Hey, alle jer der har

forstand på hundeadfærd, har lige nogle spørgsmål i måske kan svare mig på.
Jeg interesser mig meget for hunde og hundesfølelser.
1. Kan en hund føle sorg, f. eks. hvis den bor sammen med en anden hund og den anden hund så dør. Personligt mener jeg selv at de kan, har haft en oplevelse med det.
2. Kan de bliver misundelige, altså der var engang jeg agede en anden hund, også kom min egen hund og ville ages, men jeg agede kun den ene hund, også begyndte min egen hund at gø af den anden hund, kun een gang, men så legede de ellers godt igen bagefter.
3. Kan de, jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, men kan de blive, ligsom forelskede, eller hvad man nu skal kalde det i dyreverden, eller kan de føller at de på en måde bedre kan lide en eller flere hund frem for nogle andre hunde.
Min egen hund har nok en slags hunde-forælskelse, hund ved i hver faldet hvilken hund hun bedst kan lide af alle dem hund kender, hun ændre adfærd når hund er sammen med ham.
Ret sødt, synes jeg.
4. Kan hunde mørker på mennesker om de kan lide hunde, ved at de kan mærker om man er bange, men kan de også mærker om man kan lide dem.
Jeg var engang i skole, eller det var jeg så tit, men det var så den dag.
Min lære havde havde taget sin hund med så vi kunne se den, og næsten alle stod og ville klappe den, kan ikke helt huske det, det er en del år siden,
men jeg stod ikke og kaldte jeg ville bare vente til at den selv ville komme hen, men selvom jeg bare stod og kiggede på hunden var jeg alligevel en af de første den løb hen til.

Gode spørgsmål du stiller der, som der ofte er delte meninger om.
Nu har jeg trænet og haft hunde i en del år og har dannet mig min mening omkring dette. Det er vist lidt det samme som videnskaben også mener.
1. Ja, hunde kan uden tvivl føle sorg. Der er mange eksempler på hunde, der er så knyttet til deres ejer eller en anden hund, at de bliver triste/modløse og stopper med at spise, hvis ejer eller hund dør. I nogle tilfælde liver hunden ikke op og må aflives.
2. Nej, jeg tror ikke hunde som sådan kan blive misundelige. Den situation du beskriver med din egen hund vil jeg tolke på denne måde: Når du giver en anden hund opmærksomhed, oplever din hund det som en invitation i jeres flok. Derfor markerer den overfor den anden hund, at hvis den kommer ind i flokken, ligger den nederst i hierakiet og har ikke nogen rang.
Det sker også hvis jeg i min hundeflok får en ny hund. Så markerer de andre lige overfor den, hvilken rang den får tildelt. Er den nye hund ikke enig i dette, opstår der slåskamp. Så må styrken afgøre det.
3. Nej, jeg tror ikke de bliver forelsket, men de kan tænde på en anden hund´s gener og styrke, hvis de f.eks skal parre sig.
Når en hund har en favorit legeven, hænger det formentlig sammen med, at det er en hund den føler sig tryg ved. Nogle hunde er ikke gode til at vise hundesprog og det gør en anden hund utryg. De ved ikke om den vil slås eller bare lege.
En af mine hunde kan f.eks ikke lide sorte hunde, de forvirrer hende og gør hende utryg. Det er fordi det kan være svært at tyde kropssproget på sorte hunde. Det er svært for andre hunde, f.eks at se om mundvigen hænger nedad eller er stram.
Så er der så dem der vil sige, at hunde jo er farveblinde og ikke kan se dette, men de kan altså godt skelne farveovergangen. Der er lavet flere studier om dette.
4. Ja, hunde kan godt mærke om man kan lide dem. Ligesom vi aflæser hunden´s kropssprog, aflæser hunden også vores kropssprog. Vores angst kan de spore ved at lugte vores adrenalin, der bliver skilt ud i kroppen, når vi er bange.
Når hunden er løbet hen til dig, uden at du har taget kontakt til den, er det fordi du kommer til at virke interessant.
Det er samme træningsmetode man bruger ved hunde der er bange for fremmed mennesker. Der beder man vedkommende om at lade som ingenting og ikke tage kontakt med hunden.
På et tidspunkt vil hunden finde ud af, at den fremmed ikke vil den noget ondt, når personen ikke har henvendt sig til den, og så bliver hunden interesseret i, at undersøge personen nærmere.
En person der ikke er kontaktsøgende er ikke en trussel og kan virke mere tryg for hunden.
Håber du kunne bruge det. 🙂

