0tilføjet af

Akt-børn

Specialskoler kan ikke undværes
Uanset hvordan undervisningen lægges til rette, kan det ikke lade sig gøre at rumme alle elever i den almene undervisning, fastslår Niels Egelund. Men det bekymrer professoren, at antallet af AKT-børn stiger og stiger
Politikere elsker procenter. Kan de ændre på tallene, så udgifterne falder, er de i deres es. Men det bliver svært at gøre ret meget ved, at Danmark skiller 2,3 procent af eleverne ud til vidtgående specialundervisning. Også selv om andre vesteuropæ¬iske lande ligger lavere.
God grund til bekymring
I 1994-95 fik 1,04 procent af eleverne vidtgående specialundervisning. Ti år senere var tallet øget til 1,38 procent, en stigning på 30 procent. Der fødes ikke flere blinde, døve eller udviklingshæmmede børn end tidligere. Men der er flere, som har problemer med adfærd, kontakt og trivsel, såkaldte AKT-børn.
For 20 år siden havde ni procent af eleverne i den vidtgående specialundervisning diagnoser som autisme, Aspergers syndrom og ADHD. I dag ligger tallet tre gange så højt.
»Stigningen er bemærkelsesværdig. Vi har ikke set en opdeling på, om der er kommet flere autister eller børn med ADHD til. Men det er AKT-børn, der fylder, og det ser ud til at være et globalt problem«, siger Niels Egelund.
»Det koster 450.000 kroner plus taxikørsel at sende en elev på autistskole. Ved svær autisme koster det op til en million, fordi eleven skal anbringes. Vi er nogle, som er bekymrede, fordi kommunerne nu skal betale så store beløb for bestemte elever og derfor vil mene, at de kan gøre det billigere selv. Men man kan ikke sætte otte elever med hver sin diagnose i klasse sammen. Det vil især blive spændende, hvis læreren ikke er uddannet speciallærer«.
Katalog af årsager
Ingen ved præcist, hvorfor antallet af AKT-børn stiger drastisk over hele verden, men forskerne har en række bud:
Mindre kontakt med forældre og søskende end tidligere(pga. øget arbejdspres og stress)?
Stigende kemisk forurening via fødevarer, medicin og vacciner
Stigende antal børn med skader på grund af mødres misbrug
Stigende antal børn født helt ned til 24. svangerskabsuge
Stigende antal børn belastet af fætter-kusine-ægteskaber
Større udskillelse i den fleksible skole
Mediers og it's indflydelse på børn
Børn uden opdragelse
Forældrepres for at få en diagnose
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=49488
v. h. Molen
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.