1tilføjet af

hjælp - hvad kan jeg gøre med min udlejere.. ?????

Jeg skriver fordi jeg er lidt desperat og er simpelthen løbet ind i et "hav" af lukkede døre.
Jeg har et problem som jeg om lidt kort vil forklare, men lige meget hvem jeg kontakter synes jeg desværre der ofte går lidt for meget op i penge og snak.
Jeg ved godt at intet er gratis her i landet, jeg søger bare 1 der kan forklare mig og min kæreste om vi godt kan glemme det hele eller om vi står stærkt hvis vi vælger at starte en sag.
Situationen er følgende !
15 august 2007 flytter undertegnede og min kæreste ind i en bolig i 2 plan , i denne bolig er der 2 stk. ejer lejligheder. den ene som vi lejer os ind i samt en anden der er beboet af ham der ejer den
( det er 2 forskellige ejer, der ikke har noget med hinanden at gøre )
Vi for en standard kontrakt ( du ved , den slags man printer fra Internettet )
Hvor vi skriver under og flytter ind.
Vi bliver oplyst at vand aflæsning kører via overboen, altså via 1 tæller.
Hvilket vi finder ud af 1 september , her siger overboen at vi skal betale 600 kr. til ham for vand,
og noget kabel tv som ikke er helt lovlig, og dette er aftalt med ham der ejer den lejlighed vi lejer.
Vi spørger hvorfor der ikke er en separat tællere til vores lejlighed da dem ovenpå er en familie og vasker ca. 10 x så meget som os. Vi for oplyst at det ønsker vores udlejer ikke da dette er for dyrt.
Dette siger vores udlejere selv til os.
Her et år efter ( for ca. 1 månede siden ) finder jeg ud af via andre at vi betaler meget i vand.
Jeg for oplyst vi selskabet at vi nok burde have betalt ca. 2200 kr. total for vand det sidste år. Så kan jeg jo hurtigt se at vi har betalt alt for meget.
1. spørgsmål går derfor på, har vi mulighed for at få dette tilbage ?
Dernæst , da vi skal fraflytte vores lejlighed senes d. 01-09-08 , går vi sammen med vores udlejer lejligheden igennem midt august og han siger alt er ok, der er andre lejere klar til indflytning 01-09-08. Efter gennemgang midt august, hvor begge parter har lejekontrakten med. tager min kæreste og jeg hjem til vores nye bolig. vi har stadig ting i lejligheden da vi har den frem til 01-09-08. da vi kommer tilbage ca. 1 uge senere 24-08-09 ser vi at udlejere har taget vores lejekontrakt, samt den ekstra nøgle og udleverede den til de nye lejere.
For at jeg kan gå til LO. og for at jeg kan få udskrift at vores vand regning som er knyttet til overboen, skal disse have min lejekontrakt.
Som vi af gode grunde ikke har, da den i følge mit syn er blevet stjålet.
Det min kæreste og jeg tænker nu, er naturligvis om dette vil gå hen at blive ord mod ord i en eventuel sag. I realiteten har vi ikke noget bevis på vi har boet det.
Og vi kan ikke komme til nogen form for papir da vores leje kontrakt er blevet "stjålet"
Vi vil ligeledes have penge for de 7 dage som de nye lejere har boet i lejligheden, da aftalen og kontrakten var at vi havde lejligehden til 01-09-08 , vi har utallige vidner på at lejlighede var beboet af nye lejere 24-08-09.
Jeg har prøvede at kontakte min udlejer, han nægter selvfølgelig at have vores kontrakt, og siger vi må have smidt den væk. Jeg har spurgt om vi måtte få en kopi af den som han fik ved indflytning.
Hvortil han svare at han ikke vil have mere med os at gøre og vi skal lade være med at kontakte ham.
Vi er i den overbevisning at der i vores bolig har foregået en masse "halve" løsninger , men vi er meget i tvivl om vi har en sag.
Er der nogen af jer der ved hvad vi kan gøre om om vi kan gøre noget
På forhånd mange tak.
tilføjet af

