En drøm...

I forlængelse af mit tidligere indlæg (abort eller ej), havde jeg i nat en mærkelig drøm. Ikke at den havde noget som helst med børn eller aborter at gøre, men den fik mig alligevel til at tænke en hel del over min situation. Som drømme jo er flest, tror jeg også denne her var et tegn på det kaos, der udspiller sig i mit indre - en måde at rydde op i det kaos på og forsøge at nærme sig en afklaring.
Den handlede om et svømmebassin og en 200 meter vippe. Vi var kun kvinder på 200 meter vippen, og som i kan forestille jer, var der dælme langt ned. Kvinderne før mig, tøvede alle sammen med at springe. En enkelt gled på vippen og faldt ved siden af bassinet. Vi kunne se hende splatte ud ved siden af den lille blå plet langt langt nede, som udgjorde svømmebassinet. Da det blev min tur, stod jeg længe (lige som de andre kvinder) og tøvede. Jeg vidste ikke, om jeg skulle springe på hovedet eller på benene. Hvis jeg sprang på hovedet, ville jeg så ende med en gevaldig maveplasker? Ville jeg overhovedet ramme bassinet? I min tøven fik jeg øje på en ti meter vippe længere nede. Jeg kunne jo også starte på den. Og så gik jeg ned og sprang fra timeter vippen. Da jeg kom op ad vandet skammede jeg mig en smule. Men der stod alle kvinderne, der havde sprunget fra 200 meter vippen og klappede af mig.
Jeg tror, at drømmen skal tolkes på den måde, at det ikke altid er fejt at vælge den nemme løsning. Nogle gange kan faldet fra 200 meter vippen synes så uendeligt langt og uoverskueligt. Og så er det trods alt bedre at stige ned på et lavere niveau og afbøde faldet end at risikere at knække halsen. Det pudsige ved denne her drøm er, at jeg i virkeligheden er hunderæd for vipper. Jeg kunne end ikke få mig selv til at springe fra 1meter vippen - og timeter vippen ville da være helt utænkelig. Alligevel sprang jeg i drømmen helt ubesværet derfra. Jeg tror det handler om, at nogle gange gør vi noget vi ikke vil - udelukkende fordi alternativet synes så meget mere farligt og fatalt. På samme måde som en person, der lider af højdeskræk, uden at tøve ville kaste sig ud fra 3. sal af en brændende lejlighed, hvis alternativet var at blive ristet levende.
Spørgsmålet er, hvad der i min bevidsthed symboliserer 200meter vippen og 10meter vippen. Med andre ord: Hvad er den nemme og hvad er den svære løsning? Der var en der skrev i et indlæg til mig, at det ville være for nemt at få en abort. At jeg skulle stå ved mit ansvar. Hvis det er sandt, at aborten er 10meter løsningen, ville det så være så forfærdeligt, når man tænker på at det at få barnet ville være et mere elle mindre umuligt spring fra 200 meter vippen? Det er vel ikke tilfældigt, at den nemme løsning i min drøm var den svære løsning i virkeligheden (forstået på den måde, at 10meter vippen jo er den højeste vippe i svømmehallen, og i sig selv kan være ganske nervepirrende - specielt for en ikke-svømmer som mig), og at den svære løsning i drømmen i virkeligheden var en umulig opgave? Jeg kunne ganske vist komme sikkert ned, som de fleste af kvinderne foran mig gjorde. Men jeg kunne også ende som hende, der gled på vippen. Og taget i betragtning, at jeg i forevejen er en dårlig svømmer, ville sandsynligheden for at det gik galt vel egentlig være ret stor?
Jeg ved godt, at det tilsyneladende er noget værre vrøvl, jeg skriver her. Men drømmen har fået mig til at tænke og se min situation ud fra en lidt anden vinkel.

det virker som om du har behov for en fuld accept fra alt og alle over det valg du tydeligvis allerede har foretaget.
Det er dit liv og din beslutning. Ingen her i SOL universet har muligheden for at forstå din situation fuldt ud. Vi kan ikke tilgive dig, rådgive dig, eller forudse at du vil fortryde.
Det er en alt for stor og endelig beslutning til at du lader tilfældige mennesker pavirke dig og det er trist at du har et behov for denne accept.
Find en god veninde som objektivt kan lytte til dig, men bed hende ikke om at tage dine beslutninger.

