Hej Afa
Ja - er det ikke skønt, at så mange tilbeder
den samme Gud 🙂
612 millioner
Antal
kristne
i
verden
i
1910
Til
2.2 milliarder
Antal
kristne
i
verden
i
2010
At så mange kristne, er frie til, at vælge til eller fra, hvilken kirke / menighed, de vil høre til.
De har ikke en guru, som sidder og bestemmer over dem, måske vil nogen kalde paven en "guru", men det kan
slet ikke sammenlignes med vagttårnet, for at tage et eks.
Katolikker er frie menneske, og den kristne tro ændrer sig ikke, læren ændrer sig ikke !
Her er et par eks. på forskellen - kristne imellem :
http://www.sondagmorgen.dk/41345/
Baptistkirken - en døberbevægelse
Som forløber for denne frikirke var der en bevægelse, som blev kaldt ”anabaptister” – det betyder gendøbere. I den lutherske kirke blev og bliver man stadig døbt som barn i tillid til, at forældrene vil opdrage barnet i den kristne tro.
Anabaptisterne mente, det var vigtigt at komme til personlig tro først og så blive døbt bagefter.
I dag har de fleste frikirker stadig denne opfattelse.
Baptisterne henter sit navn fra dåben, der på Det Nye Testamentes grundsprog græsk hedder ”baptizo”. Ordet betyder at dyppe eller neddykke og henviser dermed til en praksis, hvor hele kroppen kommer under vand.
Den første baptistmenighed samledes i London i begyndelsen af 1600-tallet som uafhængige grupper af troende, der havde skilt sig ud fra Statskirken under den engelske reformation.
Baptistkirken blev som den første frikirke i Danmark etableret i 1839, da en gruppe i København lod sig døbe i en sø ved fuld neddykkelse.
I 10 år blev baptisterne forfulgt, indtil Grundloven af 5. juni 1849 gav borgere i Danmark religionsfrihed. I 1857 talte baptistmenighederne i alt 1000 døbte medlemmer. Baptistkirken i Danmark har i dag ca. 5100 medlemmer fordelt på 51 lokale menigheder. På verdensplan er der mere end 100 millioner baptister.
Metodistkirken – systematiske studiemetoder
Den såkaldte ”metodisme” startede inden for den engelske statskirke som det attende århundredes største vækkelsesbevægelse.
Betegnelsen ”metodister” var først et øgenavn, fordi de stiftende brødre, Charles og John Wesley, gennemførte deres studier ved universitetet i Oxford metodisk.
Senere overførte John Wesley navnet til ”den, som lever efter den metode, Bibelen foreskriver”. Ideologien var, at den kristne tro skulle praktiseres i en ordentlig livsførelse og hjælp til de nødlidende i samfundet.
Han samlede store skarer til møder, tilhængerne blev senere samlet i ”klasser” til videre studium – et eksempel på hans metodiske fremgangsmåde.
Først 25 år efter John Wesleys død i 1791 kom det til et brud med statskirken, og Metodistkirken som frikirke var født.
Kirken tog fart med udvandringen til Amerika, hvorfra den gennem prædikanter spredte sig videre til de skandinaviske lande. Kirken kom til Danmark i midten af forrige århundrede og kendetegnes af balance mellem den åndelige og sociale side af kristendommen.
I 1865 blev den af staten anerkendt som trossamfund, og året efter blev den første kirke, Jerusalemskirken i København, indviet.
Kirken har i Danmark 1500 medlemmer fordelt på 15 menigheder, og der er 80 mio. medlemmer på verdensplan.
Frelsens Hær – Guds ambulancetjeneste
Det, som blev til Frelsens Hær, begyndte som en teltmission i Øst-Londons slumkvarterer i 1865. Grundlæggerne William og Catherine Booth var havnet her som omrejsende evangelister for Metodistkirken. William Booth prædikede også på åben gade og gjorde stort indtryk på tilhørerne.
Arbejdet blandt de ”kirkeløse” i Londons slumkvarter bredte sig til andre steder og blev til ”The Salvation Army” (Frelsens Hær) i 1878. Booths indførte uniformering af medlemmerne og et rangsystem, hvor præsterne blev kaldt officerer og medlemmerne blev kaldt soldater.
Siden starten har Frelsens Hær lagt særlig vægt på det sociale arbejde.
Et af Williams Booths slagord var 'Soup, soap and salvation' (suppe, sæbe og frelse).
Prædiken gør det ikke alene – først skal menneskers umiddelbare behov dækkes.
Frelsens Hær spredte sig hurtigt fra England til resten af verden. I 1887 blev de første møder holdt i København, hvor Frelsens Hær blev mødt med megen munterhed og modstand på grund af dens metoder, uniformer og ”halleluja-piger”.
Frelsens Hær har ca. 30 korps og 19 sociale institutioner i Danmark. Der er over 1000 soldater og en hel del civile medlemmer herhjemme. På verdensplan tæller den usædvanlige hær over 1 mio. soldater.
Det Danske Missionsforbund – lever livet
Det Danske Missionsforbund blev stiftet i 1888 med forbillede i Svenska Missionsforbundet, den største frikirke i Sverige på den tid.
