3tilføjet af

Må jeg presse mit universitet?

Jeg har været ude af studiemiljøet i nogle år, fordi jeg blev syg. Jeg fik derfor ikke gjort min BA færdig. Jeg søgte om genindskrivning på studiet og de er igang med at lave min meritsag, som er et større arbejde. De har været igang siden midt januar (det er et større projekt og jeg er ikke den eneste sag).
Jeg fik først at vide at i midt februar ville de have det klart. Så blev det skudt endnu en uge og så fik jeg at vide at, mit program ville være klart omkring 1. marts. Men der er stadig ikke sket noget. De ville sende et brev bl.a. Vi har haft nogle postkasse problemer i min opgang, hvor noget af posten er blevet returneret. Jeg skrev i mandags ind til studiet for at høre hvor langt de ca var noget med meritsagen og at vi har haft nogle problemer med vores post, hvor jeg bor. Så hvis de har sendt et brev, har jeg måske ikke fået det.
Men jeg har intet mere hørt. De plejer at være hurtige til at svare og give besked, men de har ikke svaret på min mail. Selvfølgelig, hvis brevet ikke når frem, bliver det jo nok returneret til dem, men hvis der går lang tid inden det kommer frem og de skal have svar fra mig, så er det ikke så fedt.
Nu er mit spørgsmål så, skal jeg bare lade sagen køre og vente tålmodigt eller må jeg gerne ringe ind på mandag og høre hvor langt sagen er nået. Jeg er jo utrolig glad for at, de har ville indskrive mig og vil ikke virke for utålmodig, men jeg glæder mig så meget til at komme igang og jeg er nervøs for at, brevet er gået tabt et sted i posten, samtidig med at, jeg gerne vil igang inde vi er for langt inde i semestret.
Hvor langt kan jeg tillade mig at gå? Det er ikke for at være irriterende jo, men bare fordi jeg virkelig glæder mig til at komme igang.
På forhånd mange tak for tiden/hjælpen🙂
tilføjet af

Jeg ville gøre flg.

Ringe en gang om dagen, til de får fingeren ud. De bliver pisse sure på dig, når du ringer så ofte. Dem om det. Men det er jo dem selv der trækker sagen i langdrag. Så jeg gætter på, de er som på flere andre offentlige kontorer, nemlig at de løser problemerne for dem, der presser dem.
Eller endnu bedre : Mød personligt op, og gør klart, at du ikke kan planlægge en skid, når de udskyder op til flere gange. På med vanten.
Gentagelse på gentagelse fremmer garanteret sagsgangen.
Du er alt for tålmodig.
tilføjet af

Nej, ved du nu hvad!?

Selvfølgelig kan du da ringe og spørge, hvor langt sagen er kommet!
Jeg kender godt den følelse af ikke at ville være til ulejlighed, men jeg synes, du skal prøve at styrke din selvtillid og kommet MEGET længere frem i skoen!
Eller løber de andre med alle de gode ting i livet🙂
Der er jo også mange om buddet efter eksamen🙂
Har du hørt om 123TAL? Noget for dig?
tilføjet af

1000 tak for jeres svar

Jeg ringer i dag og hører hvordan det går med sagen.
Jeg er alt for venlig, det har i fuldstændig ret i. Jeg har altid været alt for tålmodig :-/
Det var godt at læse jeres indlæg, nu har jeg fået mod på at skynde lidt på dem.
Kan være jeg skriver ind igen og må få lidt mere opbakning fra jer🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.