37tilføjet af

Tøj til høje kvinder

Hej piger!
Nu tænker I sikkert, hvad vil en fyr herinde!?
Nu skal I bare høre:
Jeg følger op på en tråd, der kørte sidste år, hvor der var en debat ang. høje piger/kvinders muligheder for at købe tøj.
Jeg er med i en projektgruppe, hvor vi forsøger at identificere et behov... Projektlederens kæreste er 185 cm høj, og har problemer med at finde, skal vi kalde det smagfuldt(!), tøj hun kan passe. Hun kender High-Way, Long Tall Sally, Egú mf. og det siger hende ikke rigtigt noget.
Er der flere kvinder, som har problemer med tøjlængden og gerne vil kunne købe modetøj med ekstra længde?
Vi vil gerne høre jeres problemer med at finde tøj, for vi har samtaler med Miss Sixty, Levi's, Von Dutch, Diesel mf. om muligheden for at lave deres modeller i ekstra længde, men vi har problemer med at fastlægge kundepotentialet...
I den forbindelse har vi et (anonymt) spørgeskema til fastlæggelse af behovet, som vi gerne ville have høje kvinder til at svare på. Dette er for at overbevise producenterne om, at der rent faktisk er et marked for dem. Kontakt mig hvis I er interesserede i at være med, og lade jeres mening blive hørt.

Uanset hvad, I er mere end velkomne til at kontakte mig på følgende mail:
s.b@sol.dk
Ellers glæder jeg mig til at følge med i jeres svar herinde!
Venligst, Stefan Brandt
tilføjet af

BDE'er?

har jeg ret I at du er BDE'er? :-D
Jeg vil gerne udfylde jeres skema! så du får lige en mail. Håber projektet kommer til at gå godt.
tilføjet af

Jep, det er jeg!

Jep, jeg er BDE'er...
Hehe, en kender ;-)
Til dem som klør sig i håret nu, kan jeg fortælle at BDE står for Business Development Engineer, og det kan man læse i Herning! Det er en ingeniørretning, med merkantil indsigt... Så man ikke bliver så firkantet i sit verdensbillede! Det skulle det i hvert fald gerne være, jeg glæder mig til at se om jeg virkelig er anderledes(!) når jeg skal til at finde praktikvirksomhed og senere job!
Folk skal også være velkommen til at kontakte mig hvis de ønsker mere viden om uddannelsen bag!
Stefan
tilføjet af

maria

Hej.. Jeg er mere end interesserede.. Jeg kan godt finde overdele som passer, men aldrig bukser. Jeg er 1,83 høj, men har længere ben end min kæreste som er 1,89 høj. Tror jeg ville ku' være i en 36 i jeans, men sådan nogen findes jo ikke i ordentlig butikker..
tilføjet af

Har kontaktet dig!

Hej Maria
Jeg har sendt dig en mail med et spørgeskema ;-)
Stefan
tilføjet af

Tøj til høje piger

Ja, flere tilbud til almindeligt byggede høje piger ville være super dejligt.
Jeg har selv meget lange arme og ben men er i breden en hel normal str. 42. Jeg kender også High-way og Long Tall Sally. Jeg er heldig at rejse meget med mit arbejde og køber derfor næsten alt mit tøj i udlandet - mest USA hvor udbuddet er kæmpe stort.
Har I kontakt til seriøse producenter der kan levere moderne, betaleligt tøj, så fortæl dem at potentialet i Danmark er stort..
tilføjet af

Vi fortæller dem om potentialet!

Hej
Vi skal nok fortælle om vores erfaringer og opdagelser, når vi skal mødes med dem.
Stefan
tilføjet af

Løbetøj til høje piger

Jeg har store problemer med at finde løbetøj som er langt nok uden at det er meget stort! Jeg bruger str. 38 men er 180 cm høj og kan ikke få almindeligt løbetøj nogen steder. Selv herre løbetøj er alt for stort hvis det samtidig skal være langt nok. Indenfor almindeligt tøj har jeg samme problem.
tilføjet af

lange stænger

hej jeg er 1.88 høj. og syntes det er super at en sætter debatten i gang. jeg har længe underet mig over at man faktisk næsten kan få tøj størrelser til alle eller folk med andeledes propretioner, eller hvad det måtte være. jeg har stort set i hele min leve alder, ledt ihærdigt efter lange bukser, der sidder smart og er smart.HVOR ER DE BUTIKKER HENNE??? jeg fatter ikke at man ikke kan få smart tøj til høje kvinder når man kan til alle mulige andere størrelser og breder? jeg har faktisk i dag. fundet et par bukser, men kun et par, der passede og sad godt. Jeg fandt ud af, at jeg selv har en benlængde på 86, altså det man kalder skridtlængde. men dette er en ud af få gange, jeg har fundet et par smarte bukser. Er der nogle der ved hvor disse butikker er henne? jeg personligt syntes det er død irreterende.
tilføjet af