Hunde har følelser, de kan jo som du nok har bemærket ikke sige det i ord, men på hundens adfærd, er det mere end nemt at se hvordan de har det....
Ligesom hunde har hver deres personlighed... Jeg er i den grad hundemenneske, og har altid haft dyr og hunde omkring mig, hver og en har/har haft deres egen personlighed. Og jo mere tid du spænderer med dit dyr, jo nærmere bliver i knyttet, og des mere vil du opdage hvor meget et sådant dyr køre på følelser/instinkt... For et dyr er et dyr og IKKE et menneske, og det må vi mennesker ikke glemme... Og skal derfor også behandles som dyr, og ha pareret en ordre lidt skrappere, end et menneske, da dyr (især hunde) ikke pr automatik lære. Men ved gentagelser (ja som et barn, bare i større grad)
Dyr er en fantastisk gave til mennesket, ISÆR HUNDE!!!!!!!![l][l][l]

ret god mening det i skriver. 🙂
Men det der med om dyr har følelser tror jeg kommer meget an på hvilket dyr det er,
f. eks. vil jeg mene at hunde, katte, heste o.s.v. har en form for følelse,
mens f. eks. orme, fluer og alle de der småkravl ikke har så stor en form for følelse
Man mener jo også at delfiner og elefanter har store følelser og forståelse hos hinanden.

Ja det er en fantastisk gave, man siger at man ikke kan købe kærlig hed for penge,
men hunde, katte og andre kæledyr koster jo penge, og man kan vel godt sige at man får en slags kærlighed fra dyrene. 🙂

følelser er jo lidt af en videnskab. Mange dyr viser deres glæde,sorg om de har det godt osv.
Jeg har kendt 2 heste der om sommeren kom på sommergræs. Den ene kom hvert år og vi kunne ride og køre med ham, men hvert år når han kom var han avpillet og så forfærdelig ud. Ejereren var som sådan ikke ond ved ham, men den kunne bare ikke lide at være i den stald hvor han var om vinteren. Den første lange tid på sommerfolden kunne vi ikke fange ham, da han var bange for at han skulle hjem. Det gik så over efter en tid, indtil dagen kom hvor han skulle hjem. Så var han næsten ikke til at få afsted. Personligt havde jeg nok fundet et andet sted at have ham.
Den anden kom i den stald hvor jeg havde min. Den skulle bare i træning der og kom et par gange om året. Han gad næsten ikke spise der hvor han kom fra og mistrives meget. Spiste kun for at opretholde livet.
De 2 eks. er i den grad udtryk for at dyr kan have det godt det ene sted, med den samme ejer og have det anderledes et andet sted.
Mange vil have de samme følelser ver for deres fugl, hamster, kat osv. Jeg tror ikke at det så meget er dyrenes følelse for os men mere det vi føler for dem, der får os til at have glæde af dem. De er der altid, er glade for at se os, og være sammen med os.
Så for ikke at lave dyr til små mennesker, skal vi nok huske at dyr er afhængige af os på flere måder. Hesten er nok ligeglad hvem der fodrer den, fuglen, hamsteren og kaninen nok også hvor i mod vores hunde og mange katte kan være mere skeptiske overfor fodermester. Da hunden er flokdyr og vi er den eneste i hjemmet, så er det naturligt at den søger os. Det er så vores job at udfylde den rolle som hunden kræver for at trives. Så vil den gengælde det med at være glad for os.

Ang. fluer, orme og andre små dyr. Er det måske fordi de er irriterende, selvom de vel gør nytte på nogen måder. De kan måske som sådan ikke føle så meget, men de kan ikke udtrykke sig på den måde store dyr kan. Vi kan ikke se deres øjne, hvilket vel nok er en stor del af det vi ser på dyr og kan se om den er trist, for øje på noget osv. Det kan man vist ikke se på en myre! 😮

Ja der er der nok noget om, det du skriver.🙂

Ja, vi skal passe på, ikke at misfortolke vores hunde´s opførsel.
Selvom de helt klart kan være gladere for nogle mennesker end andre.
Min egen schæferhund er utrolig glad for andre folk der kommer i hjemmet, og deler gerne ud af sit legetøj som det første, når der kommer gæster.
Men hvis jeg forlader hjemmet og der er andre hjemme hos hende, bliver hun utryg og sætter sig ned ved lågen og hyler efter mig, indtil jeg er tilbage.
Lige meget hvor meget de andre prøver at underholde hende med boldspil, godbidder osv..bliver hun ved med at hyle efter mig.
Jeg bor alene med hende, og hun har ingen problemer med at være alene hjemme.
Mine venner og familie siger altid at hun er forfærdelig morglad, men det det handler om er, at jeg er føren i flokken, dvs. den der skaber tryghed og sørger for mad/overlevelse.
Når jeg lige pludselig overlader hende til andre, virker det som om, at jeg forlader vores territorium/flok og overlader hende til en fremmed flok hun ikke kender.
Det giver utryghed i form af hendes rang og overlevelsesinstinkt.
Det samme sker hvis vi er ude og gå tur, og der er andre med. Hvis jeg overlader snoren til en anden, stopper hun op og går hen og sætter sig bagved mig.
Hun nægter at gå hvis andre holder snoren, når jeg er med.
Til gengæld har hun ingen problemer med at gå tur med andre, hvis jeg ikke er der.
Det siger meget om, hvor vigtigt det er for en hund, at have en pålidelig flokfører til at passe på sig.
Jeg får også tit en bemærkning om, at det må være rart med en stor hund i huset der er trænet i forsvarsarbejde, når man som kvinde bor alene.
Og selvfølgelig er det det, hun skal nok passe på mig, men det vigtigste er at det er mig der skal passe på hende og ikke omvendt.
Er der optakt til konflikt med en anden hund, er det mig som flokfører der tager konflikten med hunden og ikke omvendt. Præcis som en lederhund vil tage konflikten med en fremmed flok.
Man skal bare huske, at hunde skal have lov til lidt "ping pong" imellem hinanden. Det lærer de også af. Men går det over gevind, træder lederen ind, og det skal din hund kunne stole på.
Så ja, det er vores job at udfylde den rolle som hunden kræver for at trives.
Det er ikke nok med kæl og klap, man skal kunne træde i karakter, hvis man vil have en tryg og velafbalanceret hund. 😉

