17tilføjet af

Hvad ville der ske?

mange forældre tyer til en eller anden form for diagnose for at deres barn er uopdragen, så som ADHD. Men hvad ville der ske hvis skolen lavede om på reglerne.
reglerne i ny skole:
Elever skal lave deres opgaver til den afsatte tid, elever der ikke har lavet opgaven vil blive hentet af deres forældre der får at vide at de skal sørge for at deres barn laver deres lektier og ikke kan fortsætte i skolen før det er gjort.
Elever skal være opdragne hjemmefra, kan de ikke tie stille eller sidde stille må familien opdrage bedre på dem, for det er ikke skolens opgave.
Forældre har ingen indflydelse på undervisningen, de kommer til ugentlige møder ... måske måndeligt, for at se om de stadig kan have deres barn gående i skolen og hvor der evt skal rettes op.
Dette er måske lidt ekstremt men overdrivelse fremmer forståelsel.
Ville denne skole kunne overleve??? (spurgt på anden måde, ville forældre sende deres børn derhen?)
tilføjet af

Intet

Du har misforstået problematikken og/eller blander tingene sammen.
1. Forældre tyr ikke til en diagnose. Diagnoser stilles af læger med ekspertise inden for feltet. For overhovedet at få et barn indstillet til udredning, skal pædagoger, lærere og psykologer bekræfte, at der er grund til mistanke om ADHD - og at intet taler for, det skyldes manglende opdragelse. Herefter følger en grundig udredning af læger og psykologer.
2. Manglende aflevering af opgaver har intet med ADHD at gøre. Hvis det kun var børn med diagnoser og/eller svære problemer, der ikke afleverede deres opgaver, ville problemet være minimalt. Og det påvirker i øvrigt på ingen måde undervisningen, at nogle elever ikke afleverer en dansk stil eller engelsk oversættelse til tiden - det er ene og alene den pågældende elevs og lærerens problem. I øvrigt kender jeg ingen arbejdsgiver, der vil finde det i orden, at en ansat må forlade arbejdspladsen for at hente sit barn pga. en engelsk stil, der ikke er afleveret til tiden. For slet ikke at tale om fx kunder og samarbejdspartnere. Ville DU have forståelse for det, hvis din tid hos lægen eller frisøren blev aflyst uden varsel, fordi vedkommendes barn ikke havde lavet sin engelske stil? Ville det være muligt for rejsemontøren eller sælgeren at aflyse en arbejdsopgave eller et møde, fordi han/hun skulle hente sit barn pga. manglende lektielæsning? Vi kan som lærere ikke forlange af forældre, at de skal smide, hvad de har i hænderne, fordi deres børn ikke afleverer deres opgaver. Velkommen på forsiden af Ekstra Bladet siger jeg bare - "Læge måtte afbryde operation pga. skolens stejlhed"??
3. Ja, det er da indlysende. Er der noget nyt i dette krav? Det har stadig intet med ADHD at gøre, for det første. For det andet - HVORDAN sikrer man dette? Det er den lille detalje, skolerne har forsøgt at finde svaret på i umindelige tider...
4. Nej, forældre har ingen indflydelse på undervisningen. Nogle mener ganske vist, de burde have det... Ugentlige eller månedlige møder - for alle forældre? Hvorfra vil du skaffe midler til dette ressourcespild? Vi afholder skole-hjem-samtaler hvert halve år med alle forældre, og i langt de fleste tilfælde er der intet at problematisere. For de børns vedkommende, hvor der ER problemer, holdes der i forvejen et væld af møder med forældrene - der er altså intet nyt i dit forslag.
Endelig: "for at se om de stadig kan have deres børn gående i skolen" - skolen kan ikke true med at smide børnene ud i tide og utide, og der skal VIRKELIGT grove sager til, for at en elev bliver bortvist. Den enkelte skole SKAL tage sig af også de vanskelige børn. Men hvis du mener, dette skal ændres, hvordan sikrer vi så, at børnenes undervisningspligt overholdes? Vi må ikke som samfund nægte børn at gå i skole - det er en grundpille i undervisningssystemet. Og der findes rent faktisk børn/unge, som har været på turne i samtlige kommunens skoler og stadig ikke kan indordne sig under reglerne. Hvad skal der ske med dem, når alle skoler i kommunen har givet op? Det koster jo penge at give dem særlige tilbud, så dén løsning er der lukket for.
tilføjet af