Jeans

Selv er jeg 187 høj, og jeg kan klart anbefale jeans af mærket G-Star. Selvom jeg traditionelt bruger en længe 36, har jeg kunne passe 4 par af deres fede dame jeans i en længde 34 (men de laver også længede 36)... De fåes efterhånden rigtig mange steder i KBH. Eksempelvis Magasin, Invasion og ikke mindst i selve G-Star butikken ;-)
Så pøj pøj til jer andre med dem...
Selv kunne jeg godt bruge lidt inspiration til, hvor man kan finde fede, moderne og ike mindt ungdommelige t-shirt, skjorter og trøjer, der ikke stumper de dér par cm...
tilføjet af

Lange bukser søges

Nærværende er 1.85 m høj og har altid været træt af specielt ikke at kunne finde lange bukser. Jeg var så glad for et par år siden da man i Bonaparte kunne købe i længden 88 cm, men pludselig er deres længste nu lavet om til 85 cm. Jeg ringede dertil og ville købe alt hvad de havde liggende med de lange længder men det var åbenbart for sent. Er der ikke nogle andre der kan lave det❓
Heldigvis er bluser idag tit med mange lange ærmer.
Long Tall Sally - er det kun en fysisk butik i London?
tilføjet af

Kender I ikke TopShop?

Hej alle høje piger
TopShop er en engelsk udgave af H&M og har noget de kalder Tall som er bukser med meeeeget lange ben. Jeg er selv ca 185 og kan finde bukser der er alt alt for lange i TopShop. De har både pæne bukser og jeans.
Der ligger en i magasin, illum og fields i Kbh. Ved ikke om der ligger i resten af landet.
Hilsen
Louise
tilføjet af

Tøj til os der ikke har sat af til bagdel for tidligt!!!!

Det vil glæde mig usigeligt om det ville være muligt at få bukser i 36" og ikke kun 34", for de stumper!!! Kan fabrikanterne ikke se at pigerne er blevet længere end de var for 20 år siden???? Men flot af Diesel at de producere 34", jeg vil bare gerne have dem 2" længere så de passer til et par høje sko/støvler!!!
Mvh
Lene
tilføjet af

nylonstrømper

der mangler een ting til høje piger som jeg ikke har set. nemlig nylonstrømper til lange ben. kan nogen hjælpe
tilføjet af

Dim

laver i de lange længder - også
tilføjet af

SUPER-ide

Jeg er 185- og 63 år. Jeg har hele livet haft svært ved at finde tøj, så jeg syned det er en fantastisk god ide. Vi taler nok her om ungt tøj, hvilket ikke forskrækker mig..jeg holder alligevel ikke meget af 'fruetøj', men der er selvfølgelig et behov for lidt af hvert.
tilføjet af

Kanon projekt...

En kanon ide at man har taget problemet op om omkring tøj og specielt bukser til os med lange ben. Jeg er selv 45 år og har altid måtte i Herre afdelingen for at købe jeans.Pænere bukser er umuligt for mig at opdrive så pænt tøj for mig er altid lig med kjole/nederdel i strømpebukser der heller ikke er lange nok...
Pøj pøj med protjektet håber snart på et større udvalg i hele landet..
tilføjet af

Kun 1,75 men .........

Hej !
Selv om jeg kun er 1,75 har jeg store problemer med at finde lange bukser , andet end cowboy , med en benlængde på 84 - 86 cm i indvendig ben mål , Det kunne være rart hvis man bare kunne gå ind i en butik og finde noget der passer også uden at skulle give en formue .
Bertha
tilføjet af

laaange bukser.

Jeg har i lang tid ikke kunne finde nogle lange bukser inden for mærkerne miss sixty, diesel osv. Jeg er selv 183 og har lange ben. Jeg synes det er fedt med den der hjemmeside i har fået oprettet, bare ærgeligt butikken kun ligger i Århus.
Jeg har nu prøvet at blive skuffet en del gange når jeg har taget til københavn for at købe bukser. Og jeg har mistet selvtilliden så mange gange. Dog har jeg kunne finde bukser inden for mærket lee, som laver længe 35". Men jeg er ved at være træt af kun at gå i det samme mærke, så jeg synes virkelig det er godt hvis i kan få de store mærker med på at lave længere bukser. For synes næsten det efterhånden er blevet en sjældenhed selv med længde 34", især i Helsingør hvor jeg bor.
Men i forhold til jeres hjemmeside, kunne i godt have nogle cardigan også. De er som regel svære at få med lange ærmer. Og sender lige en mail, for vil gerne være med til at udfylde det der spørgeskema.
tilføjet af

