, som fandt sted på den første dag i den jødiske Påskehøjtid.
Diskussionen kommer så ved, at beskrivelsen af påskemåltidet med sin symbolik, drager paraleller til det jødiske Påskemåltid (Sederen) og at de synoptiske evangelier antyder, at Den Første Nadver fandt sted på samme tidspunkt som Sederen.
Problemet og konflikten bliver så, at jøderne havde/har Sabbat den første dag i Pesach-højtiden(startende fra d. 1. Seder).
Hvis man hører til dem, der mener, at bibelens forskrift til jøder fortæller, at selve påskemåltidet skal indtages ved aftenen der markerer indtræden til d. 14. Nisan, kommer man dermed stadigt i konflikt med, at jøderne havde/har Sabbat den første dag i Påskehøjtiden (startende md d. 1. Seder).......Og Jesus blev ikke korsfæstet på en Sabbat, men l i graven over Sabbat'en.
Uanset, så ringer jøder i moderne tid (de fleste) ind til afholdelsen af den første Seder i løbet af d. 14. Nisan og samles om aftenen inden solnedgangen, som markerer starten til den 15. Nisan, som er første dag i Pesach-højtiden og en Sabbat.
Derfor ser du også, hvis du undersøger den officielle jødiske kalender, at den 14. Nisan ganske rigtigt startede sidste Tirsdag aften og at Onsdag aften markerede indtræden til d. 15. Nisan, hvor at jøderne nød 1. Seder.
Jehovas Vidner overværede i år "Memorial Service" ved starten af d. 16. Nisan efter den officielle jødiske kalender.
I min forståelse, har du nydt din personlige "Første Nadver" ud fra din egen forståelse af, hvornår at 14. Nisan startede, hvorfor at du i min verden, har gjort det rigtigt.
Men hvis vi tager den intellektuelle diskussion, hvor at vi skal fastsætte tidspunkterne for, hvornår at den officielle jødiske kalender viser 14. Nisan, og hvornår at jøderne starte deres Pesach, så bliver jeg nødt til at rette dig. Du har misforstået invitationerne, som Mosaisk trossamfund har udsendt, til at handle om, at jøderne skal samles om aftenen ved STARTEN af d. 14. Nisan, og ikke om aftenen ved AFSLUTNININGEN af d. 14. Nisan.
Jøderne samles ved AFSLUTNINGEN af d. 14. Nisan, INDEN den fastsatte solnedgang over Jerusalem, og spiser Sederen ved indgangen til d. 15. Nisan.
pga måden at fastsætte døgnskiftet, skaber dette helt naturligt misforståelser for folk, som ikke er vant til at tænke i denne form for tidssætning. Du kan imidlertidigt selv se efter, ved at bruge denne jødiske beregner af af datoer. (husk at markere knappen "after sunset", når du indtaster den Gregorianske dato)
http://www.hebcal.com/converter/
Ellers er jeg helt enig i, hvad ud her skriver.
mvh
billen76