begge dele!!
da jeg var 19 år blev jeg gravid og fik en abort. Jeg var sikker dengang på at det var det eneste rigtige for den lille brugte nemlig 4 uger på at ransage mit liv og mine evner for at se om det var bedst for barnet og ikke mig for jeg måtte jo huske at det var mig det ikke havde tænkt mig ordenligt om og passet rigtigt på ikke at blive gravid....
Jeg kan kun sige for mig betød det en lang rutschetur ned i depression og savn samt mange psykologtimer!!
Da jeg så i en alder af 31 bliver gravid med den jeg troede skulle være en del af kærnen blev mit liv radikalt anderledes alt ændrer sig og man kan ikke forstille sig hvordan man kan undvære det lille væsen han er nu snart 10 måneder og jeg er alene med ham har ikke noget arbejde eller uddannelse ej heller en familie man kan kalde stabil men han trives og det er det bedste der nogen sinde er sket for mig!! faren han ville at jeg fik en abort selvom han var med til at planlægge graviditeten han smuttede sin vej da testen blev taget!! men jeg fortryder intet for sikke en dejlig unge og sikke en dejlig omvæltning i mit liv.....nu kan jeg se hvorfor jeg skal være på denne jord!!!!
takker min skaber for denne lille engel som jeg må passe på til jeg ikke skal være her mere!!

Jeg er heldigvis kommet over det men det tog godt og vel 6 år og jeg kan stadig huske hvad dato det var og den dag går ikke forbi uden jeg har tænkt på det og hvad det mon var for en lille en jeg ikke skulle have!!
Det jeg ville sige med det var bare at det behøves ikke at være 200meter vippen at få et barn det kan også være 10 meter vippen eller omvendt men husk dog at mærke efter der er masser af hjælp at hente i dk heldigvis både til den ene og den anden løsning!!

Netop, bedre kan det ikke siges...

Lige præcis hvor i mit indlæg læser du et behov for fuld accept fra alle jer her på sol-debatten? Jeg skrev herind i første omgang for at få nogle råd i håb om at kunne nærme mig en afklaring. Jeg beder ikke nogen om at tage en beslutning for mig. Og jeg har rent faktisk fået noget ud af at skrive herind, så det har jo tjent sit formål. Jeg har også snakket med veninder, en psykolog hos mødrehjælpen og min læge for at opnå en afklaring. At du så synes, at det er trist, at jeg har det behov, er jo din sag. Jeg synes bare, det er rart, at jeg har haft den mulighed.

de kvinder, der virkeligt har et valg med hensyn til abort... Andre har/havde ikke den mulighed - Jeg var selv gravid, men mistede mit barn da jeg var 22 uger henne. Det er så frygteligt, og så smertefuldt.
Jeg forstår ikke at nogen frivillugt vil være med til at slå sådan et lille væsen ihjel, men jeg respektere jer fuldt ud.
Fred være med jer.
Samara
PS: Tag ikke mit indlæg som et angreb på nogen/noget - for det er det ikke.

jeg ved godt det ikke var den fedeste beslutning og kunne jeg gøre det om under andre omstændigheder gjorde jeg det!!! For nu hvor min lille prins ligger og sover trygt i sin seng kan jeg se at det var forkert af mig det kunne have været bedre men ikke sikkert!! der var mange årsager til at jeg valgte at få en abort og det var ikke for at jeg kunne gå i byen og drikke mig stiv det kunne jeg sagtens undvære!!! det var familie og fyren der skred og min manglede uddannelse!! Jeg har stadig ikke nået en uddannelse men min livserfaring gjorde at jeg beholdt mit nuværende barn til trods for at faderen igen ikke ville være ved det (til trods for han var med i planlægningen) han har virkelig prøvet at få mig til at vælge en abort men ikke denne gang!!!!!!!! one mistake is all it takes!!! a new choice got a voice!!!!!

Jeg skal ikke prøve på noget med drømmetydning og symbolik, men bare tanken om et udspringstårn, der næsten er dobbelt så højt som Københavns Rådhustårn og næsten så højt som Gladsaxe sendemast. Meget farligt uden faldskrærm!