7tilføjet af

Hej politiker , en klage.

Jeg klager over , at rigtig mange mennesker bliver behandlet på en uanstændig måde - af en eller anden kommune . Forkerte beregninger , mennesker som ingen indtægter har , meget lang tid før en klage sag afgøres. Kik også venligst på : www.ladk.dk . Læs også alle de beretninger der er på SOL debatten , om mennesker der bliver behandlet uanstændigt af en eller anden kommune. LA. Landsorganisationen af arbejdsledige (www.ladk.dk) har et medlemsblad . nr.27.nr. 1 marts - side 15 , har vi alle satserne for dem der er nød til at nøjes med kommunens økonomiske hjælp. Det er mig ganske uforståeligt , at man arbejder med alle de meget lave satser. DU som politiker skulle prøve selv at leve for denne lille indtægt. Gudhjælpemig om de ikke også tvinges til at arbejde for fattighjælpen.
tilføjet af

Utilfredse brokrøve er der nok af

Ja, det er skrapt, at man skal lette røven for at få penge, uanset beløbets størrelse.
Uanset, hvor lidt eller meget, jeg har tjent, har jeg altid sat tæring efter næring, og jeg er ikke død endnu. Og så lige for en ordens skyld, jeg er hverken virksomhedsejer, direktør, kuponklipper eller andet i den ende af den sociale skala.
tilføjet af

Du er vist en

af de mange der ikke gider tage hænderne op at lommen. Prøv at tage dem op af lommen, og så når du kommer til at fryse dem, så begynd at lave noget.
Hvis du en dag bliver klog nok til at få dig et arbejde, så skal du lige vide, at ingen arbejdsgiver vil være socialkontor for dig. Hvis du ikke er optaget af dit arbejde så er det ud af vagten.
Det er godt at samfundet er skruet sådan sammen, ellers havde vi haft mange flere af din slags.
tilføjet af

Nej, du er ikke dorektør, bla, bla, bla

....du er bare en koldt, utolerant menneske som er ligeglad med de svage. Du må være stolt af dig
tilføjet af

Man ser

at du er prik, er du stolt af dig?
tilføjet af

Kun den halve sandhed

Jeg er faktisk efterhånden MEGET træt af, at folk klager over at blive behandlet nedværdigende. Jeg tror nemlig slet ikke det hænger sådan sammen.
Hvis du går ind til nogen på et kontor med en forventning om at du nok vil blive behandlet dårligt, for det har du læst alle steder, så kan du være sikker på, at blive det, for du ville slet ikke være indstillet på at modtage andre signaler end det. Og du ville opfatte de fejl der selvfølgelig altid opstår, som en hån mod dig, og ikke bar se det som noget, der bare sker fordi det er mennesker der sidder med skidtet mellem hænderne.
Hvis der er foretaget fejlberegninger, så skyldes det ikke kun uduelighed, der kan være manger tilfældigheder, og der kan være manglende oplysninger. Det handler om at tilvejebringe så mange oplysninger som muligt...de rigtige beregninger kommer frem i fællesskab....altså er også afhængige af din egen ansvarlighed.
Jeg tror,at man er alt for tilbøjelig til at opfange og fortolke signaler fra andre, som indeholdende nedværdigende og ydmygende budskaber. Det behøver slet ikke at være sådan.
Hvis man anstrengte sig lidt mere for at have plads til andre, og kunne bære over med deres fodfejl, så ville man opdage at de signaler som virker fornedrende kan opfattes fra et helt andet perspektiv. Langt de fleste gør hvad de kan, for at gøre et godt stykke arbejde!
Der er brådne kar allevegne...men magten ligger hos den, der har forventningerne. Dvs. det er forventningernes indhold der er styrende for processen.
Og tro mig...forventninger er den mest magtfulde faktor i verden. Hvis du forventer at blive behandlet ordentligt, så bliver du også behandlet ordentligt, men du skal signalere det...Det er den nonverbale kommunikation, der er afgørende for hvordan du behandles.
tilføjet af

