Sandheden resocialiserer en forbryder - 2
Tråden er blevet lang, så jeg begynder på en ny, i dette tilfælde er det KRISTENDOMMEN -modsat jehovas vidner, fangen i fængslet møder.
Der ER en meget stor forskel - en kristen siger ja til [l][s]Jesus[s][l] - et jehovas vidne siger ja til et vagttårsselskab.
Og endnu en kæmpe forskel, for efter de 7 års fængsel den omtalte fange har foran sig, så er han [f]FRI[f] når han kommer ud - han skal ikke i fængsel igen, i et vaggtårn.
http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=14655
[f]
Dansker i fængsel
i Sydamerika
Gud har reddet mig fra mental undergang, siger Michael Hammer fra København, der på fjerde år sidder buret inde i ét af de mest berygtede fængsler i Sydamerika. Her råbte han til den Gud, som han aldrig havde skænket en tanke: ”Åh Gud, kom og hjælp mig ”.
Af Henriette Bjarne Hansen
Der findes ingen barmhjertighed i Sarita Colonia fængslet i Lima. Det er ondskabens hus. Hverdagen er et helvede. Det eneste, der virkelig trives, er ondskab. Men den er også i fuld vækst.
**********
Hvordan gik det egentlig til, at du blev kristen?
- På et tidspunkt var jeg ved at miste håbet og livslysten. Det slider på én psykisk hver dag at opleve den værst tænkelige form for ondskab. Du ser unge drenge blive misbrugt sexuelt.
Stærke fanger, som er øverst oppe i hierakiet, og som er dem, der står bag fængslets narkohandel, kan, hvis de ikke får deres penge til tiden, finde på at tæve deres medfanger til døde med kæppe.
Altid er der slagsmål, optøjer og skænderier mellem de indsatte. Man føler, man er ved at blive vanvittig og har bare lyst til at skrige højt.
- Om natten, når man på sin tynde madras ligger på det kolde betongulv mellem 68 andre fanger, og det kniber med at falde i søvn, spoler sindet tilbage til dagens oplevelser og igen og igen, ser man for sit indre blik fx den dreng, der blev voldtaget, eller den fange, der blev tæsket ihjel. Frygtelig pinefuldt.
- For mig har det været svært at få fred i mit sind.
En dag følte jeg mig så mentalt medtaget, at jeg måtte have hjælp. Da der ikke er nogen hjælp af få fra fængselspersonalet, smed jeg mig ned på mine knæ, løftede mine hænder og råbte til den Gud, som jeg aldrig i mit liv har skænket en tanke: ”Åh Gud, kom og hjælp mig ”.
Og hjælpen kom som sendt fra himlen. Gud sendte sin søn ned til Michael Hammer for at give ham modet og håbet tilbage.
Jesus børstede støvet af ham, rejste ham op og helbredte hans sjæl. Hans psyke blev genoprettet og de negative tanker og oplevelser blev skiftet ud med positive og gode erindringer.
- Efter at Jesus er blevet Herre i mit liv, har jeg fået det meget bedre.
En forandring er sket. Ikke uden for mig, men inde i mig.
Takket være Guds søn, ved jeg nu, at den ondskab, som jeg har oplevet i dette helvede aldrig vil give mig ar på sjælen.
Der er også blevet hanket op i min hukommelse, så jeg igen med varme i hjertet kan tænke på dem, jeg elsker.
Min datter, min kæreste og mit lille barnebarn, som kom til verden for nogle måneder siden.
- Det er jo fantastisk at være i stand til at elske og have nogen at leve for. At vide at man er elsket og holdt af hjælper ufatteligt meget.
Jeg har set fanger i fængslet, som ikke har noget at komme hjem til, og som ikke har nogen de elsker, eller som elsker dem, og det nedbryder dem fuldstændig, siger Hammer, som på ryggen har en tatovering: ”Kun Gud kan dømme mig”.
Hvordan vil du fortsætte dit kristne liv, når du kommer hjem?
- Jesus har frelst mig fra min mentale undergang. Det, jeg var bange for, var at få psykiske mén og aldrig igen blive et helt menneske efter et ophold i dette helvede. Det kan jeg nu takke Gud for ikke vil ske.
- Siger man til ham, der har reddet ens liv: ”Farvel og tak for denne gang, det var hyggeligt at møde dig. ” Aldrig.
- Jeg vil fortsætte mit kristne liv derhjemme, stadig læse i Bibelen og prøve at komme i en god kirke.
- Jeg tror ikke, det var tilfældigt, at jeg blev taget i tolden i sin tid og fængslet.
Jeg føler, at der er en højere mening med det, der er sket. Hvis Gud har tænkt, at det var den eneste måde, han kunne få fat i mig på, ja, så er det også ok.
