Skal man have været forelsket

i sin kone/mand/kæreste for at kunne elske vedkommende?

Prøv for eksempel at læse Alberoni's forelskelse og kærlighed.

Det er hårdt nok at være familie i forvejen, så hvis man ikke har bare en svag erindring om forelskelse, går det nok slet ikke😉

Jeg var ikke sådan rigtig forelsket - jo jeg var spændt og lidt "betaget"/ tiltrukket men ikke sindssyg. Men i dag elsker jeg da min kæreste - jeg er nok vokset med opgaven 😉

Jeg tror forelskelse opleves meget forskelligt og med varierende styrke af forskellige mennesker. Jeg får heller ikke den der vanvittige besættelse, som nogle taler om, og tror aldrig jeg får det, det passer simpelthen ikke til min natur. Det bekymrer mig egentlig ikke voldsomt (eller overhovedet).

Kineserne f.eks siger vi er tåbelige. Vi sætter en hot hot kedel igang, der kun kan blive koldere. De derimod sætter en kold kedel vand over som langsomt - men sikkert - bliver varmere.

Såvidt jeg kan læse Alberoni, skriver han netop om, at det sommetider kun er den ene, der føler forelskelsen, mens den anden forelsker sig i følelsen af at være elsket. Og den uforelskede part meget ofte vil føle sig utilfredsstillet på langt sigt, og evt søge ud af forholdet.

det var nogle meget gode aspekter. Ved ikke hvad jeg selv helt tror om det. Det er vel egentlig ligemeget bare det fungerer for en selv😮

af ham Pepperoni😃-fyren der:
"Men det er faktisk ikke alle som oplever en dyb forelskelse. Mange går gennem livet uden at opleve den ekstraordinære tilstand, som en sand forelskelse er. Det ideelle er vel også, at man gennem gentagne møder lærer hinanden at kende og gradvist opbygger en større forståelse og værdsættelse af hinanden. Et sådant udgangspunkt er langt mere stabilt for udviklingen af gensidig kærlighed end en voldsom forelskelse, uanset hvor attraktiv den bliver fremstillet i de forskellige massemedier. Det ville blive da også blive et sandt kaos, hvis vi alle sammen flere gange i vores liv gik fuldstændig i stykker af ulykkelig forelskelse."