hjælp... vi joker om hvem der skal slå op..

hay alle sammen..
jeg har en ''lille'' ting som jeg godt vil ha lidt respons på...
jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i godt 4 år (dog med 5 måneders pause) men det er nu 8 måneder siden vi begyndte a være sammen igen..
i vores første forhold gik alt godt i starten.. men så skulle hans forældre skilles (han var 18) hvilket jeg støttede ham meget i men efter som tiden gik blev han anderledes.. vio havde det rigtig godt for en tid men hans arbejde krævede meget a ham.. de sendte ham til udlandet og han brugte efterhånden mere tid der end her og efter et par måneder slog vi op..
da vi begyndte a være sammen igen var jeg lige kommet over ham men faldt igen da jeg jo et sted stadig elskede ham.. men nu er jeg ikk så sikker i vores forhold mere.. han blev ved a blive sendt til udlandet a firmaet og den længste tid han var væk var i 1 måned hvilket var meget svært for mig da jeg er meget kontakt søgende. men efterhånden som tiden gik og han blev kaldt der ned mere og mere begyndte vores forhold a få mén.. vi skændtes over sms og jeg græd næsten hver anden dag.. han har en god veninde dernede som har børn og har lidt under en mand der slog og min kæreste fortalte mig a hun gerne ville have ham som mand så hun kunne komme til danmark men hun er godt 10 år ældre end ham så det ville han ikk.. men efter hva jeg ved har de et meget tæt forhold så jeg har nogengange været bange for hvor tæt det nu er.. da jeg jo elsker ham en del og helst ikk vil miste ham bliver jeg jo ret jaloux og det kan han ikke ta selv om han selv er det med en a mine gode venner..
men her for tiden har vores føltes som om a vi er helt væk fra hinanden og vi er begyndt a joke om hvem der skal slå op.. det skræmmer mig en del, for selv om jeg tror det ville være godt for både mig og ham, så vil jeg jo ikke miste ham.. jeg holder nok fast i trygheden jeg har ved ham netop fordi vi har været sammen så længe men kan stadig ikk lade være a tænke a vi er bedre hver for sig.. vi har faktisk lige haft et skænderi over sms fordi han er dårlig til a holde aftaler og laver dem altid om i sidste sek og det bliver jeg lidt irriteret over...
kan i se hva jeg mener???
når man kan skændes over sådanne dumme ting hvor er forholdet så ikk på vej hen??!!
jeg vil gerne rede vores forhold men ved ikk hvordan... han har kun 2 gange 2 uger tilbage i udlandet men så skal han i militæret i 4 måneder så har ikk den store tid til a finde ud a hva jeg dog skal gøre...
nogen der kan hjælpe???
mange hilsner den meget ulykkelige

Sådan en med en lille snor i.
Lad være med at indlade dig på et voksenforhold, når du ikke er moden til det. Det er hvad det handler om. Hvis du ikke kan fatte han skal passe sit arbejde og vil det, så er du ikke moden nok til en kæreste. Hold dig til veninderne.

du har vist misforstået det jeg skrev... det er ikk fordi jeg ikk respektere hans job for ved godt det er vigtigt for ham.. det har det altid været... men kan ikk forstå hvorfor vi altid skal diskutere når han er væk... han kan kun diskutere over sms og det er over små ting... det er ham og ikk det a han arbejder jeg ikk kan forstå mig på...

Vores situation minder lidt om hinanden. Det er fustrende og man ved ikke hvad man skal stille op med sig selv. Jeg synes du skal tage en snak med ham om hvordan du har det med det, men pas på med, at få det virke, som om det er hans skyld. Der skal to til et forhold. Derfor er det vigtigt, at I finder ud af, om I kan løse sådanne situationer sammen og er det et forhold I begge føler for, så skal I nok finde ud af det.
Kan se at tilliden er ikke helt i top, det skal I også ha løst. Spørg dig selv, er det sådan du vil leve dit liv fremover el ikke. Lyt til dit indre og find ud af det, gi det tid. Tag ingen drastiske konklusioner, det bliver bare et nyt problem senere hen, hvis I vælger, at holde fast i hinanden.
Ved ikke om du kunne bruge noget af det.

det kan jeg... vi snakker meget sammen om vores forhold men nogengange er han ikke til a forstå.. vi er meget forskellige og de ting som han eller jeg syns er åbentlyst forstår modsatte ikke... vi er desværre lige gode til a ignorere de ting som vi faktisk burde snakke om, så det er ikk altid at tingene former sig som man ønsker og det ender tit i en diskution hvor vi begge føler os stampet på... vi har begge dårlig selvtillid (mener dog begge jeg er har lidt mindre end ham) så jeg føler mig tit alene selv om han er ved mig... har haft en lidt rug barndom med en far som ikke kunne snakke med mig og som ikk virkede intresseret fordi mine forældre blev skilt da jeg var 3 og en mor som til tider lod mig stå alene, og en stedfar som var hård. hvor a han altid har haft begge forældre og et trygt miljø med en mor der tog sig af alt for ham så vores forskellige baggrund har os gjort a vi tit har misforståelser... det kræver bar meget arbejde a få orden i vores forhold og han er ikk altid lige samarbejdsvillig og tror altid jeg ''angriber'' ham... men vi er os i den uheldige situation a vi begge har en dårlig hukommelse så det er mange gange de samme dumme ting vi diskutere... har prøvet a ta det hele så godt som jeg nu kan men er ved a løbe tør for kræfter og det tror jeg os han på en måde er.. syns bar ikk det kan være rigtig man skal kæmpe SÅ meget for et forhold som vi har gjort gennem årene... og det er nok os grunden til den manglene tillid vi begge har for vi er nok begge bange for a fordi vores forhold er som det er a den ene part går ud og er utro... han havde engang en kæreste som var og derfor så har han nok en skræk om a jeg gør det, og jeg er nok bange for a han gør fordi jeg selv desværre har en fortid med utroskab...
men er meget glad for dit svar... skal nok prøve a finde en måde a lytte til mig selv, for gør det desværre ikk nok da jeg bar er vant til a følge trop... det er hårdt a skulle stå på egne ben...

hej
Du bliver nok nød til at vente lidt mere på ham, der kan gå mange år mellem dem man
hvirkelig elsker. At bryde aftaler er et svigt som kunne tyde på at han har problemer
med at sige fra og derfor lover for meget, mere end han kan holde.
Jeg vil give forholdet 6 mdr mere og evt foreslå parterapi. hvis han afviser parterapi
kunne det tyde på at hans følelser ikke er store nok.
Måske skal han miste dig for at finde ud af hvilke følelser han har for dig
læs meget mere om det i min bog MÆND
hilsen
www.carl-mar.dk