0tilføjet af

Sommeren er nu: UGE 29, 16/7

Hen over hele sommeren vil SOL holde dig opdateret om spændende events der sker rundt om i Danmark i de (forhåbentligt) varme sommerdage, og desuden byde ind med ideer til underholdning, de dage det er tyndt med arrangementer.
Skal du selv til et fed begivenhed samme dag eller ved du noget om sjov underholdning i nærmeste fremtid så smid en kommentar under indlægget. Vi ønsker sommer og SOL til alle!
16/7
Jylland:

Zulu Sommerbio
Den populære udendørs biograf er nået til Aalborg. Tag et tæppe, et par øl og kæresten/vennerne med og nyd efterfølgeren til den super sjove og stjernespækkede Anchorman. Det foregår i Skovdalen fra kl. 22.
Zulu bliver i byen et par dage og tager så videre rundt i landet. Se resten af programmet her: http://zulu.dk/zulu-sommerbio
Sjælland:
Brætspil og atter brætspil

Hvis du elsker brætspil og er i nærheden af København, så har vi det perfekte arrangement til dig og dine venner. Fra i dag af er området omkring Bastard Café og Huset-KBH nemlig omdannet til en oase af brætspil, hvor man gratis kan prøve de mange forskellige varianter. Arrangementet foregår på Rådhusstræde 13, 1466 København K og løber frem til den 8. august.
Har du flere ideer eller tips til, hvor der sker noget i Danmark i dag, så skriv dem i en kommentar i denne tråd!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.