At komme videre - "at få et liv!"

Hvilke teknikker bruger hhv. mænd og kvinder til at komme videre efter en kæmpe forlist kærlighed/ægteskab?
Jeg hører gerne nogle gode finter fra folk der har været gift og sammen i en 6-10år+ og er kommet videre. For her er det jo "hele" den fælles referencerammen går fløjten? Man kan jo dårligt huske et liv FØR det her forhold.
Nu bor jeg stadig med min ex p.g.a. børnene - men det er total følelsestortur og nærmest umuligt for mig at slukke for følelserne når man ser ex'en hele tiden.
Og hvor lang tid går der inden sjælen fatter at det er slut? For det interessante er at fornuften kan sagtens finde 1000 grunde til IKKE at være sammen mere, og accepten er indtrådt. Men sjælen er stædig - og holder fast ved det gamle. Som eksempel: I weekenden har jeg være ude og mødt måske 10-15 totalt fantastiske kvinder (og 900 uinteressante) - og ender alligevel med at være totalt ked af det, for de er jo alle helt "forkerte".
Jeg er ret træt af at elske one-way! Hvordan stopper jeg med det pjat? Jeg vil have mit liv tilbage NU.

and fight your way through it.

Nu må der være årsager til at du forsat bor sammen med dine børns moder.
Så længe i bor sammen har du svært ved at komme ud af tomrummet.
Alle de sårede følelser vil dukke op hver gang du ser hende, så du må finde dig et andet sted at bo, først da kan du starte dit eget liv igen.
At gå ud og lede efter en til at fylde dit tomrum ud, vil ikke gavne dig eller hende, for du skal have lagt afstand til dine oplevelser med hende du holder af, før du går ind i et nyt.
Du kan risikere at det bliver et kort forhold, en skuffelse, og dine børn er vidne til dette, og begynder at blive utrygge ved alt det som sker i dit og deres liv.
Hyg dig, men undgå at drage dine børn ind i dine kvinder, som vil vandre ind eller ud af din tilværelse.
Først når du nogenlunde ved det er den rette, viser du din nye kvinde til dine børn.
Jeg taler af erfaring, både med fælles bopæl efter vi var enige om skilsmisse, og mine børn så en del hos deres fader med andre kvinder som de forsat har problemer med.
Det er som sorg efter et dødsfald, men hvor du kan begrave den døde, kan du se hende i live igen og igen, men ligeså død for dig.
Det er en uholdbar og ganske forfærdeligt situation.
Efter sorgen at miste, kommer vreden over det er sket.
Den vil komme, ret den ikke imod hende, ligegyldigt om det er hende som har skylden.
Brug den vrede til at få ekstra kræfter til at få styr på dit liv for dig og dine børn.
De bedste ønsker for fremtiden
Oldemor

Jeg var i et forhold i syv år. Det var mig, der pakkede kufferten og gik. Min eks var ikke særlig rar mod mig, så da jeg endelig havde fået nok havde jeg ikke meget i klemme følelsesmæssigt.
MEN...jeg vidste, at jeg ikke havde lyst til at gennemgå sådan en omgang igen. Så det jeg gjorde var at tage et halvt år "fri" til at se godt og grundigt på mig selv. Hvorfor havde jeg fundet mig i så meget? Hvad skulle jeg gøre for ikke at følge det samme mønster igen? Det betød et halvt år med megen selvransagelse og en del "nej tak" til invitationer og potentielle nye kærester.
Nu hvor jeg kigger tilbage, så var det halve år guld værd. Jeg er idag lykkelig gift og helt fri for de gamle destruktive forholdsmønstre. Jeg kan faktisk dårligt nok kende den person jeg var dengang.
Jeg skal ikke kunne sige om denne løsning virker for alle, men jeg har ofte set venner og veninder, som uden denne "tænkepause" har forelsket sig i den samme persontype igen og igen og er gået fra det ene dårlige forhold til det andet.

