Forelsket og forvirret
Jeg skal bruge jeres råd og tanker om min situation.
Her kommer først hele den lange og indviklede historie:
I slutningen af maj mødte jeg en sød Amerikansk pige ved navn Jenny.
Vi har faktisk mødt på min søsters bryllup, da hun er min svogers kusine.
Vi snakkede ikke rigtig sammen til brylluppet, andet end et hurtigt; "hej".
Men 3-4 dage før jeg forlod USA, for at rejse tilbage til DK, skrev hun til mig på fb.
Ikke noget særligt, bare "Hej. Husk mig? Da vi er familie, tænkte jeg, at jeg ville tilføje dig på FB."
Den næste måneds tid eller sådan, skrev vi lidt frem og tilbage via mail. Vi flirtede lidt og lærte langsomt hinanden at kende.
I slutningen af juni startede vi så med at Skype og tingene blev mere intense.
Jeg begyndte at lære om hendes situation. Jeg vidste allerede, at hun har to døtre (14 og 6 år) og jeg vidste, hun var gift. Jeg vidste, at hun havde været meget syg og havde haft brug for behandling.
Men da vi begyndte at Skype hun fortalte mig, at hendes ægteskab er falsk. Hendes "mand" var en gammel ven af familien og i militæret, så for at hjælpe hende med forsikring og sådan, fik de lavet nogle særlige papirer i hæren, så det lignede de var "gift". Dette lettede mit sind, da jeg ikke var ved at blive involveret med en gift kvinde og potentielt ødelægge min søsters Amerikanske familieanliggender.
Omkring den 4. juli tingene begyndte det for alvor at blive dårlig mellem hende og hendes "mand". De havde haft det dårligt for et stykke tid, men denne gang blev han voldelig og smidt hende ud af hendes soveværelse. (Han arbejder 3 timer væk, og er kun hjemme hver anden weekend, og de deler ikke den samme seng) så hun måtte opholde sig på en luft madras i et andet rum. For at undgå at tale med ham, opholdt hun sig hun stort set i derinde 4 dage, mens vi talte på Skype en stor del af tiden. Hendes og mit forhold blev for alvor nu virkelig intens, og de var en åbenlys kemi mellem os. Vi havde sågar cyber sex et par gange via webcam.
Følelser begyndte at udvikle sig hurtigt og samtalen om "Åh jeg ville ønske jeg bare kunne kører hjem til dig lige nu og være sammen med dig" opstod.
Bare for at tage "fantasien" lidt længere, begyndte vi at se på billetter og pludselig blev tingene meget alvorlige. Hun spurgte, om hun kunne komme og se mig i slutningen af juli og ophold i 14 dage. Jeg sagde ja, og hun booket en billet. Men den næste dag sagde hun, at hun ikke kunne vente med at se mig og ville ændre sin billet, så hun ville komme til DK om to dage i stedet for om 2 uger og ville nu blive her i 27 dage i stedet for 14.
Jeg blev forundret over, hvordan hun kunne forlade sine to døtre hjemme i så lang tid, men hun fortalte mig, at de var i gode hænder hos familien.
Så to dage senere ankom hun i København. Vi var begge nervøse, da vi ikke vidste, om kemien ville være der i virkeligheden også. Men det var den og i endnu højere grad end på Skype. Vi tilbragte nogle vidunderlige dage sammen, hun var glad og meget forelskede og hun fortalte mig at hun elskede mig og at jeg havde gjort hende til den lykkeligste kvinde i verden og at hun ville tilbringe sit liv sammen med mig. Men hele tiden lurede "virkeligheden" fra USA. Hun havde ikke fortalt hendes "mand", hvor hun var henne, bare at hun var på ferie i Europa. Så hjemme i hendes hus, gjorde han alt for at gøre hendes liv til et helvede. Han tog alle hendes ting og sat i garagen, han tog hendes børn hjem og forbød dem at gå nogle steder. Han talte dårligt om hende til venner og familie. Det var tydeligt, at han gjorde, hvad han kunne for at presse hende til at komme hjem. Det sidste strå var, da hendes datter ringede til hende og græd, fordi hun var bange for ham. Så Jenny var nødt til at ændre sin billet og tage hjem så hurtigt som muligt. Alt i alt, var hun var i København i kun 9 dage i stedet for den planlagte 27.