Find drivkraft

Hvis du vil have flere penge mellem hænderne, så må du jo selv finde ud af hvordan du får det. Sæt dig et mål og arbejd efter det. Lær hvordan du gør...det er dit ansvar...
Sorry...det lyder lidt småkapitalistisk og det er IKKE min vej. Men jeg har etableret min egen lille virksomhed, fordi jeg godt kan lide at arbejde, men jeg vil selv bestemme hvordan...og jeg tjener sgu da ok med penge....det værste er bare at det aldig er til at vide på forhånd, hvor mange penge, man har ;o). Men jeg er min egen...jeg er fri! Og frihed er mit største ideal. Det her været mit mål, og det jeg har arbejdet efter...altid...jeg har haft en drivkraft.
Jeg ved godt der er meget arbejdsløshed, jeg har da også selv været arbejdsløs, og jeg ved alt for godt, at det på den baggrund kan være uhyggelig svært at etablere nogen form for drivkraft, men der er jo ikke andet at gøre, end at prøve at finde det frem...hvad skulle man ellers? Hvis ikke man gør det, så kan bare nøjes med at være tilskuer til livet, og få tiden til at gå med at klage og beskylde andre for den situation, man er havnet i.
Der er mange omstændigheder der er samfundsafhængige, men det fører bare ikke til noget at sidde og brokke sig.
Om du lever i den ene slags samfund eller den anden slags samfund, er der altid nogen, for hvem det er svært, og andre for hvem det er legende let. Det handler altså om hvordan man er indstillet indeni....
Hvis du er rettet udad mod verden...er modtagelig...så har man, og får man muligheder...Det kan slet ikke undgås. Hvis du lukker sammen og synes det er hårdt, besværligt, synd for dig selv...så får du ingen muligheder. Jeg kan ikke rigtig forklare den mekanisme, jeg er ikke så teoretisk funderet på det punkt, ved bare at den fungerer sådan...og har bare oplevet den så tydeligt.
Det er svært at træde ind i den med bevidste skridt....men det kommer helt af sig selv, når man retter sin vinkel ud i mod verden.
Min drivkraft var tanker som disse: "Jeg har lyst til at deltage i det samfund, jeg er en del af. Nyde og yde. Bevise hvad jeg kan, og bidrage med min personlige version. På den måde bliver samfundet også præget af mig, jeg får en lille smule indflydelse, men den er ikke noget værd, hvis ikke den eksisterer sammen med alle de andres. Samfundet er et fælles projekt. Jeg vil bidrage og om nogle år vil jeg træde tilbage, betragte og nyde resultatet. Det kan kun nydes, hvis jeg gør mit allerbedste."
Hvis man forestiller sig, at man ikke havde noget, ikke ejede noget og heller ikke havde nogen, der gad høre på ens klage, så blev man tvunget til at handle...og handling er kodeordet! Det duer ikke at snakke....snak er beregnet til afklaring...det er nødvendigt for processen, men ikke et enestående redskab. Målrettethed, afklaring, handling....og så en masse erfaringsudveksling....
Brok og klage opfatter jeg altså meget ukonstruktivt, men er selvfølgelig nogen gange nødvendigt for at "lukke luften ud", alstå igen afklaring...men brok for brokkens skyld og for at etablere medlidenhed GYYYYYSSSS whadrk! Selvmedlidenhed er den mest negative og nedbrydende kraft i verden, næst efter angst. Så stop enhver negativ nedadgående spiral, der har med selvmedlidenhed at gøre...hvem andre skulle kunne stoppe den, end en selv?
Dette indlæg er kun skrevet for at prøve at inspirere de kræfter der skal i gang indeni...det er ikke motiverende for den fremadrettede proces at læse og lytte til andre, der har oplevet alt den negative behandling. Der ligger ikke en vission du kan arbejde henimod i det...der ligger kun noget man kan modarbejde. Et andet kodeord er, at det er større og stærkere at arbejde for noget end i mod noget.
tilføjet af

Måske en løsning

1. Der skal mad på bordet
2. Der mangler jobs og handlekraft.
Hvis nu man kunne opnå en ledig stilling man kunne søge samtidigt med at der kom mad på bordet mens man venter på svar, hvad skulle der så til?
Jeg vil da lige høre om der er nogle der har nogle gode opskrifter på politiker.
Domix
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.