Tre top S-ministre imod at sænke selskabsskatten
Regeringen vil ifølge TV 2 foreslå en selskabsskattelettelse på i alt tre procentpoint fra 25 procent til 22 procent.
Det er en voldsom kovending, når man tænker blot et halvt år tilbage, da Henrik Sass Larsen, Bjarne Corydon, Mette Frederiksen og Carsten Hansen skrev en meget omtalt kronik, hvor der bl.a. står:
00’erne svar til dansk erhvervsliv var en international konkurrence om at nedbringe selskabsskatten med det tvivlsomme sigte at ruste virksomhederne til international konkurrence. En kamp, man var dømt til at tabe – også selv om resultatet måtte ende i nulskat.
Det socialdemokratiske svar er, at vi synes, at virksomheder skal betale en fair skat af deres overskud, og at alle erhvervspolitiske kræfter skal ligges i at skabe betingelserne for at skabe vækst og overskud. En veluddannet arbejdsstyrke med adgang til billig efteruddannelse, flexicurity, gode pasningsforhold for børn, en god infrastruktur og en smidig administration er mere værd end en sænkning af selskabsskatten.
Det er naturligvis glædeligt, at disse tre socialdemokratiske topministre samt S-gruppeformanden er blevet klogere. Det er dog bekymrende, at deres intellektuelle udgangspunkt har været så lavt i regeringens første 18 måneder ved magten.
Det store spørgsmål er, om denne nyligt opnåede klogskab er irreversibel, eller om fordummelse og populisme igen vil præge Socialdemokraterne, når de har tabt regeringsmagten i 2015. Efter valgnederlaget vil Mette Frederiksen sandsynligvis blive den nye S-formand. Vil hun være en konstruktiv oppositionsleder, eller vil hun som i maj 2011 i igen udbryde:
vor herre bevares; nu vil VK også sænke erhvervsbeskatningen. Håbløst.
Det er en voldsom kovending, når man tænker blot et halvt år tilbage, da Henrik Sass Larsen, Bjarne Corydon, Mette Frederiksen og Carsten Hansen skrev en meget omtalt kronik, hvor der bl.a. står:
00’erne svar til dansk erhvervsliv var en international konkurrence om at nedbringe selskabsskatten med det tvivlsomme sigte at ruste virksomhederne til international konkurrence. En kamp, man var dømt til at tabe – også selv om resultatet måtte ende i nulskat.
Det socialdemokratiske svar er, at vi synes, at virksomheder skal betale en fair skat af deres overskud, og at alle erhvervspolitiske kræfter skal ligges i at skabe betingelserne for at skabe vækst og overskud. En veluddannet arbejdsstyrke med adgang til billig efteruddannelse, flexicurity, gode pasningsforhold for børn, en god infrastruktur og en smidig administration er mere værd end en sænkning af selskabsskatten.
Det er naturligvis glædeligt, at disse tre socialdemokratiske topministre samt S-gruppeformanden er blevet klogere. Det er dog bekymrende, at deres intellektuelle udgangspunkt har været så lavt i regeringens første 18 måneder ved magten.
Det store spørgsmål er, om denne nyligt opnåede klogskab er irreversibel, eller om fordummelse og populisme igen vil præge Socialdemokraterne, når de har tabt regeringsmagten i 2015. Efter valgnederlaget vil Mette Frederiksen sandsynligvis blive den nye S-formand. Vil hun være en konstruktiv oppositionsleder, eller vil hun som i maj 2011 i igen udbryde:
vor herre bevares; nu vil VK også sænke erhvervsbeskatningen. Håbløst.