Missionsforbundet fik inspiration fra den såkaldte ”kongregationalisme” i England og USA.
Ordet betyder på engelsk forsamling og angiver en flad ledelsesstruktur, hvor den lokale menighed er selvstændig og suveræn.
Kongregationalismen har rødder helt tilbage til 1600-tallet.
En grundidé er, at det er den lokale menighed, der med Det Nye Testamente som forbillede synliggør Guds rige på jord.
Kongregationalister lægger stor vægt på kristen tolerance og frihed, og er modstandere af kirkelige læresystemer.
Det kendetegner også Det Danske Missionsforbund, der ofte har brugt sloganet ”livet over læren”, dvs. at det enkelte medlem og den enkelte menighed har samvittighedsfrihed i sekundære lærespørgsmål.
Det afgørende for fællesskabet er troen på Kristus frem for teologiske særstandpunkter.
Forskellige standpunkter kan og bør trives inden for samme menighed, fremholder man.
Derfor optager Missionsforbundet også barnedøbte, idet en dåb i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn anerkendes som en gyldig dåb uanset tidspunktet.
Dåbsforkyndelsen er dog baptistisk, og det er praksis også i al almindelighed.
Der er ca. 2000 medlemmer foruden børn og unge fordelt på 23 menigheder i Danmark. I Sverige deltager 130.000 medlemmer i en af forbundets 750 menigheder. Det er umuligt at sige, hvor mange der er på verdensplan, da den kongregationalistiske idé gennemsyrer mange frikirkesamfund.
Pinsekirkerne - nyt fokus på Helligånden
Pinsebevægelsen startede som en åndelig vækkelse for ca. 100 år siden. Et af knudepunkterne var Los Angeles, hvor medlemmerne af en lille metodistkirke i 1906 efter mange ugers bøn oplevede en påfyldning af Gud og begyndte at ”tale i tunger”.
Det havde klare associationer til det, der ifølge Bibelen skete på pinsedag, hvor disciplene oplevede, hvad der bedst kan beskrives som en påfyldning af Helligånden.
Derfor blev vækkelsen i Los Angeles kaldt ”pinsevækkelsen”, og det har siden hængt ved, selv om bevægelsen, der heller ikke kunne rummes i den etablerede kirke, har dannet mange kirkeretninger.
I dag regner man med, at over 525 mio. er præget af pinsevækkelsen, dvs. 28 pct. af alle verdens kristne.
Bevægelsen kan opdeles i tre kategorier: klassiske pinsefolk, der hurtigt dannede egne kirker ud fra den nævnte vækkelse (65 mio.), ”karismatiske” kristne fra stort set alle andre kirkesamfund, som fik fornyet fokus på Helligånden omkring 1970 (175 mio.), og neo-pentekostale, dvs. endnu en ”bølge” af fornyelse, især blandt protestantiske kirkesamfund (296 mio.).
Pinsevækkelsen kom til Danmark i 1907 med en norsk metodistpræst. Vækkelsen vandt gehør hos en dansk skuespillerinde ved navn Anna Larssen, der forlod en lovende karriere for at blive prædikant. I Danmark er der nu 50 pinsemenigheder med i alt 5500 medlemmer.
Apostolsk Kirke – ledere med inspiration fra oven
Apostolsk Kirke er en udløber af Pinsebevægelsen og startede på de britiske øer i 1917 med vægt på de såkaldte ”tjenester”.
Man mente, at det åndelige ansvar i kirken ifølge Bibelen skulle forvaltes af hhv. apostle, profeter, hyrder, lærere og evangelister.
I 1923 besøger førnævnte Anna Larssen og hendes mand Sigurd Bjørner Apostolic Church i Wales, og Bjørner bliver indviet til ”apostel” for Danmark.
Den største del af Bjørners egen menighed, "Evangelieforsamlingen" i København, som dengang var landets største pinsekirke, bakkede op om Bjørners ønske om tilknytning til Apostolsk Kirke.
En række menigheder rundt omkring i landet fulgte trop, og dermed blev Pinsebevægelsen i 1924 delt i to.
Først ved to forsoningsmøder i 1998 var tiden modnet til genforening.
Apostolsk Kirke har siden stiftelsen været mere åben end andre frikirkesamfund for nye, teologiske strømninger, Man har med stor iver kastet sig ud i tværkirkeligt samarbejde.
Apostolsk Kirke har i kraft af deres lederstil også bakket op om kristne foreninger og organisationer, der ikke umiddelbart havde tilknytning til deres eget kirke.
Det har givet dem indflydelse ud over deres egne kirkesamfunds grænser, ligesom også deres internationale højskole i Kolding har uddannet frikirkepræster i både Europa og tredjeverdenslande.
I dag samarbejder Pinsebevægelsen og Apostolsk Kirke med et antal baptistkirker og selvstændige menigheder i det såkaldte FrikirkeNet.
Apostolsk Kirke tæller 3500 medlemmer i 35 menigheder. FrikirkeNet er et netværk med ca. 100 menigheder og godt 12.000 medlemmer.
Citat slut
Den frikirke min mor kommer i, samarbejder både med Folkekirken - og andre - som f.eks. Baptistkirken og Pinsekirken.
Det er den samme Gud og den samme trosbekendelse [sun]