Ytringsfrihedens umulighed.

Ytringsfrihedens umulighed.
Enhver avis arbejder ud fra et program. Og programmet må aldrig modsiges. Selv om man ikke havde et åbenlyst censursystem (som i DK, med de ansv.redaktører osv), så ville det altid kun være avisens ejere, der kom til orde. I DK er ytringsfriheden annulleret på alle tænkelige måder, men selv uden alle disse klare krænkelser af menneskerettighederne, ville der ingen ytringsfrihed være.
En så kendt fascist som Bismarck røber klart sammenhængen, når han betragter ytringsfriheden som en luksus, man skal have råd til.
Men der er stadig et problem med den manglende ytringsfrihed. Fremskridtene kommer kun med ytringsfrihed. De kommer ikke af god tone, hemmelige aftaler, burkaer osv. Nu ser vi bankdirektører og advokater forgylde hinanden efter de har plyndret bankerne, og en ny direktør for tilsynet garanterer, at heller ikke i fremtiden vil der trænge brugbare oplysninger om bankers svagheder ud til offentligheden. Dermed er bankkrisen af 2008 kommet i burka, som så mange gange før.
Magthavernes ytringsfrihed – deres kommandoret – ophæver andres ytringsfrihed, dvs ytringsfriheden er en narresut.

Men ingen journalister har tilsynelandende lyst til at "prøve den af". DERFOR, blev muhammedtegningerne forfremmet til en test af samme. De var aldrig tænkt som sådant.

Bankdirektørers gyldne håndtryk har f.eks intet at gøre med ytringsfrihed. De gyldne håndtryk er jo en del af deres ansættelseskontrakt, som bestyrelsen af banken har indgået med direktørerne ved ansættelsen.
Desuden findes der jo mange forskellige aviser, med hvert deres perspektiv, og der er ikke noget ceentralt organ der redigerer dem. Dermed må man forvente at der gennem aviserne bliver taget hensyn til mange af de forskellige perspektiver der kunne være til verden.
Dette er jo ytringsfrihed. Så mange meninger som muligt kommer til udtryk gennem aviserne, fordi de dækker alle mulige forskellige verdenssyn.
Og så vil jeg iøvrigt mene at god tone ikke modsiger ytringsfriheden, men bare giver ytringsriheden en god rammme at fungere under.
Du skriver jo også selv at fremskridt kommer med ytringsfrihed. Dette er jeg enig i! Det er fordi konflikt skaber mere effektive løsninger, men kun til en vis grænse! Hvis konflikten bliver manifestbaseret og følelsesladt, betyder konflikten et endnu mere ringe resultat, end hvis man slet ikke havde den. derfor er en god tone et redskab til at have en sober debat,så man undgår de sub-optimale løsninger en følelsesladet og manifest-baseret konflikt, skaber.
Der er lavet mange studier inde for konflikter og sådan i organisationer, og det er herfra jeg har mine kilder.