3 kranse.
Hvorfra stammer traditionen med 3 kranse til et rejsegilde?
rejsegilde
Rejsegilde!!!
Det er jo en tradition, og som sådan er det jo ikke noget, man går og spekulerer over❓vi gør det bare. Og netop med hensyn til rejsegilder ved enhver jo også, at det skal gøres, hvis man vil undgå alverdens ulykker. Men hvilke og hvorfor?
Til trods for de mange rejsegilder, vi tilsammen har deltaget i, og hvor alt er gået lige efter bogen, var vi faktisk ikke i stand til at svare her på redaktionen. Derfor gik vi på jagt og endte med at finde følgende forklaring hos Infotek Øresund:
? Arbejdsgilder markerede afslutningen på tidligere tiders kollektive arbejdsopgaver. Blandt disse fejrer vi endnu kun høstgilde og rejsegilde. Rejsegildet holdes, når murene står færdige, bjælkelaget er lagt og tagkonstruktionen rejst. Nybygningen pyntes med en stang med normalt en til tre kranse. Kransene er bundet af grønt og smykket med blomster eller kulørte bånd. Dannebrog ses ofte øverst på stangen. Kransene kan enten hænge vandret eller lodret. I den østlige del af landet hænger de oftest vandret.
Håndværksmestrene sørger for kransene, og bygherren bekoster gildet for alle, der har deltaget i byggeriet. Gildet holdes som regel om eftermiddagen som afslutning på arbejdsdagen. Man samles i nybygningen, hvor der serveres portvin og kransekage eller øl og smørrebrød. Under arrangementet taler både bygherre, arkitekt og mestre.
Skikken er behæftet med en del overtro. Ikke alene forventedes det, at bygherren bekostede gildet, det skulle også gå rigtigt til for at undgå dårlige varsler for fremtiden. Kransen måtte f.eks. ikke blæse ned. Undlod en bygherre at holde rejsegilde, kunne det få fatale følger. Håndværkerne hævnede sig på flere måder. Kransen blev f. eks. erstattet af tomme flasker og flaget af gamle cementsække. Ophængning af udstoppede dukker i menneskestørrelse, en såkaldt ?død murer? var heller ikke ualmindeligt og bruges stadig. Endelig er der bl.a. fra Helsingør eksempler på indmuring af en tom flaske, som med sin tuden mindede husejeren om hans nærighed.?
Så vidt Infotek Øresund. For egen regning kan vi tilføje, at skikken kendes i andre lande, og at der stadig holdes mange rejsegilder i Tyskland. Med hensyn til bespisning er der nok delte meninger. Kransekage og smørrebrød, der er nok nogle, der hellere vil have pølser. Og med hensyn til drikkevarer er øl nok i højere kurs end portvin.
Under alle omstændigheder: sørg for god beværtning, alt andet hævner sig.
Det er jo en tradition, og som sådan er det jo ikke noget, man går og spekulerer over❓vi gør det bare. Og netop med hensyn til rejsegilder ved enhver jo også, at det skal gøres, hvis man vil undgå alverdens ulykker. Men hvilke og hvorfor?
Til trods for de mange rejsegilder, vi tilsammen har deltaget i, og hvor alt er gået lige efter bogen, var vi faktisk ikke i stand til at svare her på redaktionen. Derfor gik vi på jagt og endte med at finde følgende forklaring hos Infotek Øresund:
? Arbejdsgilder markerede afslutningen på tidligere tiders kollektive arbejdsopgaver. Blandt disse fejrer vi endnu kun høstgilde og rejsegilde. Rejsegildet holdes, når murene står færdige, bjælkelaget er lagt og tagkonstruktionen rejst. Nybygningen pyntes med en stang med normalt en til tre kranse. Kransene er bundet af grønt og smykket med blomster eller kulørte bånd. Dannebrog ses ofte øverst på stangen. Kransene kan enten hænge vandret eller lodret. I den østlige del af landet hænger de oftest vandret.
Håndværksmestrene sørger for kransene, og bygherren bekoster gildet for alle, der har deltaget i byggeriet. Gildet holdes som regel om eftermiddagen som afslutning på arbejdsdagen. Man samles i nybygningen, hvor der serveres portvin og kransekage eller øl og smørrebrød. Under arrangementet taler både bygherre, arkitekt og mestre.
Skikken er behæftet med en del overtro. Ikke alene forventedes det, at bygherren bekostede gildet, det skulle også gå rigtigt til for at undgå dårlige varsler for fremtiden. Kransen måtte f.eks. ikke blæse ned. Undlod en bygherre at holde rejsegilde, kunne det få fatale følger. Håndværkerne hævnede sig på flere måder. Kransen blev f. eks. erstattet af tomme flasker og flaget af gamle cementsække. Ophængning af udstoppede dukker i menneskestørrelse, en såkaldt ?død murer? var heller ikke ualmindeligt og bruges stadig. Endelig er der bl.a. fra Helsingør eksempler på indmuring af en tom flaske, som med sin tuden mindede husejeren om hans nærighed.?
Så vidt Infotek Øresund. For egen regning kan vi tilføje, at skikken kendes i andre lande, og at der stadig holdes mange rejsegilder i Tyskland. Med hensyn til bespisning er der nok delte meninger. Kransekage og smørrebrød, der er nok nogle, der hellere vil have pølser. Og med hensyn til drikkevarer er øl nok i højere kurs end portvin.
Under alle omstændigheder: sørg for god beværtning, alt andet hævner sig.
ang. en død murer
jeg bor i et gammelt bondehus, som stammer fra 1883- vi havde ikke boet her så længe, før vi blev plaget af hylelyde fra den uudnyttede overetage.Det var værst, når vinden var i vest og selvfølgelig altid når min mand ikke var hjemme. -Pjat og hysteri- det er nok bare en hankat, der sidder og kalder på dig!- var hans reaktion og som han sagde: der er jo ingenting at se! Det skal lige siges, at min mand pga. arbejde kun var hjemme i weekenden hver 14.dag og at vi bor meget langt ude på landet med 3,5km til nærmeste nabo. Da efterårsstormene satte ind blev det en tand for broget. Efter en særlig slem nat med hylende skrig fra loftet akkompagneret af vore to tudende schæfere og fire mindre børn, der insisterede på at sove hos mig, alt mens bliktagpladerne røg af laden og hestene drønede panikslagne rundt i hegnet - var jeg parat til at flytte. Mine bedsteforældre kom tilfældigvis på besøg den dag. Min bedstefar var gammel murermester (født 1910), og en meget besindig mand. Han lyttede lidt til mig og gik så op på loftet,- kom ned igen og bad så om en stige, tog stigen og satte den op mod gavlen mod nordvest, kravlede op og undersøgte murværket omkring det lille støbejernsvindue der var der. Da han kom ned igen, grinede han smørret og sagde: Det er bare en død murer!-Forklaring fulgte og jeg følte mig lidt flad. I følge ham er den døde murer altså flasken som mures ind, hvis bygherren er for nærig med rejsegildet,-Hvad der skete med den døde murer?- Han blev pillet ud, da vi tog loftsetagen i brug og fik det øverste af gavlen sat om. Han var en lidt buttet brun flaske på størrelse med en almindelig vinflaske og holdt ikke til behandlingen.- Men selv om det efterhånden er nogen år siden og jeg nu er bedstemor, kan børnene godt huske, da de var små og vi havde en død murer på loftet.