En jurastuderendes vurdering

Kære Jakojako,

Som besvaret tidligere skal du naturligvis skynde dig at kontakte LLO. Ikke alle de spørgsmål du stiller kræver indblik i din lejekontrakt.
Lad os tage spørgsmålene et ad gangen.
1. Den manglende vandmåler
Som udgangspunkt giver det ikke mening, at I skal bøde for, at udlejer er for nærig til at sætte en ekstra vandmåler op. Problematisk er blot, at I er blevet informeret på forhånd, hvordan tingene skal foregå. I dansk ret bruger vi det princip, at en mundtlig aftale er ligeså bindende som en skriftlig, jf. aftalelovens § 1, hvilket bl.a. baner vejen for det vi kalder "stiltiende accept". Ved at skrive under på lejekontrakten uden at gøre anmærkninger mht den besynderlige måde at kontrollere vandforbruget kan man argumentere for, at I accepterer forholdene, hvilket nok ville resultere i, at I kommer til at betale præcist halvdelen af det vand, der er brugt i ejendommen.
Da overboen kom med en regning på 600 kr. burde i have bedt ham bevise, at I har brugt netop for 600 kr. vand.
I kan naturligvis benægte at være blevet informeret om måle-ordningen. Det vil resultere i, at udlejer såvel som overbo kun kan bevise noget, og kræve penge for den sags skyld, hvis ordningen står beskrevet direkte i jeres lejekontrakt, hvilket jeg har svært ved at forestille mig.
Vi har et princip i Danmark, importeret fra amerikansk økonomi, der hedder "efficient breach of contract", som i VISSE meget begrænsede tilfælde gør det acceptabelt for domstolen at nullificere en kontrakt, hvis opretholdelsen påfører en part en helt umådeholden økonomisk byrde. Hvorvidt jeres ekstrabetaling for vand udgør en sådan økonomisk byrde bør I tage op med en advokat, eller evt. med LLO.
2. Manglende lejekontrakt
Det er naturligvis et problem, at Jeres lejekontrakt ikke længere er at forefinde, men det betyder ikke, at Jeres udlejer blot kan vifte Jer væk, og ikke have mere at gøre med Jer. Hvis I føler jer snydt for noget, der kan bevises fra lejekontraktens indhold, så har udlejer en loyal oplysningspligt (efter aftaleloven) til at fremvise eller fremskaffe Jer en kopi af lejekontrakten. Hvis han fortsat nægter, vil den naturligvis blive brugt som bevismateriale, hvis der bliver en retssag ud af det. Et problem kan være, hvis udlejer simpelthen ikke har lejekontrakten længere. Måske han har smidt den ud, han har jo fået nye lejere.
Søg Jeres ting igennem igen, for det tilfælde den skulle gemme sig i en gammel stak papirer eller lignende. Lejekontrakten er så praktisk opbygget, at hvis "det" ikke står i lejekontrakten (evt. under § 11), så er "det" ikke aftalt, eller kan i hvert fald ikke bevises, hvilket kunne hjælpe Jer med ovenstående vandproblem.
3. Nye lejeres for tidlige indflytning
Det må fremgå af lejekontrakten, hvornår Jeres leje af ejendommen ophører. Dette burde juridisk set være rigeligt argument for at kræve den udleveret af udlejer. Nægter han kan I eventuelt gå til en advokat med dette problem. Hvis I har anden dokumentation for, at I har lejet lejligheden frem til 1/9, og altså på nogen som helst måde kan bevise dette, må udlejer under ingen omstændigheder, medmindre samtykke er givet, udleje lejligheden til andre lejere i denne periode. Den har I jo betalt for. Det er desværre ikke nok at bevise, at der har været nye lejere fra 24/8, selvom det også er et krav. I skal også kunne bevise, at de har boet der uretmæssigt, dvs i Jeres lejeperiode.
Kan i bevise Jeres ret, har i krav på leje for de syv dage.

Jeg håber dette besvarer dit spørgsmål, og held og lykke med det. Du er mere end velkommen til at kontakte mig på vindberg@hornskovvindberg.dk for yderligere kommentar.
Med venlig hilsen, Ulrik Madsen
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.