Lange ærmer

Hej!
Hvor er det godt at der endelig er nogen der har opdaget at der findes høje kvinder der ikke nødbendigvis bruger størrelse 54! - og så er ærmerne stadig ikke lange nok!!!
Jeg er 185cm med lange ben,derfor må bluser og jakker ikke "stumpe" så ser det ud som om jeg ikke har en overkrop!
Jeg fik mine løbebukser forlænget med 15 cm hos en skrædder.
Levis 512 32/36 er min favorit, men det måtte meget gerne være 32/38!
Og så en rullekravesweater med lange ærmer jeg ikke behøver holde fast i hele tiden så de ikke sidder midt på underarmen, egentlig underligt når moden lige nu er ærmer der næsten dækker hånden!
Kærlig hilsen Fez
tilføjet af

tøj

Haii jeg hedder camilla kristensen.
jeg har os problemer med at finde tøj jeg er 187 høj.. har kan ikke finde bukser som er lange nok på benene
tilføjet af

Lange jeans???

Hej.
Nu er jeg 180 og skal bruge minimum 34" i længden i jeans... Men hvor finder man de jeans der også passer i livet? Har ét par jeans der sidder nogenlunde som er en 32"/34", men de er lige en tand for løse omkring hofterne, og hvis jeg går ned i en 31" i livet, bliver de pludselig for stramme i lårene! Hvor findes de jeans der bare sidder?
tilføjet af

Super projekt

Jeg er en pige på 185 og er 15 år. Jeg hader min højde og det at jeg ikke kan finde tøj i min længde gør det meget værre. Det ville være fantastisk hvis det blev muligt at få en benlængde 36 i mærkerne Dielsel, G-star eller Miss sixty, da jeg gerne vil følge moden selvom jeg er en meget høj pige.
tilføjet af

195 cm høj

Jeg er en 32 årig kvinde, som er 195 cm høj og altid har haft problemer med at finde bukser. Jeg bruger således kun Lewis 501 i str. 36 i bredden og 36 i længden. Jeg skulle egentligt bruge str. 38 i længden, men kan ikke finde det nogen steder. Jeg er meget træt af altid at gå i disse bukser, men kan simpelthen ikke finde andre. Det er korrekt, at der findes nogle special butikker med lange benlængder, men jeg kan ikke passe dem foroven, idet jeg er kraftig bygget og skal bruge str. 36 (jeans) eller 46. Desuden er det ofte et problem, at alle bukserne har meget lav talje. Jeg vil meget gerne udfylde et spørgeskema.
tilføjet af

Bukser

Hej med dig,
H&M kører nogle af deres modeller med ekstra benlængde.
Mærket only har også benlængde 36 i nogle af deres modeller.
Jeg tror vi er mange derude som har disse problemer, både med bukser og sko. Jeg håber også at tøjproducenterne får øjenene op for, at her er et større marked end de regner med :-)
tilføjet af

Tøj til høje kvinder

Jeg er 181 høj, med lange ben, og er 18 år gammel. Jeg har også meget svært ved at finde bukser der er lange nok, men jeg har oplevet at man i enkelte butikker kan være heldig at få bukser bestilt hjem i den længde man ønsker. Har erfaring med at Tiger of Sweden af og til har modeller med lange ben.
Derudover har jeg helt opgivet at finde lange træningsbukser, da det er helt umuligt når man samtidig er meget smal i livet. Jeg holder mig i stedet til shorts når jeg skal dyrke idræt...
Der er ingen der har nævnt problemer med at finde sko der passer? Jeg bruger ca. en str. 42, men min fod er meget smal og flad, så det er stort set umuligt at finde et par sko der er lange nok og som samtidig kan sidde fast på min sko. Jeg har sko hvor jeg selv har måtte sætte en "usynlig" fiskesnøre hen over, for at skoen ikke falder af når jeg går.
Jeg undrer mig over, at det er så svært at finde tøj når man er en høj og tynd, ung pige, når alle modeller har samme figur - og det er sjældent man ser modeller, hvis bukser stumper... Hvor finder de tøj henne?
tilføjet af

Bukser

Hej
Det er super svært at finde et par pæne bukser når man er tæt på 40 år og 180 høj med lange ben.
Jeans er også svær at finde men ikke helt umuligt, det der er mest træls er når man bor på landet er der langt til både Århus og Kbh. som nok er de to eneste steder der er mulighed for at finde tøj til høje piger/kvinder
tilføjet af

bukser med længere benlængde

Jeg handler hos Long Tall Sally i England, der kan man købe jeans (til kvinder MED former)med benlængde op til 92 cm. 😃
Yourhigness har jeg til gengæld aldrig kunnet finde noget i min størrelse, da jeg har hofter der ikke kan være i en str. 34" 😕
tilføjet af

