Skal jeg vælge kommunen fra?

Da jeg var 14 blev jeg tvangsfjernet pga. problemer i hjemmet og sat på en kostskole.
Det var ikke noget for mig fordi stedet ikke fungerede ordentligt og de voksne tydeligvis have opgivet os alle sammen helt. Alligevel gjorde jeg min 9. Klasse færdig her fordi jeg ikke rigtigt havde andre muligheder.
Kommunen prøvede at presse mig til at tage en gymnasium uddannelse der også, men jeg nægtede at blive der, og vidste i øvrigt slet ikke om gymnasiet var noget for mig.
Så i et halvt års tid havde jeg ikke noget sted at bo. Jeg skaffede mig et job og lejede mig et lille, meget lille, værelse som en privatperson, hvor jeg boede mens jeg sparede penge op.
Pludselig hev kommunen så fat i mig igen, og mente at de havde ansvaret for mig. Derfor sendte de mig ud i et broprojekt i en lejelighed. Selve lejeligheden ligner noget der skulle være revet ned for 100 år siden, den tidligere beboere har ødelagt næsten alt, og ingenting fungere her, men det er jo en anden side af sagen.
Det var meningen jeg skulle starte på en uddannelse som dyrepasser, men kommunen sagde så at det ville de ikke have, uden at jeg havde et ord at skulle have sagt. Så fik jeg lige lov til at gå rundt i et halv år uden at høre noget fra dem igen. Jeg begyndte på “kontanthjælp”, som de kalder det, der er lige knapt 2.000 kr. om måneden.
En dag siger de så til mig at jeg skal begynde på et gymnasium ellers mister jeg både penge og hus. Jeg følte mig nødsaget til at sige ja, da jeg havde mistet mit job, pga. lukkelse, og begyndte på et gymnasium.
Præcis som jeg regnede med var uddannelsen ikke noget for mig. Jeg hader at sidde i skoleklasser, ikke fordi jeg er dum (gik ud af 9. med A og B’er) men fordi jeg syntes det er røvsygt. Det hjalp heller ikke at alle mine klassekammerater stadig opførte sig som småbørn der rendte rundt hjemme i mors skørter uden at lave noget.
Hver gang der skulle betales noget på uddannelsen måtte jeg hive i egen pung, kunne ikke få su og kommunen gad ikke at hjælpe.
Og da skoleåret næsten var omme måtte jeg indse at det ødelagde mig både økonomisk og psykologisk at være på det skide gymnasium.
Det år blev jeg 18, men min kommune påstår de har ansvaret for mig til jeg bliver 21.
Lige nu tager jeg to HF klasser, som jeg selv har betalt, og kun fordi kommunen siger at jeg ikke må gå uden uddannelse.
Det syntes jeg da også er fair nok, men er det virkelig rigtigt at kommunen kan tvinge mig til at vælge nogen uddannelse fra, bare fordi de syntes det er bedre at gå i gymnasiet, og så bare nægte at betale mig en eneste kr. mere eller hjælpe mig?
Desuden siger de nu også at hvis jeg tager et job vil de tage mine penge. Men nu hvor jeg er 18 er der både tandlægeregninger og forsikring der skal betales oveni de 2000 kr. jeg får, så det nytter sgu ikke noget bare at vandre arbejdsløs rundt.
Skulle jeg bare tage og give kommunen fingeren, indlejre mig på et værelse igen og så komme videre?
For jeg har personligt ikke noget imod at skulle arbejde som en helt almindelig kasse ekspidient eller rengøringsdame, så længe jeg er glad og i godt helbred. Det er for mig heller ikke et spørgsmål om at tjene så mange penge som muligt...?

er du fuldmyndig og ingen, heller ikke det offentlige kan bestemme hvad du skal/vil arbejde med, men loven er sådan indrettet, at enten skal du aktiveres af kommunen eller du skal gennemføre en uddannelse for at modtage kontanthjælp, men valget af uddannelse er dit, dog i samråd med din sagsbehandler i Jobcentret.
Eneste undtagelse er, at hvis du er mentalt retarderet ( evnesvag) kan det offentlige få dig erklæret umyndig, men det er faktisk ret svært, især da du åbenbart har klaret dig godt i skolen

hej du er selvstænig og myndig når du fylder 18 den eneste måde de kan sige at du ikke må selvbestemme er hvis de mener du fejler noget oven i hovedet
hvis du mener at skolen ikke er noget for dig så giv dem fingeren og find dig et godt betalt job og byg en tilværelse op men hvis du spørger mig syns jeg at skolen og uddannelsen er vigtig
men du kan også være glad og tilfreds uden en uddannelse som man siger man må lide og yde for at nyde og høste al sine anstrangelser

Hejsa
Siden du nu er myndig kan du jo bestemme selv - helt selv.
Hvis du er afhængig af offentlig forsørgelse kan der komme krav sammen med pengene, men hvis du forsørger dig selv via et arbejde, er du også helt frit stillet til selv at finde en bolig og så ellers leve det liv som du måtte have lyst til.
Der er altid arbejde til dem der vil arbejde 🙂

blot en tanke...

Jeg skulle lige til at skrive det samme😃😃😃 For hvis der er nogen der kender noget til kommunen .. SÅ er det Radikal🙂😉😃😃

du må da være lidt mærkelig. Alle ved da normalt, man er myndig fra det fyldte 18 år.
Men naturligvis kan du ikke bare hente "dine penge" fra kommunen. Hvad havde du tænkt dig.
Du er godt dum, hvis ikke du tager mod tilbudet om uddannelse. Ellers skal du gøre rent, hvis du kan få arbejde, selv om arme, ben og ryg gør ondt. Men desværre er man jo "meget klog", når man er ung. Man tror det varer evigt. 😃

Som andre nævner er du 18 år og dermed myndig og kan bestemme selv. Hvis du får kontanthjælp og går på HF kunne du måske søge om SU og så arbejde ved siden af. Så kan det være, at du får lidt flere penge mellem hænderne og bliver uafhængig af kommunen.
Tag en snak med din sagsbehandler og fortæl hvad du gerne vil - tag evt. en bisidder med, for 2 par ører hører bedre end 1!!!!
Bed om at få af vide hvor i loven det står, at kommunen er ansvarlig til du er 21 - hvem har haft forældremyndigheden til du var 18? Der må være udpeget en værge for dig.
Jeg synes faktisk at det er rigtigt flot at du gerne vil være selvstændig - det virker somom du har masser af ting med i bagagen, som du forhåbentlig kan vende til noget positivt.
Pøj pøj...

Hej du
Sikke en omgang du har været igennem, jeg er ked af, at kommunen er så rædsom.
Jeg kan fortælle dig om en regel der i hvert fald er her i kommunen. Er du under 25 og uden uddannelse, så får du et uddannelsespålæg og SKAL i uddannelse. Selvom du er myndig, så bestemmer kommunen over dig i det her tilfælde.