Jeg skal videre
Hej herinde.
Står i en lidt underlig situation. Mødte for et stykke tid siden denne fantastiske pige. Hun var lige gået fra kæresten gennem nogle år, så ledig på markedet var hun jo. Der var dog nogle præmisser der gjorde at jeg ikke kunne tage det næste skridt(arbejde)uden at risikere en fyreseddel. Så inden jeg ville forsøge noget, skulle jeg jo være helt sikker. Og som tiden gik, blev jeg mere og mere overbevist om at hun kunne være min soulmate. Nogle af mine nærmeste kolleger, spurgte også til om vi havde noget kørende, for der var ifølge dem en åbenlys flirten. Det måtte jeg jo benægte pga. jobbet, men tog det som et tegn på at der måske var noget under opsejling. Pludselig kunne jeg mærke en eller anden ændring på hende, og vores flirt synes ligesom at forsvinde helt. Jeg blev ked af det, men også frustreret, for jeg kunne jo ikke rigtig gøre så meget. Efterhånden forsøgte jeg at droppe de tanker om hende, og få et udelukkende prof. samarbejde med hende. Og jeg synes det lykkedes. En af mine nære kolleger spurgte ind til hvad der var galt med mig, jeg virkede så trist. Jeg gik til bekendelse, men forklarede også problematikken. Jeg sagde at jeg egentlig var afklaret med at det ikke skulle være, men min kollega sagde at jeg lige skulle tage den med ro. Det var jo ikke kun mig der satte jobbet på spil. Så var vi til julefrokost i går. Min kollega fik en rigtig god snak med hende, og det virker til at hun er på vej tilbage til eks-kæresten. Og nu står jeg så her. Underlig tom indeni, og dybt ulykkelig. Er åbenbart ikke så afklaret med det som jeg selv mente jeg var. Men er egentlig også glad, eller fortrøstningsfuld. Troede ikke jeg kunne få disse følelser frem for en anden, så at det er sket lover måske noget godt for fremtiden. Og så er det jo godt at få at vide der ikke er noget at vente på, så jeg måske kan komme videre. Men hvordan kommer jeg så videre?? Sidder og får vand i øjnene når jeg tænker på hende, men vil heller ikke prøve på noget. Jeg vil at hun er glad, og hvis det ikke er med mig, så er det desværre bare sådan. Frygter bare at der ikke kommer en anden som hende min vej.
Står i en lidt underlig situation. Mødte for et stykke tid siden denne fantastiske pige. Hun var lige gået fra kæresten gennem nogle år, så ledig på markedet var hun jo. Der var dog nogle præmisser der gjorde at jeg ikke kunne tage det næste skridt(arbejde)uden at risikere en fyreseddel. Så inden jeg ville forsøge noget, skulle jeg jo være helt sikker. Og som tiden gik, blev jeg mere og mere overbevist om at hun kunne være min soulmate. Nogle af mine nærmeste kolleger, spurgte også til om vi havde noget kørende, for der var ifølge dem en åbenlys flirten. Det måtte jeg jo benægte pga. jobbet, men tog det som et tegn på at der måske var noget under opsejling. Pludselig kunne jeg mærke en eller anden ændring på hende, og vores flirt synes ligesom at forsvinde helt. Jeg blev ked af det, men også frustreret, for jeg kunne jo ikke rigtig gøre så meget. Efterhånden forsøgte jeg at droppe de tanker om hende, og få et udelukkende prof. samarbejde med hende. Og jeg synes det lykkedes. En af mine nære kolleger spurgte ind til hvad der var galt med mig, jeg virkede så trist. Jeg gik til bekendelse, men forklarede også problematikken. Jeg sagde at jeg egentlig var afklaret med at det ikke skulle være, men min kollega sagde at jeg lige skulle tage den med ro. Det var jo ikke kun mig der satte jobbet på spil. Så var vi til julefrokost i går. Min kollega fik en rigtig god snak med hende, og det virker til at hun er på vej tilbage til eks-kæresten. Og nu står jeg så her. Underlig tom indeni, og dybt ulykkelig. Er åbenbart ikke så afklaret med det som jeg selv mente jeg var. Men er egentlig også glad, eller fortrøstningsfuld. Troede ikke jeg kunne få disse følelser frem for en anden, så at det er sket lover måske noget godt for fremtiden. Og så er det jo godt at få at vide der ikke er noget at vente på, så jeg måske kan komme videre. Men hvordan kommer jeg så videre?? Sidder og får vand i øjnene når jeg tænker på hende, men vil heller ikke prøve på noget. Jeg vil at hun er glad, og hvis det ikke er med mig, så er det desværre bare sådan. Frygter bare at der ikke kommer en anden som hende min vej.