Tøj og sko til høje kvinder

Hejsa,
Jeg er ved at gå i luften med webshop/showroom, hvor du - og andre høje kvinder kan købe både sko og tøj, der passer!
Håber at se dig på www.bastacosi.dk.
Mange hilsener
Basta Cosi HØJT & FLOT
v/Lis Christensen
tilføjet af

Særtilbud støvler str. 42-46

tilføjet af

Lange ben

Hejsa, har du set udvalg for høje piger hos Basta Cosi - Højt & Flot!!
tilføjet af

Lange bukseben og lange ærmer

Hej Zenia - hvis du er der endnu!
Basta Cosi Højt & Flot sælger det hele til høje piger. Du kan handle i Bagsværd eller via nettet og med fuld returret. www.bastacosi.dk
Venlige hilsener - Lis Christensen
tilføjet af

Lange ærmer og lange ben

Kære Fez - hvis du er der endnu.
Du kan finde, hvad du søger hos Basta Cosi Højt & Flot, og du kan handle via nettet eller møde op i butikkens showroom. www.bastacosi.dk
Venlige hilsener - Lis Christensen
tilføjet af

G-star

G-star er begyndt at lave bukser i længde 36. Juhuuu
tilføjet af

tøj til høje kvinder

Jeg er 186 høj og har tidl. købt tøj i your highness i århus og var rigtig glad for dette. Mit problem er er få jeans lange nok helst længde 36. og så er ærmerne altid for korte. Så jeg vil helt klart køre langt for at handle stort ind. Har i øvrigt en veninde med samme problem vi plejer at følges ad. VH mette
tilføjet af

!!!!!!

hej, hvor er det fedt at vide at man ikke er den eneste med dette problem! 🙂
jeg har lige siden børnehave klassen været den højeste i min klasse den gang havde min mor nok bare ikke de storer problemer med at finde tøj der passede mig.
men her i mine teenage år (jeg er 15 nu) har det virkelig været svært at finde tøj!
når man er teenager er det jo et must at gå i det rigtige tøj og de rigtige sko, så man ikke bliver lukket udenfor( ja det ER en totalt dum "regl" men den findes desværre stadig)
nå men på et tidspunkt blev de her leggings/jeans moderne og alle skulle have dem, selvfølgelig havde jeg dem også, men nu når jeg kigger tilbage på gamle billeder ser jeg hvor dum jeg har set ud med for korte bukser så jeg blev nød til at trække strømperne ekstra højt op for at mine bukser ikke stumpede, og en for kort trøje der også stumpede! [:*(]
så ja de bukser droppede jeg hurtigt igen! jeg gik så ind i H&M og fant de her stræk bukser som jeg blev nød til at købe i en str. 25 selvom jeg normalt brugte 27/28, de bukser ELSKEDE jeg for de var lange nok! (dog også meget stramme!) men jeg har dem stadig i skabet og selvom jeg nu er 1.82 og har MEGET lange ben (har ikke et mål på dem ) passer de stadig i længden, de er endda for lange 🙂
jeg ville jo meget gerne gå i de bukser mine veinder gik i så jeg ledte efter leggings i andre butikker end "pieces" ( der hvor de der vildt grimme leggings der slasker på numsen og der stumper på lange ben, jeg har fortalt jer om tidligere) så min mor fandt nogle i Vero Moda, med lynlås i som man kunne få i forskellige længder og de er også for lange!(dejligt!!!!)
jeg har et par jeans derfra og de passer bare perfekt! og så koster et par derfra kun op til jaa, højest 500 kr. (tjek eventuelt deres hjemmeside www.veromoda.dk )
og så ligger den her butik jo overalt!!
så lad være med at gå ud og køb et par dyre jeans fra killa eller noget på over 1000 kr (som jeg syntes er meget, fordi jeg tjener penge fra det job, jeg ikke har og får kun penge til fødselsdage)
kærlig hilsner og held og lykke med at finde bukser![l] det er os høje, der er specielle det er de andre der ser op til os 😉
Karoline
tilføjet af

du har så ret!!

jeg har det samme problem, det er lige før jeg overvejer at starte min egen butik når jeg bliver ældre hvor der kun skal være tøj til høje piger, og tøjet skal være moderne og alle modeller skal gå med det, og så skal alle de lave piger og butikker som kune laver korte bukser og små sko str. bare få det dårligt over at de ikke havde tøj til høje piger!
så kan de lære det!😉
tilføjet af

mytights.com

Prøv www.mytights.com. De har strømpebukser specielt lavet til lange ben. Men ellers har jeg altid bare købt XL, det har aldrig været noget problem (selvom jeg har ultratynde ben), da de jo stadig sidder tæt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.