Tæsk din kogebog på plads !!!

Har du tænkt over, at når du er på job, er det andre mennesker der bestemmer over dig – såkaldte chefer?.
Og der er regler for, hvornår du skal hente dine børn i institutionen.
Glem ikke reglerne for, hvornår du skal til service-eftersyn med din bil, hvis garantien skal bevares.
Og gud fri mig vel, om der ikke også på det nærmeste er regler for, hvordan man skal tilberede sin mad i eget køkken! (opskrifter, forstås). Så og så meget af dit og dat … rend mig i traditionerne!!.
Her appellerer jeg faktisk til SOL´s debattører om at gøre oprør, og slippe friheden, fantasien og kreativiteten løs.
Det gør børn, lige indtil de får en skideballe for at lege med maden. Og det er synd.
Faktisk burde børn premieres, når de skærer en banan i tynde skiver, og river noget iskoldt, mørkt chokolade ovenpå. Og under alt dette, naturligvis hjemmelavet franskbrød, som børnene selv har medvirket til at bage. Alt dette på børnenes eget initiativ og fantasi. Måske vi skulle stå i lære hos dem?
I en kantine har jeg engang fået serveret en spegepølsemad, hvorom var en løgring, og i midten sandelig en valnød. Det smagte himmelsk!.
Er der ikke en tendens til, at vi lader os tyranisere af petitesser i opskrifterne ?
Opgiver vi en opskrift, når vi konstaterer, at vi mangler en enkelt eller to af de anførte ingredienser?.
(Nåh ja, gær kan jo næppe undværes ved bagning – men det er jo almenviden?).
Er det i grunden ikke paradoksalt, at i en tid hvor vores køkkener skal være åh, så individualistiske, ja så skal maden være slavearbejde, styret af en opskriftsmager?.
”Hurra!, skriger en gæst – den smager sku lige efter Karolines Kogebog, du ved – den opskrift der var in for 2 år siden”. Skal man som køkken kunstner finde sig i dette?. Nej, man skal bryde med opskrifternes diktatur. Smid kogebøgerne ud, og udlev din fantasi!
Jeg har stoppet min sommerproduktion af urter ned i henkogningsglas, overøset med olie og eddike.
Det skal jeg bruge, for at gøre livet surt for madskribenterne.
Og til jer derude... har i nogle eksempler på, hvor i har udskiftet ingredienser med andre til erstatning, og gjort en forskel – lad høre!

for dem som mangler inspiration, for gastronomiske nybegynderne, for dem der tror de ikke kan lave mad, for os der lider af præstationsangst etc. etc.
Jeg gir dig ret, de frarøver os eventyrlysten og fantasien.
Mine tomater mislykkeds i sommer. Det var en stor skuffelse ;-) Der gik simpelthen orm i dem. Store flotte blommetomater, da de blev bare den mindste smule røde, flyttede larverne ind. Hvad gør man så? Man plukker ALLE tomaterne mens de stadig er grønne, blancherer dem i eddike og vand, sammen med sennepsfrø, sellerifrø, friske chillier, løg... og putter dem på glas.
Dette var ikke et oprør mod kogebøgerne, bare et lille fif.

Er gode hvis man ikke er god til at lave mad eller for dem hvor madlavning bare er noget man skal lave for at få noget at spise.
Jeg personligt kan ikke gøre oprør over kogebøger, da de allerede står i skabet og samler støv.....Elsker nemlig at bruge min fantasi og finde på alle mulige nye retter som bliver afprøvet på min søn eller mine venner.
Her er bare et eksempel.
Sønnens ynglings er.
Kalkunfrikkedeller:
½ kg hakket kalkun
1 løg
1 fed hvidløg
1 kogt kartoffel
1-2 æg
1 håndfuld havregryn
½ tsk spidskommen.
salt og peber.
lidt vand.
Det hele skal blendes sammen og steges på panden med ½ sps. olie.
Laver man dem små, er de rigtig gode til pizabrød dagen efter sammen med salat og gode til frokostpakken.
Bedst af det hele så er det billigt, fedtfattigt og sundere end almindelige frikkedeller.

ret godt, så har altid opereret mere eller mindre på slump og masser af held. Jeg er ikke den største kok, simpelthen fordi jeg ikke orker at stå i køkkenet så lang tid, men jeg kan da godt lave mad til husbehov - og nok også mere end det. ;O)
En af mine bedste retter iflg. min lille hustyran er faktisk Kartoffel/pølse-suppe. Og sjovt nok så opstod den opskrift faktisk netop gr. jeg ikke kunne følge en opskrift på svensk pølseret og så måtte bruge fantasien for at redde maden. *Gg*
Nu sidder tillavningen så på rygraden efter alle de år, så det er NOGENLUNDE (*S*) som følger:
Et kg kartofler (skrællede og skåret i småt tern)
Pølser skåret i stykker eller coctailpølser
100-150 gr. bacon i tern (gerne lagt i blød lidt forinden så noget af saltet opløses i vandet og hældes fra)
Løg(pulver hvis min datter spørger *S*) meget finthakket
Paprika, salt, peber, en grøntsagsbouillonterning, laurbærblade, evt. lidt oregano/basilikum hvis man kan lide den smag.
Mælk eller fløde til at jævne suppen med.
Margarine kommes i en tykbundet stor gryde og tilsættes krydderierne, uden at de svitser for længe. Tilsæt kartoffelternene og "steg" dem lidt under hyppig omrøring. Tilsæt så bacon, lad dem også få lidt stegning, før der så tilsættes koldt vand, så det dækker rigeligt. Kog det til kartoflerne er meget møre i det, tilsæt pølserne og lad det koge lidt endnu, til kartoflerne kan moses bare ved at piske i gryden. Her vil der så ikke være meget vand tilbage, er der for lidt tilsæt en smule og jævn så ellers suppen med mælken/fløden.
Serveres med flûtes og evt. hvidløgs/kryddersmør.
Man kan udskifte pølserne med andet kød, gerne kalkun eller kylling i strimler/tern, der så bare skal steges som noget af det første.
Bon appetit.
Mvh. Deci

Hellere kogebøger end pulvermad!!

Hurra for disse vidunderlige tilbagemeldinger.
Opskrifterne lyder så spændende og improviserede, at jeg ikke kan nægte at efterprøve dem.
Jeg vil i senere indlæg komme meget nærmere ind på afskaffelsen af fedtstoffer fra jordgående dyr, og tale plante- og fiskeoliernes fortrin.
Men nærmere herom.

Når man har lavet mad næsten hver dag gennem 40 år kan man altså godt løbe tør for idéer og engang imellem falder man så over en spændende kogebog hos boghandleren.
Nogle opskrifter er så nye i forhold til ens erfaring at man følger dem slavisk den første gang.
Men ofte kan man udfra opskriften danne sig et billede af hvordan retten vil smage, og så får den da et lille pift dit og et lille pift dat.
Det meste mad man laver, har man efter mange års erfaring et klart billede af, hvordan det skal smage, men jeg må da indrømme, at der kan dukke en spændende variation op, som gør at man ændrer mening om hvordan en bestemt ret skal smage.
F.eks. kan jeg vist skrive en lille bog om, hvordan man kan tilberede spinat. Efter min mening en af de mest oversete grøntsager i vores køkken.
the old baker