Jesus forrådes og arresteres
Og da han gik ud tog han som sædvanlig til Oliebjerget; og disciplene fulgte også med ham. Efter at være kommet til stedet sagde han til dem: „Bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“ Og selv fjernede han sig fra dem, omtrent et stenkast, og lagde sig på knæ og begyndte at bede idet han sagde: „Fader, hvis du vil, så tag dette bæger bort fra mig. Dog, lad ikke min men din vilje ske.“ Da viste en engel fra himmelen sig for ham og styrkede ham. Men da han kom i dødsangst fortsatte han med at bede endnu mere inderligt; og hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden. Og han rejste sig fra bønnen, gik hen til disciplene og fandt dem døsende af bedrøvelse; og han sagde til dem: „Hvorfor sover I? Stå op og bed fortsat, så I ikke skal komme ind i fristelse.“
Endnu mens han talte, se, [da kom der] en skare, og han der hed Judas, en af de tolv, gik foran dem; og han nærmede sig Jesus for at kysse ham. Men Jesus sagde til ham: „Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?“ Da de der var omkring ham så hvad der ville ske, sagde de: „Herre, skal vi slå til med sværd?“ Og en af dem slog efter ypperstepræstens træl og huggede det højre øre af ham. Men det fik Jesus til at sige: „Lad det gå så vidt som dette.“ Og han rørte ved øret og helbredte ham. Jesus sagde så til de øverste præster og tempeløversterne og de ældste som var kommet ud efter ham: „Er I kommet ud med sværd og køller som mod en røver? Mens jeg var hos jer i templet dag efter dag, rakte I ikke hænderne ud imod mig. Men dette er jeres time, og mørket har myndigheden.“
Så arresterede de ham og førte ham af sted og bragte ham ind i ypperstepræstens hus; men Peter fulgte efter i god afstand. Da de tændte en ild midt i gården og sammen havde sat sig dér, sad Peter iblandt dem. Men en tjenestepige så ham sidde ved den klare ild, og hun så undersøgende på ham og sagde: „Denne mand var også sammen med ham.“ Men han benægtede det, idet han sagde: „Jeg kender ham ikke, kvinde.“ Og lidt senere så en anden ham og sagde: „Du er også en af dem.“ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.“ Og efter at omtrent en time var gået, begyndte en anden med styrke at påstå: „Det er ganske afgjort at denne [mand] også var sammen med ham; han er jo galilæer!“ Men Peter sagde: „Menneske, jeg ved ikke hvad du snakker om.“ Og i samme øjeblik, endnu mens han talte, galede en hane. Og Herren vendte sig og så på Peter, og Peter huskede hvad Herren havde udtalt da han sagde til ham: „Før hanen galer i dag, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.“ Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Nu begyndte de mænd som havde ham i forvaring at gøre nar af ham idet de slog ham; og efter at have tilhyllet ham spurgte de ham og sagde: „Profetér. Hvem var det der slog dig?“ Og de fortsatte med at sige meget andet bespotteligt til ham. (Lukas 22:39-65)
Med venlig hilsen, ftg.
Endnu mens han talte, se, [da kom der] en skare, og han der hed Judas, en af de tolv, gik foran dem; og han nærmede sig Jesus for at kysse ham. Men Jesus sagde til ham: „Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?“ Da de der var omkring ham så hvad der ville ske, sagde de: „Herre, skal vi slå til med sværd?“ Og en af dem slog efter ypperstepræstens træl og huggede det højre øre af ham. Men det fik Jesus til at sige: „Lad det gå så vidt som dette.“ Og han rørte ved øret og helbredte ham. Jesus sagde så til de øverste præster og tempeløversterne og de ældste som var kommet ud efter ham: „Er I kommet ud med sværd og køller som mod en røver? Mens jeg var hos jer i templet dag efter dag, rakte I ikke hænderne ud imod mig. Men dette er jeres time, og mørket har myndigheden.“
Så arresterede de ham og førte ham af sted og bragte ham ind i ypperstepræstens hus; men Peter fulgte efter i god afstand. Da de tændte en ild midt i gården og sammen havde sat sig dér, sad Peter iblandt dem. Men en tjenestepige så ham sidde ved den klare ild, og hun så undersøgende på ham og sagde: „Denne mand var også sammen med ham.“ Men han benægtede det, idet han sagde: „Jeg kender ham ikke, kvinde.“ Og lidt senere så en anden ham og sagde: „Du er også en af dem.“ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.“ Og efter at omtrent en time var gået, begyndte en anden med styrke at påstå: „Det er ganske afgjort at denne [mand] også var sammen med ham; han er jo galilæer!“ Men Peter sagde: „Menneske, jeg ved ikke hvad du snakker om.“ Og i samme øjeblik, endnu mens han talte, galede en hane. Og Herren vendte sig og så på Peter, og Peter huskede hvad Herren havde udtalt da han sagde til ham: „Før hanen galer i dag, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.“ Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Nu begyndte de mænd som havde ham i forvaring at gøre nar af ham idet de slog ham; og efter at have tilhyllet ham spurgte de ham og sagde: „Profetér. Hvem var det der slog dig?“ Og de fortsatte med at sige meget andet bespotteligt til ham. (Lukas 22:39-65)
Med venlig hilsen, ftg.