Dig jeg savner!

I mine drømme var du
Mørkhåret med krøller
Dansede som kun de bedste
Sagde at du elskede
Mig som ingen anden
Hvem er du?
Møder jeg dig nogensinde?
Vil du være som jeg forventer
Præcis som mine drømme
Synge for mig
Være til kun for mig
Rejse gennem livet med mig
Hvem er du?
Møder jeg dig nogensinde?
Nu har jeg mødt dig
Og hvor er du skøn
Helt som ingen anden
Du vil have mig
-Men kun som ven?
Hvem er du?
Møder jeg dig nogensinde?
Jeg håber stadig
På udslag fra dig
Fortæl mig om os
Ser du det samme
Som mig for fremtiden
Det er dig jeg savner
Det er dig jeg holder af
Ja.. det er dig jeg elsker!

men det er nok utopi. ;O( For det første er du vel kvinde, dig som skrev det, for det andet ville ham, jeg tænker på, næppe skrive sådan et digt til mig og sætte det på sol, selv om han ved jeg færdes her.
Men det kunne lige så godt have været til mig, ud fra "profilen" du tegner, og det ramte en nerve dybt i mig at læse disse ord. For det gik for første gang op for mig, hvor meget jeg egentlig ønsker, at det var til mig. Måske er det også ordene, der i sidste ende en skønne dag får mig til at tage mig sammen til at fortælle, at venskab vist efterhånden er det sidste, jeg tænker på.
Hvor er det egentlig fjollet, at vi er så bange for at vise vores følelser?
Håber du får dine ønsker opfyldt. ;O)
Mange tanker fra D.

"Hvor er det egentlig fjollet, at vi er så bange for at vise vores følelser? "
Det er fordi vi er bange for at blive såret. Men vi kommer
aldrig gennem livet uden smerte, så det gælder om
udfordre omverdenen og leve med smerten.