8tilføjet af

min mor er på intensiv efter kræftop.

Det der først viste sig "bare" at være æggestokskræft, havde faktisk spredt sig til andre organer også - det viste mr-scanneren, den kunne dog ikke 100 % sige lige præcic, hvor kræften sad...
Min mor blev opereret og det viste sig efter en ca 6 timers operation, at lægerne havde fjernet begge æggestokke + leder + hele tyktarmen, så nu skal min mor have permanent stomi, endvidere blev milten fjernet, noget lymfe + noget af bugspytkirtlen og lidt af mavesækken, men efter lægernes vurdering, så skulle min mor komme til at spise normalt igen...Der blev også tømt ca 14 liter væske i bughulen.
Der blev fjernet 98 % kræft og det foregik på Odense sygehus...lægerne mener, at der er gode udsigter for behandling med kemo om en 14 dages tid, men jeg tvivler dog på, at hun er klar til kemo om 14 dage, jeg vil nok nærmere sige om 1 månedstid!!!
Der er dog stadig lidt kræft på tyndtarmen og lidt på leveren og der er lidt grums på den ene lunge...Det var et stort indgrb, så min mor kom på intensiv afdeling i respirator, da der var skåret så tæt på den ene lunge, at det var gået hul og der er så dannet noget væske....
Det er 5 dage siden operationen og der kommer stadig lidt væske ud af lungen - lægerne har lagt et dræn, men det synes ikke, at få ordentligt bugt med væsken og den ene lunge er klappet sammen. Min mor er dog kommet ud af respiratoren, men veksler imellem 2 iltmasker, da hun er meget besværet af, at trække vejret og kan slet ikke undvære maskerne....
Jeg synes kun, at det går langsomt fremad dvs, at hun er blevet en smule mere "frisk" og kan efterhånden snakke lidt længere tid ad gangen og kan sidde lidt oppe i sengen og se lidt fjernsyn, men derfor er jeg så bange for, at at min mor ikke klarer det og det gør så ondt på mig at se min mor ligge der så svag og hjælpeløs i sengen og har så svært ved at trække vejret og jeg er så bange for, at væsken ikke forsvinder og lungen ikke folder sig ud, så hun kan ligge der i sengen i mange mange uger, for til sidst at død..
Jeg skriver dette for at komme lidt af med min bekymring til jer andre, men er der noget, som har været pårørende til lign.
tilføjet af

Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive andet end

hvor har jeg dog ondt af dig, og selvfølgelig din mor, nogen gange sker der mirakler, og det håber jeg virkeligt der sker! Jeg mener ham hvor kære folkesanger Bjørn Tidmann selv opdagede en meget faretruende kræft sygdom i halsen, og på mirakululøstvis, vandt han over den kedelige sygdom. Held og lykke knus
tilføjet af

En barsk omgang

Først og fremmest vil jeg give dig min dybeste medfølelse. Vi har desværre mistet mange i min familie til kræft og jeg har netop nu en meget nær slægtning som gennemgår en voldsom behandling for aggressiv brystkræft (operation, kemo og stråler). Derfor forstår jeg din angst og jeg forstår også dilemmaet omkring behandlingen.
Det er dæleme en barsk omgang din mor har været igennem...faktisk ville jeg selv synes at den var for barsk.
Jeg håber virkelig for dig og din mor at hun kommer sig og får en tålelig tilværelse. Der er ingen tvivl om at den bliver meget anderledes end før hun blev syg, men man kan håbe at hun får nogle gode år efter det hele.
Personligt tror jeg ikke at jeg havde valgt operation i hendes tilfælde, eller jeg tror i alt fald at jeg havde sagt på forhånd at de ikke skulle fjerne det, hvis det havde spredt sig massivt. Jeg synes nemlig det lyder fuldstændig forrykt at fjerne så store dele af de indre organer, når de ikke kan garantere overlevelse.
Selvom det er frygteligt at tænke på at din mor måske uden operationen med garanti ville dø, så synes jeg bare det virker så umenneskeligt at lave så store indgreb på kroppen...man må håbe at lægerne virkelig ved hvad de gør.
tilføjet af

Tro på det.

