Anders F. er vred på Venstre
Det har jo som nævnt tidligere været en rigtig dejlig sommer for de fleste danskere - men ikke for statsministeren - manden-der-aldrig-tager-fejl.
Allerede før sommerferien måtte han konstaterer, at det var lykkedes socialdemokraterne at udsende et nyt politisk oplæg, der fuldstændig satte en ny dagsorden.
Selv om han hurtigt forsøgte at tage luften ud af det nye oplæg, ved at melde ud, at han selv havde tænkt sig at fordoble den økonomiske vækst fra 0,5 til 1,0 hjalp det ikke.
Sommeren igennem måtte han konstateret, at vælgerne ikke ønskede en skattelettelse men heller ville have forbedringer i den offentlige service.
Da han efter sommerferien ændrede regeringens politik og meddelte, at det ikke ville være muligt at lave skattelettelser inden næste valg, ja så startede den 34. borgerkrig i nyere tid mellem V og K, med daglige underholdende beretninger fra krigszonen.
Hurtigt hoppede nogle af venstres folketingsmedlemmer på Ks krav om skattelettelser. De havde selv læst i regeringsprogrammet, at man skulle arbejde for at kunne gennemføre nye skattelettelser, så man kunne indfri nogle af de liberale tanker om minimalstatens velsignelser - for de stærke krafter i samfundet.
Ja det var jo ikke så godt, at nogle i partiet ikke havde forstået at politiken var blevet ændret. At de så tillader at gå ud fra, at man er bundet af det som står i regeringsgrundlaget viser at der ikke er tale om rigtige politikere, men af unge folketingsmedlemmer som man er nødt til at sætte på plads.
At de samme venstrefolk igen stiller sig frem og fortæller at de synes det er dejligt, at der er så god gang i samfundet, at man har opnået den største ulighed i nyere tid mellem rige og fattige - ja det kan jo gøre ondt på enhver partiformand.
Derfor er der god grund til at stakkels Anders ikke alene er skuffet - men også er vred.
Så når han personligt møder op til gruppemøde i Venstres folketingsgruppe og skælder dem ud over en bred kam - så er det kun fortjent.
Hvem har måske ikke i årevis kæmpet for at få vælgerne til at tro, at lighed i samfundet opstår gennem nedsættelse af offentlige ydelser og skat?
Hvem har ikke igen og igen måtte kæmpe for at få vælgerne til at tro, at Venstre er garante for et nyt moderne samfund?
Og så kommer sådan nogle ubetydelige folketingsmedlemmer og forære sag efter sag til oppositionen, så regeringen nu er i alvorlig farer for at få et flertal mod sig.
Så er det da kun fortjent at de bliver skældt ud.
Samtidig opnår han så måske, at ingen af dem tør nævne, at han jo selv er skyld i, at statsministeriet er taget i at have rod i sine papirer og har glemt at opkræve betaling fra Venstre for de gange man har stillet statens ejendomme til partiets rådighed.
De vil nok heller ikke turde nævne, at vælgerne er trætte af at se ham efterabe den amerikanske præsident når han pludselig meddeler, at USA har hemmelige fængsler, hvilket regeringen hidtil har nægter at undersøge forholdene omkring.
Nu blev han jo nødt til at tage afstand fra USA, men man forstår vel at begrænse skaden, og nægte at gøre noget ved det.
Eller at han havde vist foragt for de stramme regler for fartoverskridelser som hans regering selv har fået indført ved at nægte at beklage at hans egen ministerbil selv havde overtrådt reglerne.
Jo for manden-der-aldrig-laver-fejl er det ikke godt at måtte konstatere, at vælgerne er blevet mere end trætte af ham.
Og når han nu snart er nødt til at gå af - så kan han ikke engang håbe på en international toppost, så vi må jo nok selv lide med ham.
Men måske kunne han blive finansdirektør i DR. Med hans talent for kreativ bogføring, vil det snart se ud som om der er overskud på bygningen af koncerthuset.
Allerede før sommerferien måtte han konstaterer, at det var lykkedes socialdemokraterne at udsende et nyt politisk oplæg, der fuldstændig satte en ny dagsorden.
Selv om han hurtigt forsøgte at tage luften ud af det nye oplæg, ved at melde ud, at han selv havde tænkt sig at fordoble den økonomiske vækst fra 0,5 til 1,0 hjalp det ikke.
Sommeren igennem måtte han konstateret, at vælgerne ikke ønskede en skattelettelse men heller ville have forbedringer i den offentlige service.
Da han efter sommerferien ændrede regeringens politik og meddelte, at det ikke ville være muligt at lave skattelettelser inden næste valg, ja så startede den 34. borgerkrig i nyere tid mellem V og K, med daglige underholdende beretninger fra krigszonen.
Hurtigt hoppede nogle af venstres folketingsmedlemmer på Ks krav om skattelettelser. De havde selv læst i regeringsprogrammet, at man skulle arbejde for at kunne gennemføre nye skattelettelser, så man kunne indfri nogle af de liberale tanker om minimalstatens velsignelser - for de stærke krafter i samfundet.
Ja det var jo ikke så godt, at nogle i partiet ikke havde forstået at politiken var blevet ændret. At de så tillader at gå ud fra, at man er bundet af det som står i regeringsgrundlaget viser at der ikke er tale om rigtige politikere, men af unge folketingsmedlemmer som man er nødt til at sætte på plads.
At de samme venstrefolk igen stiller sig frem og fortæller at de synes det er dejligt, at der er så god gang i samfundet, at man har opnået den største ulighed i nyere tid mellem rige og fattige - ja det kan jo gøre ondt på enhver partiformand.
Derfor er der god grund til at stakkels Anders ikke alene er skuffet - men også er vred.
Så når han personligt møder op til gruppemøde i Venstres folketingsgruppe og skælder dem ud over en bred kam - så er det kun fortjent.
Hvem har måske ikke i årevis kæmpet for at få vælgerne til at tro, at lighed i samfundet opstår gennem nedsættelse af offentlige ydelser og skat?
Hvem har ikke igen og igen måtte kæmpe for at få vælgerne til at tro, at Venstre er garante for et nyt moderne samfund?
Og så kommer sådan nogle ubetydelige folketingsmedlemmer og forære sag efter sag til oppositionen, så regeringen nu er i alvorlig farer for at få et flertal mod sig.
Så er det da kun fortjent at de bliver skældt ud.
Samtidig opnår han så måske, at ingen af dem tør nævne, at han jo selv er skyld i, at statsministeriet er taget i at have rod i sine papirer og har glemt at opkræve betaling fra Venstre for de gange man har stillet statens ejendomme til partiets rådighed.
De vil nok heller ikke turde nævne, at vælgerne er trætte af at se ham efterabe den amerikanske præsident når han pludselig meddeler, at USA har hemmelige fængsler, hvilket regeringen hidtil har nægter at undersøge forholdene omkring.
Nu blev han jo nødt til at tage afstand fra USA, men man forstår vel at begrænse skaden, og nægte at gøre noget ved det.
Eller at han havde vist foragt for de stramme regler for fartoverskridelser som hans regering selv har fået indført ved at nægte at beklage at hans egen ministerbil selv havde overtrådt reglerne.
Jo for manden-der-aldrig-laver-fejl er det ikke godt at måtte konstatere, at vælgerne er blevet mere end trætte af ham.
Og når han nu snart er nødt til at gå af - så kan han ikke engang håbe på en international toppost, så vi må jo nok selv lide med ham.
Men måske kunne han blive finansdirektør i DR. Med hans talent for kreativ bogføring, vil det snart se ud som om der er overskud på bygningen af koncerthuset.