Jeg kunne mærke, at hun var under et stort pres. Hendes tanker var i USA. Samtidig havde hun voldsomt jet-lag og kunne ikke sove mere end et par timer hver nat i de 9 dage hun var her. Oven i det hele fik hun fik madforgiftning på 4. dagen og måtte ligge i sengen hele dagen. Hun gjorde sit bedste for at være tilstede i nuet med mig og nyde den begrænsede tid vi havde sammen. Nogle dag, hen ad mod slutningen af hendes ophold, holdte hun lidt tilbage og blev lidt følelsesmæssigt tillukket. Heldigvis var vi i stand til at tale om det og havde en god tid sammen, det meste af hendes ophold her.
Hun fortalte mig at det var for at beskytte sig selv fra ikke at være sønderknust, når hun skulle rejse hjem igen. Den sidste morgen, før hun tog hjem fulgte jeg hende til lufthavnen, og jeg synes at kunne mærke på hende, at hun allerede var "væk" i sind og hjerte.
Da hun landede, sms'ede hun mig, men ellers hørte jeg ikke fra hende før mandag morgen.
Her talte vi et par gange på Skype og hun fortalte at hun havde haft en ulykke om søndagen, hvor hun havde skåret sig, så to af hendes fingre måtte sys på hospitalet.
Hun var i VIRKELIG dårligt humør, da hun følte, hendes familie havde forrådt hende, mens hun var væk, og havde fortalt dem, at de nu var døde for hende. Hun havde næsten kommet op at slås med sine naboer og måtte ringe til politiet for at dæmpe situationen igen. Oven i alt dette skændes hendes "mand" som aldrig før, og hun havde overnattet på et hotel med sine døtre.
For at gøre det endnu værre, havde hun stadig ikke havde sovet en hel nat og hendes fingre, var begyndt at blive blå og at bløde igen.
Så hun ville til lægen, men kunne ikke få en aftale før kl. 16:00 om eftermiddagen, hvilket også pisset hende gevaldigt af. Så da jeg talte med hende, fortalte hun at hun havde en rigtig kort lunte. Hendes stemme også var virkelig sløret og langsom, og jeg var bekymret for hende, fordi hun selv ville køre på skadestuen. Jeg sagde "Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tror at du var på medicin."
Tilsyneladende var dette det forkerte at sige. Fordi hun blev sur. Hun råbte ikke eller eller var ubehagelig, men hun kom med en sarkastisk bemærkning og fortalte mig, at hun var nødt til at gå nu. Alle de samtaler vi havde haft i løbet af dagen, havde været virkelig akavet, og hun ikke rigtig synes interesseret i at tale til mig, ikke som før hen i hvert fald.
Jeg har ikke hørt fra hende siden i mandags, selv om jeg har skrevet til hende en enkelt gang på fb.
Jeg skrev og spurgte, hvordan hun havde det, og så videre, men hun svarede ikke.
Så nu er jeg ret forvirret og ulykkelig.
Jeg forstår, at hun er i en virkelig fucked up situationen i øjeblikket.
Hun er under et stort pres, og det sidste hun har brug for er en fyr i Danmark ønsker hendes opmærksomhed og kærlighed.
Så jeg tror kun at jeg kan vente og se om hun kontakter mig.
Jeg begynder at tro, at jeg måske bare var en flugt for hende. Måske ønskede hun desperat at komme væk fra alle problemerne i hendes liv og have et eventyr, og der var jeg på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Et slags symbol for frihed; Ung, lækker, single fyr fra Europa.
Men nu, efter at hun er hjemme igen, passer jeg måske ikke ind i hendes liv. Hun vil gerne blive boende i huset, hvilket de begge ejer, så de har lavet en slags aftale, har hun fortalt mig.
Det virker som om, hun er økomisk afhængig af ham. Jeg ved, at hun ikke har et arbejde, og hun gerne vil have sin datter i college, hvilket militæret betaler for, hvis hun er gift med en militær mand .....
Så selvom han er misbruger og er voldelig overfor hende, kan hun ikke forlade ham, og dette gør mig usigeligt ked af det. Hun sidder fast i dette falske liv, hvor ingen andre ved, at ægteskabet er falsk, og hun konstant må lade som om overfor venner og familie.
Men i det mindste mødte hun mig og for en kort stum kunne hun mærke, hvordan det er at være ung og fri igen.
Jeg forstå det bare først for sent og nu har jeg følelser for en kvinde, som jeg ikke kan få...
