1tilføjet af

Elegance og skandale

Ghana? Virkelig pænt fodboldspil - med strøg af finurlig elegance, styret af Chelsea-spilleren Essien. Men også et hold, der var mere søgende i sit spil, og som ikke havde ’biddet’, når mulighederne bød sig. Der blev kombineret instruktions-nydeligt, men afslutningerne var generelt elendige - og så blev holdet i øvrigt snydt for to straffespark, som den umulige brasilianske slapsvanse-dommer ikke turde dømme. Som spiller må den slags give frygtelige smerter - og dommeren burde sendes hjem på en tom kaffedamper.
Men der var nu mere tyngde i italienerne, mere pågåenhed, og derfor var italienerne klart det farligste hold.
Det kom bl.a. til udtryk i hele 11 italienske hjørnespark i første halvleg, og det var i forbindelse med et sådant - et fladt et af slagsen - at Pirlo kunne score karrierens femte landskampmål og bringe Italien på 1-0. Hovedrollen på det italienske hold blev taget af serie A-sæsonens helt store oplevelse, Fiorentina-spilleren Luca Toni - 29 år og 1,94 meter høj. Han var en konstant trussel mod Ghanas forsvar, jagtede alle bolde, driblede godt og tøvede ikke, når der var afslutningsmuligheder. Hans bedste forsøg i første halvleg var et bragende skud på overliggeren.
Er du tilfreds med hvad du så og kampen udfald, og var dommeren en skandale?
tilføjet af

Skandale dommer?

Ja, det kan visr godt beskrive det. Ikke kun overså han et straffespark, men lod også ghaneserne slippe for billigt med alt for mange brutale og hovedløse tacklinger.
Italien imponerede mig. Har aldrig været den store fan af italiensk fodbold, men de spillede flot fodbold, blev ved med at angribe selvom de kom foran og ikke mindst, så spillede de som et hold.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.