UDBRÆNDTHED er et påfund!

(Lige noget for den nye leder af liste A- tænker på efterlønnen).
Helseprofessor Marcello Ferrada-Noli langer ud efter læger, som sygemelder slidte patienter, som siger, de har "mødt væggen".
- Udbrændthed er bare et påfund, siger han.
Ferrada-Noli kaster en brændende fakkel ind i den svenske helsedebat.
Han mener mange sygemeldte slet og ret ikke trives på jobbet men fejlagtigt får diagnosen udbrændthed.
Han kritiserer lægerne for at lægge for meget vægt på patienternes ønsker om en sygemelding. Mange som er sygemeldt på grund af stress burde arbejde,siger han til Aftonbladet.
-Problemet kan ligge helt andre steder-f.eks en
dårlig chef, siger han.
Ferrada-Noli der er professor i helsevidenskab og doktor i psykriatri mener, det er for enkelt at sygemelde folk, som har det vanskeligt hjemme og slider med stress på jobbet.
At gå hjemme i flere år er ingen løsning på problemerne, mener han.
Hvad mener I?
-kære debattører.
Jeg er overbevist om, at dårlige ledere, der ikke er kompetent til jobbet, på arbejdspladserne er een væsentlig årsag til ovennævnte problemer.

Jeg har selv prøvet at være sygemeldt på grund af stress.
Grunden til dette var en dårlig chef, som heldigvis kort tid efter min retur til arbejdspladsen efter 6 ugers sygemelding sagde sin stilling op.
Nu er der en ny chef med et helt andet livssyn og forståelse for arbejdsgiver- arbejdstager situationen.
Min holdning til problemstillingen er:
Det er helt reelt at sygemelde sig i en periode, men denne periode må være så kortvarig som overhovedet mulig. Ellers får man for lang afstand til sit job.
Jeg tror dog at med de stigende krav til effektivitet og produktivitet, at vi vil se, at folk i kortere eller længere perioder vil melde sig ind og ud på det danske arbejdsmarked.
Dette er en helt ny situation. som vi også kan bruge til at få nogle af de mennesker som er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet ind i en form for rotationsordning.

lisa du har fuldstændig ret...siger det fordi jeg kender det fra mit arbejde...som jeg oz blev fyrret fra til sidst...har savnet det arbejde lige siden...troede jeg indtil forleden dag da jeg talte med en af mine gamle kolleger...og det var ingen ting blevet ændret...ups..nej må erkende der var en grund til det ikke gik:-(
Dårlig ledelse forplanter sig hele vejen ned gennem et firma...

det lyder da logisk, har du haft en lærer hvor din og lærerens kemi bare ikke passede, følelsen af skoletræthed var ekstra mærkbart i de timer, det samme gør sig gældende indenfor arbejdsmarkedet, indenfor det offentlige er det ligefrem uhyggeligt, at være offentligt ansat er næsten som at være stavnsbundet, personaler, der gør sig uheldigt bemærket i en kommune, "blacklistet pga. f.eks. faglig orienteret" har svært ved at få arbejde i de omkringliggende kommuner, det bliver meget værre når vi får storkommunerne. i erkendelse heraf er der medarbejdere der undertrykker vrede og fustration over en uduelig eller inkompetent mellemleder, leder, tillidsrep. osv. af frygt for fyring med dertil flytning til andre græsgange til følge, disse personer er potentielle udbrændte medarbejdere, magtesløse,
de er ved at give op, og så hjælper det ikke at få stukket en sygemelding i hånden, de grundlæggende årsager skal minimeres eller fjernes helt.

..Men derimod en ret "udskældt lidelse" i det fag, som jeg selv kommer fra (socialrådgiver). Selv om jeg anerkender at der er så mange andre fag, der kan give udbrændthed.
Jeg har selv været udbrændt. Det gav sig udslag i et totalt fravær af enhver ild og engagement overfor mine klienter/brugere. Og overfor de mennesker, jeg samarbejdede med.
Inden det gik helt galt fik jeg heldigvis noget hjælp, i form af supervision af en ekstern psykolog.
Grunden til at jeg blev udbrændt var stress og et stigende arbejdspres kombineret med at jeg aldrig kunne finde ud af, at sige fra når jeg havde fået nok!
Jeg er i dag i arbejde, og vil ALDRIG tillade mig selv at blive udbrændt igen...
vichri

tror jeg, har været årsagen til, at du har fået det på DEN måde.
Ledelsen er ansvarlig for, at dine "rammer" er perfekte, så du kan fungere optimalt.
Jeg har som arbejdstager oplevet, at jeg blev svimmel, hver gang, jeg satte mig i bilen for at køre på arbejde.
Lægen sagde, jeg skulle sige jobbet op, og det gjorde jeg så.
Siden har jeg ikke lidt af svimmelhed.