Du har fat i noget meget centralt,

nemlig den manglende disciplin.
Forældre er sat uden for deres poders dør, og er tilskuere i deres liv.
Prøv f.eks. at tage en mobil fra en 10 årig, så er der skrig,
og er det en 15 årig, er der åben krig!
Sådan er det for langt de fleste nutidige forældre.
Ungerne bestemmer dagsordenen.
Med dit forslag, ville deres og vor verden, se anderledes ud.
Måske kommer disse tilstande tilbage, før vi aner det,
hvilket jeg gerne ser frem til.
Omme i Asien er vor ungdoms opførsel helt utænkelige.
Her sidder man pænt og roligt på sin stol klasseværelser med 50 elever,
og gerne 7-8 timer hver dag, lørdag bruges til privat ekstra undervisning.
Disse unge er i fuld gang med at overtage,
den industrialiserede verden og dens vækstmuligheder.
Vi hyler og skriger og lader vore poder forgå.
Velkommen til virkeligheden.
Stakkels Dk.
M.v.h.
Charlee
tilføjet af

skriver ikke det er ADHD

Denne skole skal på ingen måde kun indeholde elever med ADHD, forældre bruger blot denne diagnose som de pådutter deres læge at sige barnet fejler, og kom ikke og påstå det ikke kan lade sig gøre for så er du for uvidende, vi ved vist begge at forældre "overtaler" en læge til at undersøge barnet for det DE tror der er galt og ikke hvad lægen ved der er galt.
Og nej ingen virksomheder vil finde sig i at en ansat forsvinder for at hente deres uopdragne barn, det kan måske få bare lidt forældre til at gå ind i opdragelsen igen og ikke lade instituationer klare opgaven som de mange gange gør idag det ved du og det ved jeg at de gør.
Skoler i det offentlige har krav på at undervise alle, men det har andre skoler ikke, de drives ikke som de offentlige og sætter krav til forældrene, de kaldes privatskoler.
tilføjet af

Så ville kommunen spare for mange penge

og ikke vide hvor de skulle bruge dem.
tilføjet af

Så er jeg uvidende....

- når jeg personligt har oplevet et tocifret antal børn blive indstillet til udredning for ADHD - UDEN at få diagnosen. Tror du virkelig, det er egen læge, der diagnosticerer? Og at et team af psykologer og psykiatere, som ikke kender forældrene på forhånd, snyder med undersøgelser og observationer for at gøre disse forældre tilfredse? Undskyld mig, men jeg tror ikke, du aner, hvad det er for en proces, der er tale om.
Nu har jeg selv været lærer på en privatskole i to år og har haft børn på en i mange år. Hvis du tror, manglende lektielæsning og forstyrrende børn ikke findes der, så er du i bedste fald naiv.
tilføjet af

Kan ikke ha du er uvidende... link

Du skal da have samme oplysninger som alle os andre så her er et link der direkte siger at børn får denne diagnose uden at have sygdommen.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/07/20/221235.htm håber det vil åbne øjne på dig også. et lille ps, mange børn der rent faktisk har ADHD får ikke behandling fordi disse "ikke ADHD" børn får opmærksomheden, de får den ikke fordi mange læger går efter forældres ønsker. (det link kan jeg så ikke finde, men det er også en af nyhedsiderne)
tilføjet af

De kan gå til Skattelettelser eller til salt ;)

Eller til "studieture" med ægtefælle et eller andet hundedyrt sted.😉😉😉😉😉😉
tilføjet af

Gode forslag som jeg vil give videre til kommunen

Tak!
tilføjet af

Gæder mig med at kunne hjælpe :)

😉😉😉😉
tilføjet af

Siger linket det?

Artiklen citerer en professor i børnepsykologi for hendes opfattelse af, at alt for mange får diagnosen ADHD - og en psykiater for at være uenig. Det er der ikke noget nyt eller overraskende i.
Men hvor står der, at "forældre bruger blot denne diagnose som de pådutter deres læge at sige barnet fejler (...) forældre "overtaler" en læge til at undersøge barnet for det DE tror der er galt og ikke hvad lægen ved der er galt."??
Vi ER enige om, at forældrenes læge ikke kan give diagnosen - ikke?
I øvrigt er jeg ikke i tvivl om, at der indimellem fejldiagnosticeres - det sker så ved rigtigt mange sygdomme, funktionsnedsættelser og syndromer, der har med psyken at gøre, så det er heller ikke overraskende - men det har intet at gøre med, at forældrene "tvinger" læger til at give deres børn en diagnose. For overhovedet at komme til udredning i det psykiatriske system skal forældrenes mistanke om ADHD bekræftes af pædagoger, lærere og psykologer - og dem snører forældrene så også?
tilføjet af

