Hvad siger man lige
og kan man overhovedet sige noget.
Det jeg taler om er anoreksi. Vi har her i vores lille byen en super sød pige på ca. 35 år. Hun har 2 børn og er gift. Og har anoreksi.... Rigtig slemt endda.
Jeg kender hende kun ganske overfladisk, men hun har altid været meget sød de gange vi har snakket sammen. Det lader til, at hun søger mig, når vi mødes.
Jeg har ikke snakket med hende i ½ år, selv om jeg ser hende løbe/gå forbi mit hus flere gange om dagen. Hvis jeg lige var i haven, ville vi helt sikkert falde i snak, men det har bare ikke lige faldet sammen. Desværre, for jeg vil gerne snakke med hende. Hun er meget sød og meget smilende.
Det jeg spørger om er så, kan jeg tillade mig at sige noget om hendes sygdom. Har af omveje hørt, at familien ikke rigtig kan nå ind til hende. Ved jeg jo heller ikke om jeg kan, men nogen gange hjælper det, at en udestående siger noget. Eller gør det?? Jeg ved ikke om det ville kunne i sådanne et tilfælde.
Har bare så ondt af hende. Ville blive rigtig ked af det, hvis jeg en dag hørte, at hun var død. Og jeg måske kunne have gjort en forskel.
Hun er virkelig langt ude. Men synes stadig, at hun selv er for tyk. Motionere helt vildt flere gange om dagen. Stakkels pige.
Hvad ville I gøre?
Ville I tage tyren ved hornene og se om I kunne hjælpe.
Men faktisk, så ved jeg heller ikke endnu, hvad jeg lige ville sige.
Men man hører så ofte, at folk gå over på den anden side af vejen, når de møder nogen der er syg eller har mistet. Sådan er jeg bare ikke.
Og jeg kan da ikke stå og snakke med hende uden at nævne det, kan jeg????
Uh, hvor har jeg ondt af hende....
Det jeg taler om er anoreksi. Vi har her i vores lille byen en super sød pige på ca. 35 år. Hun har 2 børn og er gift. Og har anoreksi.... Rigtig slemt endda.
Jeg kender hende kun ganske overfladisk, men hun har altid været meget sød de gange vi har snakket sammen. Det lader til, at hun søger mig, når vi mødes.
Jeg har ikke snakket med hende i ½ år, selv om jeg ser hende løbe/gå forbi mit hus flere gange om dagen. Hvis jeg lige var i haven, ville vi helt sikkert falde i snak, men det har bare ikke lige faldet sammen. Desværre, for jeg vil gerne snakke med hende. Hun er meget sød og meget smilende.
Det jeg spørger om er så, kan jeg tillade mig at sige noget om hendes sygdom. Har af omveje hørt, at familien ikke rigtig kan nå ind til hende. Ved jeg jo heller ikke om jeg kan, men nogen gange hjælper det, at en udestående siger noget. Eller gør det?? Jeg ved ikke om det ville kunne i sådanne et tilfælde.
Har bare så ondt af hende. Ville blive rigtig ked af det, hvis jeg en dag hørte, at hun var død. Og jeg måske kunne have gjort en forskel.
Hun er virkelig langt ude. Men synes stadig, at hun selv er for tyk. Motionere helt vildt flere gange om dagen. Stakkels pige.
Hvad ville I gøre?
Ville I tage tyren ved hornene og se om I kunne hjælpe.
Men faktisk, så ved jeg heller ikke endnu, hvad jeg lige ville sige.
Men man hører så ofte, at folk gå over på den anden side af vejen, når de møder nogen der er syg eller har mistet. Sådan er jeg bare ikke.
Og jeg kan da ikke stå og snakke med hende uden at nævne det, kan jeg????
Uh, hvor har jeg ondt af hende....