at tåle kritik

jeg har meget svært ved at tage kritik, altså rigtig kritik - ikke konstruktiv kritik(for det meste)
De fleste mennesker har sikkert svært ved at blive kritiseret, men jeg har det så svært med det, at jeg kan gå i mange dage eller op til 1 uge efter og tænker over det og blive i dårligt humør og blive nærmest rasende i hovedet og udtænke mig, hvordan jeg mon skal komme videre - ofte har jeg brug for at vende tilbage til personen og sige fra..I mine tanker har jeg lyst til at svine vedkomne til, men jo mere jeg tænker på det/arbejder på det, så ændrer mine tanker sig til, hvordan jeg så konstruktivt og så præcist og velformulerende kan sige tingene - altså være så godt forberedet som muligt, for ikke at blive svinet til igen...
Nu er det heldigvis ikke så ofte, at jeg føler mig svinet til/kritiseret og når det sker, så er det ofte mennesker, som er ondskabsfulde i forvejen, hvor jeg ved, at andre mennesker også har sbvært ved at sige fra, men forsklellen er måske bare, at jeg tør sige fra , men jeg bliver nok mere berørt over det, end så mange andre og jeg kan nogle gange i selve situationen ikke finde ud af at komme ind til sagens kerne, jeg går ofte i selvforsvar og det irriterer mig meget..
Jeg kan godt tåle, at folk har en anden mening end jeg, men jeg kan ikke tåle at høre, når folk siger, at jeg ikke er god nok og bliver personlig..Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var en skarp kælling lige i det moment, situationen står på - det sker også nogle gange, men nogle gange, så er det først bagefter jeg virkelig reflekterer dybere over tingene...
Måske er jeg for sensitiv, men jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre ved det...

snak med en psykolog om det og forklar det hele

ja, eller en psykiater ville måske kunne hjælpe mig, for når jeg en sjældent gang bliver rasende indeni mit hovede, så tør jeg ikke sige noget, af skræk for at komme til at bande og kalde folk for det værste...
Det er heldigvis sjældent, at jeg bliver så rasende, det var mere for mange mange år siden, da kunne jeg slet ikke styre vreden, det er jeg blevet bedre til, men stadig ikke godt nok.
Måske har tourette syndrom eller hvad, for det kan da ikke være rigtig, at jeg kan blive så gal i så lang tid og udtænke, hvad jeg skal gøre/sige til vedkomne.

Er "god nok" som du skriver kan du jo se stort på hvad andre mener/siger. Specielt hvis man er uenig med dem. Det er dog nok ikke dårligt at reflektere omkring det andre siger, som du skriver. I så fald kan du jo så arbejde på dine svage sider.
I praksis vil der være mennesker der "pisser dig af" og her må man styre sit temperament- eller prøve på det.

Hvis et barn i børnehaven råber "prutski" efter dig, når du går forbi, ligger du nok ikke vågen om natten af den grund?
Så du vurderer måske den, der fornærmer dig, for højt i andre tilfælde?
Eller dig selv for lavt?
En del ubehøvlede mennesker er der egentlig ikke grund til at vurdere højere end naboens arrige hund, der gør ad dig.
Jeg arbejder selv på en opfattelse af mig som idealet.
Folk, der ikke ligner mig, er så belastet af et uheldigt ydre?
Hvis de er uenige med mig, må deres dømmekraft være mangelfuld?
Mit projekt skrider fint fremad!

noget du skal laere og det kommer med alderen ikke at vaere saa følsom.Men jeg undrer mig en lille smule vedr. din omgangskreds.Hvorfor er de negative mod dig? konstruktiv kritik kan man laere af,men alt det andet kan du ikke bruge til noget.Man kommer meget laengere ved at vaere positiv over for andre.Kan du ikke gaa paa et kursus som kan laere dig at svare igen og laere at sige nej? Rollespil kan man laere meget af ogsaa.Jeg ønsker dig held og lykke og samtidig er dui ikke saa "dum" som folk antyder,husk det.Du er lige saa god som alle andre og skal ikke have "tilladelse" til at gøre baade dit og dat.Du er god nok!