Men hvad fanden gør jeg nu?!
Her kommer først hele den lange og indviklede historie:
I slutningen af maj mødte jeg en sød Amerikansk pige ved navn Jenny.
Vi har faktisk mødt på min søsters bryllup, da hun er min svogers kusine.
Vi snakkede ikke rigtig sammen til brylluppet, andet end et hurtigt; "hej".
Men 3-4 dage før jeg forlod USA, for at rejse tilbage til DK, skrev hun til mig på fb.
Ikke noget særligt, bare "Hej. Husk mig? Da vi er familie, tænkte jeg, at jeg ville tilføje dig på FB."
Den næste måneds tid eller sådan, skrev vi lidt frem og tilbage via mail. Vi flirtede lidt og lærte langsomt hinanden at kende.
I slutningen af juni startede vi så med at Skype og tingene blev mere intense.
Jeg begyndte at lære om hendes situation. Jeg vidste allerede, at hun har to døtre (14 og 6 år) og jeg vidste, hun var gift. Jeg vidste, at hun havde været meget syg og havde haft brug for behandling.
Men da vi begyndte at Skype hun fortalte mig, at hendes ægteskab er falsk. Hendes "mand" var en gammel ven af familien og i militæret, så for at hjælpe hende med forsikring og sådan, fik de lavet nogle særlige papirer i hæren, så det lignede de var "gift". Dette lettede mit sind, da jeg ikke var ved at blive involveret med en gift kvinde og potentielt ødelægge min søsters Amerikanske familieanliggender.
Omkring den 4. juli tingene begyndte det for alvor at blive dårlig mellem hende og hendes "mand". De havde haft det dårligt for et stykke tid, men denne gang blev han voldelig og smidt hende ud af hendes soveværelse. (Han arbejder 3 timer væk, og er kun hjemme hver anden weekend, og de deler ikke den samme seng) så hun måtte opholde sig på en luft madras i et andet rum. For at undgå at tale med ham, opholdt hun sig hun stort set i derinde 4 dage, mens vi talte på Skype en stor del af tiden. Hendes og mit forhold blev for alvor nu virkelig intens, og de var en åbenlys kemi mellem os. Vi havde sågar cyber sex et par gange via webcam.
Følelser begyndte at udvikle sig hurtigt og samtalen om "Åh jeg ville ønske jeg bare kunne kører hjem til dig lige nu og være sammen med dig" opstod.
Bare for at tage "fantasien" lidt længere, begyndte vi at se på billetter og pludselig blev tingene meget alvorlige. Hun spurgte, om hun kunne komme og se mig i slutningen af juli og ophold i 14 dage. Jeg sagde ja, og hun booket en billet. Men den næste dag sagde hun, at hun ikke kunne vente med at se mig og ville ændre sin billet, så hun ville komme til DK om to dage i stedet for om 2 uger og ville nu blive her i 27 dage i stedet for 14.
Jeg blev forundret over, hvordan hun kunne forlade sine to døtre hjemme i så lang tid, men hun fortalte mig, at de var i gode hænder hos familien.
Så to dage senere ankom hun i København. Vi var begge nervøse, da vi ikke vidste, om kemien ville være der i virkeligheden også. Men det var den og i endnu højere grad end på Skype. Vi tilbragte nogle vidunderlige dage sammen, hun var glad og meget forelskede og hun fortalte mig at hun elskede mig og at jeg havde gjort hende til den lykkeligste kvinde i verden og at hun ville tilbringe sit liv sammen med mig. Men hele tiden lurede "virkeligheden" fra USA. Hun havde ikke fortalt hendes "mand", hvor hun var henne, bare at hun var på ferie i Europa. Så hjemme i hendes hus, gjorde han alt for at gøre hendes liv til et helvede. Han tog alle hendes ting og sat i garagen, han tog hendes børn hjem og forbød dem at gå nogle steder. Han talte dårligt om hende til venner og familie. Det var tydeligt, at han gjorde, hvad han kunne for at presse hende til at komme hjem. Det sidste strå var, da hendes datter ringede til hende og græd, fordi hun var bange for ham. Så Jenny var nødt til at ændre sin billet og tage hjem så hurtigt som muligt. Alt i alt, var hun var i København i kun 9 dage i stedet for den planlagte 27.