Hej
Hvor jeg dog føler med dig, alle andre bekymringer bliver pludselig så små og ubetydelige, når man står overfor de sygdom, jeg har selv haft den tæt ind på livet i ca. 6 år, min kone fik det konstateret i livmoderen, de fik kapslet det ind, så gik det i brystet, men det fik de styr på, og for ca. 6 måneder siden startede de igen i underlivet, men vores holdning er, at så længe der er den mindste chance for heldbredelse, vil vi kæmpe, men det der er vigtigt, det er at du, uanset hvor skidt du har det, er der 100% for din mor, støt hende, bak hende op, vis din kærlighed til hende, opmuntrer hende konstant, vær der for hende, men lad være med at ynke hende, det hun har brug for, er at i tror på, at det kan lade sig gøre, og du kan være 100% sikker på, at hvis ikke lægerne tror på det, spå opererer de ikke, de giver istedet det der hedder livsforlængende behandling, så op med humøret, smil og vær positiv, tro på det, hvis du mister troen gør din mor osse, og halvdelen af vejen mod heldbredelse er troen på det.
Alle mine tanker og håb er hos dig.
tilføjet af

Føler med dig......

Kære Du.
Jeg vil bare sende dig alt den lys og varme, som du og din familie vil have behov for i den kommende tid. VÆR STÆRK. Du vil kunne finde støtte og vejledning hos kræftens Bekæmpelse på tlf. 80 30 10 30 eller på deres hjemmeside, hvor man kan chatter med andre i samme båd. Jeg håber at du vil finde hjælp der.
Mine tanker er hos dig og jeg vil tænde et lys for din mor inde på www.mindet.dk
Jeg har desværre selv oplevet en meget nær, på blot 8 år, som fik kræft og efter 2 års kamp, fik han fred (ære være hans minde)
Vær stærk og hold modet oppe.
De kæreste tanker
Fra Mig
tilføjet af

Livsmodet ER det vigtigste.

Og dermed troen på at det nok skal gå. Jeg har gennem mit arbejde, set det mange gange.
Det er en sej tid I skal igennem, men skaf dig en masse viden (bl.a. fra Kræftens Bekæmpelse - man behøver ikke være medlem) og hvis du synes, der er noget der ikke er som det skal være, så bank på, til tingene bliver rettet. Får din mor f.eks. tilstrækelig protein- og energirig nok kost, til at komme sig over en så stor operation?
Det kræver gode pårørende at være indlagt idag, desværre.
Jeg ønsker alt det bedste for din mor - og dig.
tilføjet af

Mit ønske for dig

kan lyde barsk, men læs det nu, det hele.
Selvfølgelig KAN der ske mirakler, min far døde selv af kræft, efter meget kort varsel. han og jeg valgte at BRUGE tiden, bruge tiden sammen, bruge tiden på at få snakket ud og få taget afsked. Jeg ser stadig sådan på det, at uanset hvilken sygdom folk dør af, så er de heldigere end dem der bliver slået ihjel i trafikken - for de fik aldrig chancen til at tage afsked.
så mit råd lyder, nyd hvert eneste minut, uanset hvor lidt hun kan! og VIS hende, at NU er DU den stærkeste! DET har din mor brug for at se - ikke dine tårer!
Alle mødres bekymring er "hvordan skal de dog klare sig?" - hvis du VISER hende at DU KAN OG VIL, så vil det trøste hende og hjælpe hende!
pøj-pøj!
og bliver hun rask, så har I fået den bonus at I er kommet tættere på hinanden ;-)
tilføjet af

ups!

mit svar røg til den forkerte, det skulle selvfølgelig være svar til indlægget!
tilføjet af

hej

hej ven ved det er meget svært for dig.håber det aller aller beste for din kære mor.håber så inderligt at hun kommer over det.mange varme tanker fra mig til dig og dine kære.kærlig hilsem musseline
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.