Gode råd fra Bibelen 8

"På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig." Matt 18:1-5
Jesus prædikede anderledes end andre prædikanter. Persons-anseelse var ikke noget han gik op i - han gik meget mere op i, om folk lærte hans far at kende som deres egen far. I Bibelen findes der et ord, som de første kristne brugte igen og igen om deres far i himmelen, nemlig ABBA (nej, det er ikke sanggruppen). ABBA svarer vel nærmest til det engelske "daddy" eller det danske "farmand" - altså en intim betegnelse, som kun et nært familiært forhold tillader (det er altså helt hen i vejret, når man siger det arkæiske "fader" og vores himmelske far, da det er fremmedgørende i stedet for intimt).
Det handler altså ikke om, hvor gode vi er, men hvor tæt og intimt et forhold vi kan få med Gud. Og lige der bliver det jo svært i hverdagen - fordi vi alle stræber efter at eksponere os selv og vores gode gerninger.
Læs "Gode råd fra Bibelen 7" her: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1081604

´
....som du vel forventede, er vis bestemt ikke enige -
Der er jo dem der tror, at hvis de begraver deres liv i "arbejdet" på at få et så nært
et tilknytningsforhold som muligt til Faderen, at det skulle være meningen med at livet!
Hvor jeg er overbevist om, at uanset om "GUD" findes eller ej, så er Selve meningen med
livet det at turde leve sit liv - Bare det ikke er på bekostning af andre menneskers ve óg vel -
Og man ikke lader sig føre med i selvpromovering af sin egen "Herlighed"!

Mange hilsner
jalmar

Du skriver da ikke noget jeg er uenig i, så hvorfor mener du vi er uenige? Det jeg påpeger er værdien af at være et barn ift. Gud. Deri ser jeg en meget stor livskvalitet - men sådan opfatter du det måske ikke?

´
.......har måske så hvert deres udspring!
Jeg gik ud fra at dine sidste linjer - med
denne sentens som topppen, hvar din konklusion!
Det handler altså ikke om, hvor gode vi er, men hvor tæt og intimt et forhold vi kan få med Gud.
Og der er vi så ikke enige ;-)

jalmar

´
.......hvor min livsanskuelse mere går ud på, at få et så nært forhold til sig selv og livet (livet = det at leve blandt andre), som lad sig gørligt, uden at kræve pladsen i centrum, for der støder vi så på selvpromoveringen, netop den plads som efter mine oplevelser meget ofte tages af undermåleren der absolut skal bevise han er noget -
"Den eneste ene" - "Den Sande" - "jeg alene vide"! - [her hvor jeg bor, har han fandme været en dyr "dreng" :-)lol]

Mange hilsner
jalmar

Jeg er også enig i, at man skal være sig selv - elske sig selv og turde mærke livet. Det ser jeg blot ikke som en modsætning til at tro på en kærlig Fader - tværtimod tror jeg troen kan styre ens mod til at leve livet.
Angående hvor centrum for ens verden går, så tror jeg altid det vil være en selv. Længere væk fra centrum finder vi vores nærmeste, så venner, bekendte og dil sidst ukendte mennesker. Udenfor det hele Gud - jeg er overbevist om, at det er umuligt at elske Gud mere end man elsker sin næste (Bibelen siger også det i virkeligheden er Jesus man gør godt imod, når man gør godt imod sin næste osv).
Det troen kan gøre (tror jeg) er at stimulere til at alle dem der ikke er en selv (dem der ikke er centrum i ens liv) kommer tættere på. Og det tror jeg er den væsentligste styrke ved troen på Gud.