En anden problemstilling.
Min schæferdame er usikker på fremmede. Det er blevet bedre med tiden, når vi er ude med mindre folk er for overstømmende eller der er børn der farer rundt.
Når så folk kommer ind får de skæld ud. Hun går lidt frem mod dem og lidt tilbage. Som om hun dels vil jage dem væk, men hun vil også selv væk.
Det stopper dog. Især når jeg beder folk om at lade som om hun ikke eksisterer, og når de sætter sig ned går der ikke så længe før hun skal hen og snuse, selv der skal folk gøre alt det rigtige mht. hundesprog ellers er hun smuttet igen.
Her burde det så være mig der skal stå frem og "sige" at den fremmede ikke er farlig og at det er ok, men hvordan gør jeg bedst det?

Jeg har før haft held med at hjælpe folk med hunde, der er frygtsomme overfor andre mennesker, så vil meget gerne prøve at hjælpe dig med nogle træningstips.
Men når jeg har hjulpet nogle, har jeg altid været ude i deres hjem, for at se hunden´s reaktion og ejerens.
Det har jeg så ikke mulighed for her, så stiller dig lige nogle spørgsmål.
Som du beskriver situationen er der tale om angst og ikke aggressivitet, som du jo også selv skriver. Det er meget vigtigt at skelne de to ting.
Her skal du ikke sætte dit lederskab i respekt ved at være hård, som det f.eks ville være tilfældet ved en aggressiv hund.
Du skal være ekstrem rolig i den situation, hvilket jeg ved kan være svært, da din hund´s usikkerhed formentlig også gør dig usikker overfor hendes handling.
Er hun vant til at være ude blandt andre mennesker på gaden og i deres hjem.❓Og hvordan reagerer hun på det.❓Er det kun hjemme hos jer hun bliver angst ved fremmede. ?
Er der forskel på hvordan hun reagerer overfor voksne og børn. ?
Hvordan takler du hendes angst, når der er besøg i hjemmet.❓Taler du til hende, bliver kommanderende, trøster hende eller ignorerer hende. ?
Du skriver at folk skal gøre alt det rigtige hundesprog, når hun kommer hen for at snuse, ellers er hun smuttet. Hvad laver de af hundesprog. ?
Er hun glad for at lege med bolde ect. og "tænder" hun på godbidder.?
Hvis du kan komme lidt ind på de spørgsmål, er det nemmere for mig at danne mig et billed af din hund og dig som ejer.
Du kender sikkert de gængse regler om, hvordan man bedst hjælper en angst hund, men ligesom mennesker er hunde jo forskellige og kræver forskellig behandling for at forstå vores handling.
Jeg må også sige, at nogle hunde bare har et nervøst sind på nogle punkter, som de aldrig kommer helt af med, men det kan afhjælpes meget.
Eftersom din hund går så langt, at den snuser til folk, står det ikke helt galt til.
I 20 år har jeg trænet mine egne schæferhunde og andres hunde. Bla. er jeg træner i en schæferkreds i nordsjælland og har set/trænet mange hunde med forskelligt sind.
Har også selv taget såkaldte problemhunde til mig, der efter lidt adfærdsbehandling er blevet de skønneste hunde. Så det er slet ikke umuligt.
Ud fra dine tidligere indlæg kan jeg læse, at du har godt styr på hunde, så tror helt sikkert du kan få styr på dit og hunden´s problem, så det ikke skal være en gene, når der kommer gæster i huset.
Ser frem til at høre fra dig igen.
Mvh. Lena.

Jeg vender tilbage med svar til dig søndag. Som du kan se så bliver det sent/tidligt 😃

Der er forskere i adfærd, der har lavet forsøg, der kun kan tolkes som, at hunde kan føle jalousi. Jalousi tolker jeg til ikke at være det samme som misundelse, men det er dog i familie.
Forsøgene viste også, at hunde kunne reagere negativt på at blive uretfærdigt behandlet i forhold til andre hunde.