Jeg kunne mærke, at hun var under et stort pres. Hendes tanker var i USA. Samtidig havde hun voldsomt jet-lag og kunne ikke sove mere end et par timer hver nat i de 9 dage hun var her. Oven i det hele fik hun fik madforgiftning på 4. dagen og måtte ligge i sengen hele dagen. Hun gjorde sit bedste for at være tilstede i nuet med mig og nyde den begrænsede tid vi havde sammen. Nogle dag, hen ad mod slutningen af hendes ophold, holdte hun lidt tilbage og blev lidt følelsesmæssigt tillukket. Heldigvis var vi i stand til at tale om det og havde en god tid sammen, det meste af hendes ophold her.
Hun fortalte mig at det var for at beskytte sig selv fra ikke at være sønderknust, når hun skulle rejse hjem igen. Den sidste morgen, før hun tog hjem fulgte jeg hende til lufthavnen, og jeg synes at kunne mærke på hende, at hun allerede var "væk" i sind og hjerte.
Da hun landede, sms'ede hun mig, men ellers hørte jeg ikke fra hende før mandag morgen.
Her talte vi et par gange på Skype og hun fortalte at hun havde haft en ulykke om søndagen, hvor hun havde skåret sig, så to af hendes fingre måtte sys på hospitalet.
Hun var i VIRKELIG dårligt humør, da hun følte, hendes familie havde forrådt hende, mens hun var væk, og havde fortalt dem, at de nu var døde for hende. Hun havde næsten kommet op at slås med sine naboer og måtte ringe til politiet for at dæmpe situationen igen. Oven i alt dette skændes hendes "mand" som aldrig før, og hun havde overnattet på et hotel med sine døtre.
For at gøre det endnu værre, havde hun stadig ikke havde sovet en hel nat og hendes fingre, var begyndt at blive blå og at bløde igen.
Så hun ville til lægen, men kunne ikke få en aftale før kl. 16:00 om eftermiddagen, hvilket også pisset hende gevaldigt af. Så da jeg talte med hende, fortalte hun at hun havde en rigtig kort lunte. Hendes stemme også var virkelig sløret og langsom, og jeg var bekymret for hende, fordi hun selv ville køre på skadestuen. Jeg sagde "Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tror at du var på medicin."
Tilsyneladende var dette det forkerte at sige. Fordi hun blev sur. Hun råbte ikke eller eller var ubehagelig, men hun kom med en sarkastisk bemærkning og fortalte mig, at hun var nødt til at gå nu. Alle de samtaler vi havde haft i løbet af dagen, havde været virkelig akavet, og hun ikke rigtig synes interesseret i at tale til mig, ikke som før hen i hvert fald.
Jeg har ikke hørt fra hende siden i mandags, selv om jeg har skrevet til hende en enkelt gang på fb.
Jeg skrev og spurgte, hvordan hun havde det, og så videre, men hun svarede ikke.
Så nu er jeg ret forvirret og ulykkelig.
Jeg forstår, at hun er i en virkelig fucked up situationen i øjeblikket.
Hun er under et stort pres, og det sidste hun har brug for er en fyr i Danmark ønsker hendes opmærksomhed og kærlighed.
Så jeg tror kun at jeg kan vente og se om hun kontakter mig.
Jeg begynder at tro, at jeg måske bare var en flugt for hende. Måske ønskede hun desperat at komme væk fra alle problemerne i hendes liv og have et eventyr, og der var jeg på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Et slags symbol for frihed; Ung, lækker, single fyr fra Europa.
Men nu, efter at hun er hjemme igen, passer jeg måske ikke ind i hendes liv. Hun vil gerne blive boende i huset, hvilket de begge ejer, så de har lavet en slags aftale, har hun fortalt mig.
Det virker som om, hun er økomisk afhængig af ham. Jeg ved, at hun ikke har et arbejde, og hun gerne vil have sin datter i college, hvilket militæret betaler for, hvis hun er gift med en militær mand .....
Så selvom han er misbruger og er voldelig overfor hende, kan hun ikke forlade ham, og dette gør mig usigeligt ked af det. Hun sidder fast i dette falske liv, hvor ingen andre ved, at ægteskabet er falsk, og hun konstant må lade som om overfor venner og familie.
Men i det mindste mødte hun mig og for en kort stum kunne hun mærke, hvordan det er at være ung og fri igen.
Jeg forstå det bare først for sent og nu har jeg følelser for en kvinde, som jeg ikke kan få...
Men hvad fanden gør jeg nu?!