1tilføjet af

Tøser, tegnefilm og

tunede scootere er toppen for Ibrahim og Mustafa. To teenagere fra et landskendt kvarter: Vollsmose. De synes, folk skulle komme forbi og se kvarteret med egne øjne i stedet for at dømme det på forhånd
Det er der nok ikke tvivl om, men inden kan man da læse denne artikkel, der synes jeg, er en perle.
http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=TryktAvis%2FTAvVis.php&pTAvVis=211101
En smuk skildring af hverdagen, som den også ser ud i Vollsmose. Måske den endda kna mildne nogle af de rigtig barske? :)
Ripple
tilføjet af

Det første der falder mig ind

er hvor dårligt den artikel er skrevet. Den føles da ufattelig lang. Skriver de virkelig så dårligt på "information" - horribelt.
Mht indholdet, så synes jeg egentligt ikke, beskrivelsen af selve Vollsmose fylder så meget, det gør noget, så jeg kan da kun bringe opfordringen videre: Tag ud og se ved selvsyn. Det er virkelig en dejlig plet.
Gå en tur i centeret og besøg grønthandlerne. Den ene har nu fået indrettet en fjerdedel af butikken til slagterforretning. Kalvekød koster 65 kr. pr kilo og er prima kvalitet. Du kan finde fisk fra andre farvande til priser du ikke har set en rødspætte til de sidste 20 år. Spørg ham om opskrifter til de ting, han har i butikken, som du ikke kender navnet på - til gengæld vil han så gerne vide, hvad i himlens navn man stiller op med rabarber, for han aner det ikke, men alle andre havde ksstet sig over de røde stængler på auktionen om morgenen, så han tænkte han hellere måtte have dem med.
Din nabo taler gerne med dig, hvis du selv vil. En dejlig forandring fra de "pænere" områder, hvor det eneste du hører til naboen er aktiviteten i faldstammen. Her inviterer naboen på kaffe og hvis det skal være lidt festligt også et glas vin. De er ganske vist ikke noget de selv drikker, men "sådan gør man i Danmark" forklarer Fatima mig. Inviterer jeg på "gengældelseskaffe" kommer de altid med noget i hænderne - oftest hjemmebag.
Vi har en stor lejlighed 108 m2 her bor vi sammen med vores næsten voksne søn. Vi har to store soveværelser og et lille værelse, min mand har indrettet som kontor. Fra vores gode store køkken er der udgang til en altan, der ligge fuldstændig i læ, og hvor vi indtager måltiderne fra maj til oktober - undtaget selvfølgelig, når vi af og til pakker madkurven, naboen og deres tre børn, så bor i en noget mindre 2½ værelses lejlighed og går ned til søen til en af grillpladserne, som nu bliver gjort permanente. Det sker også at vi tager bilen og bruget et kvarter på at komme til en af Danmarks bedste badestrande; Kerteminde.
Nå vi kommer hjem om aftenen hilser vi på mændene, der står/sidder ved garageanlægget og ryger og snakker, mens deres børn kører på - nogle gange deres første - cykel, ruleskøjter eller hopper i reb. Det minder mig egentlig lidt om min egen barndom, hvor far gik ned "for at sætte cyklerne ind" mens mor ryddede op efter aftensmaden, og det gav lige vi unger en lille times ekstra legetid efter aftensmaden.
Det har været 3 gode år i Vollsmose og det er ikke uden vemod vi har forladt stedet, men nu skulle vi altså videre. Fatima og Mossad har overtaget vores lejlighed og Fatima er begyndt på en uddannelse som tandplejer. Mossad kommer ikke til at arbejde rigtigt mere. Han er lam i det meste af højre side pga "forkert" tortur men har optrænet sin venstre hånd så meget at han kan udføre let samlearbejde. Det gør han så et par timer om dagen i et elekronikfirma og er ellers frivillg hjælper i Røde Kors.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.