Før at du indser at du og din kone IKKE skal bo under samme tag.
Det er føste skridt til at du kan komme videre med dit liv. Dine undskyldninger og forklaringer om at i stadig bor under samme tag p.g.a. børnene er virkelig et selvbedrag af rang.
Jeres børn lider lige så meget som du og måske din kone. Du lukker øjnene og tror det måske ikke, men børn har de utroligste antenner og ved udmærket godt at alt ikke er i orden. Du giver dem ovenikøbet et håb om at i alle igen kan blive en lille lykkelig familie.
Kom videre, få afsluttet det forhold som virkelig går dig på, ellers ville du vel heller ikke skrive om det konstant herinde.
Du flytter dig ikke en cm i dit liv så længe i stadig bor sammen. Først når i ikke bor sammen mere, kan du begynde at få bearbejdet sorgen og tabet hvorefter du langsomt kan komme videre.
m.v.h.
Bulderfnis

Vi har underskrevet en aftale om forældremyndighed og samvær i går - og før den forelå kunne vi ikke forlade hjemmet. Hvis det ville have endt i en retssag skal man ikke have forladt hjemmet hvis man skal have en chance for at vinde.
Men NU er det heldigvis blevet tid! Så det har langt fra været en dårlig undskyldning at vi har boet her - det har været total tortur for alle.
Og tak til de andre gode forslag!

En skilsmisse er et tab, der vil aldrig være vindere efter min mening. Dem der taber mest er børnene.
Jeg ønsker virkelig dig og især for dine børn at i har fundet en fornuftig løsning ;-)
Mit sidste indlæg var bestemt ikke ondt ment, men jeg mener bare at du altså ikke kan komme videre før din kone er ude af dit liv.
Jeg ønsker dig og dine børn al held og lykke.
m.v.h.
Bulderfnis

Jeg tog det ikke som kritik - og du har helt ret. Jeg "plasker i" hver gang jeg ser hende, så det er bare ud og væk jo før des bedre.
Det er hårdt for de små - desværre!
ASK

- få afklaring på tingene først, dvs. inden du kaster din krop i grams med en masse "ligegyldige" kvinder.
- få et sted at bo, styr på alle papir ect.
- får en rytme med børnene, så de også føler tryghed ect
..... find lige ud af , hvem du entelig er !! når man har været en del af et fællesskab.. er det måske rart lige at se på den måde man definere sig selv og om den stadigvæk holder.
..kaster du dig ud i nye forhold... ender du nok mere frustreret end lykkelig.......
Det så bare min mening.
mvh...... mig (den forladte)

Men jeg tror nu nok at et par "ligegyldige" kvinder ikke er nogen skade til (i al hemmelighed selvfølgelig). Men jeg skal klart ikke binde mig eller love dem noget som helst. Men efter sådan en tur i tørretumbleren er lidt nærhed ikke at kimse af.
Nu er det børn og bopæl og papir som du siger. Det skal ordnes hurtigst muligt.
Tja, gad vide hvem jeg egentlig er?? Det bliver spændende at opleve. Forhåbentligt noget godt :-)

at "de ligegyldige" kvinder også synes, at du er en "ligegyldig" mand er det ok... vi skal ikke "misbruge" hinanden kønnene imellem :-)
..spil med åbne kort... så kan ingen klantre dig for noget...
....at find det gode frem i dig selv... det er jo ikke de grimme tillægsord som skaber en positiv energi :-)
....Ønsker dig al held og lykke på den nye vandring mod ??? et forhåbenligt på mange måder rigt liv :-)
mvh Q

Og det er netop det der er planen. Åbne kort - "positive mindset".
Tak for støtten :-) Det kan godt bruges!

Som kvinde vil jeg sige, at det ikke lyder rart at være sådan en af disse "ligegyldige kvinder". På den anden side, kan det jo også være, at disse kvinder også er på "rebound" og derfor ikke ønsker et varigt forhold.
Nå ja... min pointe er nok, at det ikke er okay, at gå ud og såre andre mennesker bare for at få lidt nærhed.

det har I vist allerede diskuteret... to sjæle en tanke...