Kære Lisa.
Der er undersøgelser der viser der flere mennesker der dør på deres arbejde på grund af stress i Sverige end folk der dør i trafikken og alkoholisme, jeg tror ikke ham Ferrada-Noli der er professor i helsevidenskab og doktor i psykriatri, ved hvad han taler om.
Som mange andre fagfolk heller ikke gør det han givet vist aldrig været på en arbejdsplads, og har ikke den store kendskab til den verden som folk på arbejdspladserne befinder sig i. Man kan få alle folk til blive udbrændt, og hjerne er stort set ikke anderledes end hvad angår dine muskler.
Nu går jeg ud fra du kan cykle 100 kilometer på fire timer, men skal du gøre det dag efter dag bliver din krop udbrændt, det er sku ikke så svært at forstille sig, men kan man få lov til at tage 7 til 8 timer om de 100 kilometer, så kan du gøre det tempo hvor din krop kan følge med.
Jeg spiller bordtennis med på omkring 50 år der underviser laboranter på sygehuset til at tage prøver, han nævner da også det blevet vanskeligt for ham, med alt den nye information, han skal undervise i og det blevet vanskeligt for ham at følge udviklingen.
Tag et område som psykiatri i 1950 årene var der lidt over 50 psykiatriske diagnoser i dag har man over 250 diagnoser, så de specialister kan sku altid finde, af det længer selvom det kunne de heller ikke førhen. Førhen blev folk nedslidte på deres arbejde som mure, slagteriarbejder, syersker, og andre der lavede monotomt arbejde.
I dag hvor der stilles store krav til hjernes arbejde er det den det går ud over, men der da ingen tvivl om at hvis sammen med stress på dit arbejde, har problemer på hjemme fronten hjælper det ikke med til at man undgår at blive udbrændt.
Men nogle trives jo med at arbejde i over 100 timer i ugen, men det er også mennesker, der har deres arbejde som en lidenskab og bare optaget af dette. Men kan ikke forlange af Arbejdstagerne skal udvise samme lidenskab for sit arbejde, som han udføre for at få brød på bordret.
Mvh

Det er ledelsen, der er inkompetente til deres arbejde.
Denne inkompetance forplanter sig ned i rækkerne under dem, hvor den giver symptomer som stress og afmagt m.m., der så igen får lederne til at beskylde "slaverne" for at være udbrændte, og bruger den som en undskyldning for at fyre dem og ansætte nye ustressede personer.
Det viser sig, at når disse "udbrændte" oplever en kompetent leder, så blomstrer de op og fungerer optimalt igen.

så Misforstod jeg dig, jeg har ikke tid til svare dig længer, derfor dette korte svar.
Mvh

Men jeg tror der er flere aspekter i det. Eét er, at ens leder har en dårlig ledelsesstil på det område. Det var helt sikkert situationen i mit tilfælde. Og den stil/kultur forplantede sig ned gennem rækkerne.
Noget andet er, hvordan kollegerne støtter op omkring en udbrændt medarbejder. Jeg har i hvertfald lært, at man også SELV har et ansvar. Hvis man giver ledelsen skylden for det hele. Så fastholder man jo blot sig selv i offerrollen.
Man skal råbe vagt i gevær, når man ser de mindste symptomer på udbrændthed. Og så skal man stå ved sine holdninger...Jeg VED jo godt, at det kan være svært. Men ikke desto mindre er det vejen frem...Er du ikke enig?
vichri

at medarbejderne trives.
Han/hun skal sørge for at organisationen er tilrettelagt således, at der ikke opstår frustrationer hos medarbejderne.
Frustrationerne udarter sig på utroligt mange måder, f.eks. depressioner, hysteri, vrede, flugt og meget mere.
(Jeg har selv en lederuddannelse).
Med venlig hilsen
Lisa

Jeg har været sygemeldt 13 måneder med udbrændthed og stress. Det er så voldsomt at det er endt i en depression. Så når man helt ud hvor jeg er nået er det meget alvorligt. Jeg har svært ved at finde tilbage på arbejdsmarkedet og skal nu gennem en erhvervsafklaring, for at finde ud af om der kan findes et job til mig på det rummelige arbejdsmarked, hvad det så end er. Jeg sukker dybt og kæmper, men kampen er lang og jeg er ved at gøre tiltag til at kaste håndklædet i ringen. Nylig undersøgelse viser at jeg på nuværende max. kan arbejde under 15 timer pr. uge.

Jeg giver professoren ret i, at det hverken løser eller forebygger problemet at melde sig syg. Man skal behandle årsagen til udbrændthed. Spørgsmålet er blot, hvordan man skal kunne få sin chef til at have den samme virksomhedsfilosofi, som nogle få ansatte. Vi er jo alle forskellige. Debatten mellem chef og ansat er utrolig vigtig, hvilket også kan skabe grobund for en større gensidig forståelse. Dog er det svært at stille sig op mod sin chef især hvis man har en god stilling med en god løn og er med i karriereræset. Man har jo meget at miste. Og i sidste ende er det jo en chef, som ansætter en og bestemmer hvor længe man er ansat. Måske skulle man involvere fagforeningen i forhandlingsprocessen omkring arbejdsvilkår, som passer til den enkelte for at modvirke udbrændthed? Fandt i øvrigt en god artikel om udbrændthed med en masse gode råd om, hvad man kan gøre, hvis er udbrændt i en jobsituation. Desuden findes der på siden en lang symptomliste, som man kan være opmærksom på, hvis man føler sig udbrændt. Jo tidligere man erkender udbrændtheden, jo hurtigere kan den behandles. Jo hurtigere man behandles, jo større er chancen for at slippe af med sin udbrændthed.