Jeg har i hvert fald lært, at hans veje er uransagelige. Når han først har en plan med et menneskes liv, er der intet, der kan stoppe ham i at fuldføre den…[f][s][l]
Der ER en meget stor forskel - en kristen siger ja til [l][s]Jesus[s][l] - et jehovas vidne siger ja til et vagttårsselskab.
Og endnu en kæmpe forskel, for efter de 7 års fængsel den omtalte fange har foran sig, så er han [f]FRI[f] når han kommer ud - han skal ikke i fængsel igen, i et vaggtårn.
http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=14655
[f]
Dansker i fængsel
i Sydamerika
Gud har reddet mig fra mental undergang, siger Michael Hammer fra København, der på fjerde år sidder buret inde i ét af de mest berygtede fængsler i Sydamerika. Her råbte han til den Gud, som han aldrig havde skænket en tanke: ”Åh Gud, kom og hjælp mig ”.
Af Henriette Bjarne Hansen
Der findes ingen barmhjertighed i Sarita Colonia fængslet i Lima. Det er ondskabens hus. Hverdagen er et helvede. Det eneste, der virkelig trives, er ondskab. Men den er også i fuld vækst.
**********
Hvordan gik det egentlig til, at du blev kristen?
- På et tidspunkt var jeg ved at miste håbet og livslysten. Det slider på én psykisk hver dag at opleve den værst tænkelige form for ondskab. Du ser unge drenge blive misbrugt sexuelt.
Stærke fanger, som er øverst oppe i hierakiet, og som er dem, der står bag fængslets narkohandel, kan, hvis de ikke får deres penge til tiden, finde på at tæve deres medfanger til døde med kæppe.
Altid er der slagsmål, optøjer og skænderier mellem de indsatte. Man føler, man er ved at blive vanvittig og har bare lyst til at skrige højt.
- Om natten, når man på sin tynde madras ligger på det kolde betongulv mellem 68 andre fanger, og det kniber med at falde i søvn, spoler sindet tilbage til dagens oplevelser og igen og igen, ser man for sit indre blik fx den dreng, der blev voldtaget, eller den fange, der blev tæsket ihjel. Frygtelig pinefuldt.
- For mig har det været svært at få fred i mit sind.
En dag følte jeg mig så mentalt medtaget, at jeg måtte have hjælp. Da der ikke er nogen hjælp af få fra fængselspersonalet, smed jeg mig ned på mine knæ, løftede mine hænder og råbte til den Gud, som jeg aldrig i mit liv har skænket en tanke: ”Åh Gud, kom og hjælp mig ”.
Og hjælpen kom som sendt fra himlen. Gud sendte sin søn ned til Michael Hammer for at give ham modet og håbet tilbage.
Jesus børstede støvet af ham, rejste ham op og helbredte hans sjæl. Hans psyke blev genoprettet og de negative tanker og oplevelser blev skiftet ud med positive og gode erindringer.
- Efter at Jesus er blevet Herre i mit liv, har jeg fået det meget bedre.
En forandring er sket. Ikke uden for mig, men inde i mig.
Takket være Guds søn, ved jeg nu, at den ondskab, som jeg har oplevet i dette helvede aldrig vil give mig ar på sjælen.
Der er også blevet hanket op i min hukommelse, så jeg igen med varme i hjertet kan tænke på dem, jeg elsker.
Min datter, min kæreste og mit lille barnebarn, som kom til verden for nogle måneder siden.
- Det er jo fantastisk at være i stand til at elske og have nogen at leve for. At vide at man er elsket og holdt af hjælper ufatteligt meget.
Jeg har set fanger i fængslet, som ikke har noget at komme hjem til, og som ikke har nogen de elsker, eller som elsker dem, og det nedbryder dem fuldstændig, siger Hammer, som på ryggen har en tatovering: ”Kun Gud kan dømme mig”.
Hvordan vil du fortsætte dit kristne liv, når du kommer hjem?
- Jesus har frelst mig fra min mentale undergang. Det, jeg var bange for, var at få psykiske mén og aldrig igen blive et helt menneske efter et ophold i dette helvede. Det kan jeg nu takke Gud for ikke vil ske.
- Siger man til ham, der har reddet ens liv: ”Farvel og tak for denne gang, det var hyggeligt at møde dig. ” Aldrig.
- Jeg vil fortsætte mit kristne liv derhjemme, stadig læse i Bibelen og prøve at komme i en god kirke.
- Jeg tror ikke, det var tilfældigt, at jeg blev taget i tolden i sin tid og fængslet.
Jeg føler, at der er en højere mening med det, der er sket. Hvis Gud har tænkt, at det var den eneste måde, han kunne få fat i mig på, ja, så er det også ok.
Jeg har i hvert fald lært, at hans veje er uransagelige. Når han først har en plan med et menneskes liv, er der intet, der kan stoppe ham i at fuldføre den…[f][s][l]