Vil du sprede salt, der hvor der mangler salt

for så sparer kommunen mere?
tilføjet af

her er så et link mere

I min debattråd postulerer du stadig FOR en diagnose også.
Det lader ikke til du overhovedet ønsker at skænke vi andres holdning en tanke.
Jeg kan så give dig endnu et link du kan kigge på
http://www.denoffentligesektor.dk/nyheder/born-far-fejlagtigt-konstateret-adhd
Derudover har jeg bedt dig i en anden tråd fremkomme med præcis DET jeg gerne vil se, en dokumentation for der rent FYSISK er foretaget undersøgelser der viser ADHD - altså en genetisk eller fysisk fejl der giver disse udslag.
Du kommer ikke med den, for den findes ganske enkelt ikke!!
Taberforældre er skyld i denne diagnose, medicinalindustrien jubler og børnene går tabt.
ADHD diagnosticerede følger trop og finder sammen med "ligesindede" som OGSÅ ligesom du og inustrien bekræfter dem i at de virkelig fejlser en sygdom og det er ok at have en støjende og urolig adfærd og så er det for pokker jo skruen uden ende.
Men fortsæt du bare din vej, jeg håber ikke du har et ADHD barn, det er tabt på forhånd og vil aldrig klare sig i voksensamfunde, måske er det så heldigt at det indser det og tilpasser sig - af sig selv, men svært når ens forældre og andre har fyldt en med medicin hele livet!
Det er så det næste samfundet skal tage stilling til hvordan vi løser. I det hele taget er taberforældrene her af den holdning det er samfundets og vi andre børn skyld at deres børn ikke opfører sig ordentligt. Det er samfundet der skal tage hensyn, bruge midler og penge og masser af ressourcer på børn som måske bare trænger til opdragelse og rettesnore fra de kan rejse sig og gå.
tilføjet af

Lidt oplysning om ADHD/ADD

Hvis du kan læse engelsk er følgende link meget givende i forhold til hvorfor ADHD/ADD børn ikke bare er uopdragne:
http://www.sciencedaily.com/releases/1998/11/981124063106.htm

Mvh.
denlykkeligemor
tilføjet af

Vil du så samtidig kræve

FYSISK dokumentation for, at depressive ikke bare er svagpissere, der ikke tåler modgang - at skizofrene ikke bare har en lidt livlig fantasi - at mennesker med Aspergers Syndrom ikke bare er lidt nørdede - osv?
Personligt er jeg - og lægerne - i vildrede om, hvorvidt jeg har sclerose eller ikke. Lægerne hælder til ja, mens jeg højst hælder til et måske. Det kan nemlig heller ikke påvises med sikkerhed, før de symptomer, lægerne hæfter sig ved, i værste fald bliver mere tydelige. MR-scanninger kan indikere en udvikling, men ikke mere. Ikke alle sygdomme, syndromer og handicaps kan påvises fysisk, og det er der intet nyt i.
At du kalder mig en taberforælder lader jeg stå for sig selv. Som nævnt i tidligere indlæg er min datter ADHD-diagnosticeret meget sent (som 16-årig). Hun har, kan jeg berolige dig med, ikke været til gene for andre, idet hun er indadreagerende og blot har påført sig selv skade. Dette opfatter jeg som et tilfælde - altså at hun har dén variant af ADHD - og ikke som et resultat af, at vi har opdraget hende bedre eller rigtigere end andre. Men jeg har fulgt på nærmeste hold, hvordan diagnosen stilles, og ved dermed, at der er tale om et meget grundigt og dybdegående udredningsforløb med mange implicerede.
Og ja, det er frygteligt, at hun med medicinen er blevet i stand til at passe sit uddannelsesforløb - at hun kommer til at kunne få et arbejde og passe det - at hun ikke længere er selvskadende - og at selvmordsforsøgene er fortid. Hun lever en normal tilværelse nu, men klart - vi har svigtet hende grumt ved ikke bare at forlange, at hun tog sig sammen. Ironi kan forekomme.
Det er også tankevækkende, at blandt de elever, jeg har haft med ADHD, har ikke én eneste været fra en "taberfamilie" - men haft ressourcestærke og absolut kompetente forældre. - Og at man kan påvise, at børn fra familier, som er disponeret for bipolar lidelse - ofte i bedsteforældregenerationen - i højere grad er i risiko for at få ADHD end andre. Et rent tilfælde, naturligvis.
Fortsæt du blot med dine stereotype opfattelser af, hvem der får ADHD, og hvad deres forældre er for nogle størrelser. Det er ikke særligt klædeligt, men giver et let og overskueligt verdensbillede at forholde sig til.
Bemærk i øvrigt, at jeg har givet udtryk for overbevisning om, at fejldiagnosticering finder sted - selvfølgelig sker det. Det gør det ved alle lidelser, som ikke kan påvises fysisk - og såmænd også ved nogle af dem. Betyder det, at ADHD ikke eksisterer, men blot er et fikst påfund - i lighed med de førstnævnte sygdomme? Det må du for min skyld gerne ræsonnere. Personligt hælder jeg mest til at stole på psykiatrisk forskning.
tilføjet af

Du fortsætter

Dit korstog bare i en anden tråd og har stadig ikke fattet indholdet af dit eget link.
tilføjet af

Næ, nej du

Aaaalle de penge de spare ved den omgang. Kan da bruges på slat. Der var mangel på penge til salt denn og sidste vinter. SPørg bare på Bornholm. De vil sikkert sætte pris på et ordentligt læs salt til en omgang til. Bare for en sikkerheds skyld. Ikk?
tilføjet af

MammieBlue

Det ville klæde dig at forholde dig til tidligere indlæg af Studt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.