videre efter krise
Jeg skriver fordi jeg ikke har det særlig godt. Derudover har jeg ikke sovet i 48 timer for at overholde en deadline på opgave, så i må bære over med mig.
Historien er som følger: der er en pige, som er meget fascineret af mig. Jeg er også ret vild med hende, men hver vores omgangskreds forsøger at holde os adskilt (især hendes, misundelse?). Nå men efter at have snuset lidt til hinanden i alt for lang tid, beslutter vi omsidder at tage ud på en date sammen. Det kører fint, jeg kan nemt få hende til at grine og bliver også selv meget betaget af hende. Hun er intelligent og meget smuk og kunne sagtens være min drømmepige.
Vi crasher hjemme på kollegiet i kollegiebaren. Vi holder en pause for at snakke med andre bekendte. Jeg møder en af mine venners kæreste, meget ældre end jeg, og spørger, om hun vil med ud at danse. Før jeg ved af det, står hende pigen så og snaver med en fælles bekendt. Jeg tager ham i armen og slæber ham ud af baren og siger, at han skal holde sig væk. Der er kun to der ser os. Der bliver en smule påstyr og jeg går i seng. Senere får jeg så at vide, at ham fyren har gået rundt og fortalt, at jeg har slået og mishandlet ham. Pigen har så troet ham og gået i seng med ham.
Det er jo en alvorlig anklage om vold, så jeg finder de to vidner, som kan bekræfte min version af historien.
Jeg har så senere snakket med pigen og hun er ked af det og siger hun ville have mig, men ville se om jeg var en player (det er jeg ikke, jeg gør meget ud af ikke at såre andre) og pga. alle de ting som hendes venner har fortalt om mig, var det altså let for hende at tro på, at jeg kunne finde på alt muligt mærkeligt såsom historien om slagsmålet.
OK mit problem er så at komme videre herfra.
Teknisk set er der jo ikke tale om utroskab, men alligevel har jeg det dårligt. Jeg bliver ved med at se de to sammen og det kører altså hele tiden for mit indre i øjenblikket. Det bliver ikke bedre af, at jeg er meget stresset. Pigen tror jeg har en anden og er ligeglad med hende, men jeg har ikke rørt en kvinde siden midt december og ja jeg har svært ved at se hende, fordi det vækker minder (folk undgår jo også spontant noget de forbinder med noget traumatisk) og samtidig skal jeg til reeksamen den 26. februar med aflevering af en større opgave den 19., så jeg har ikke rigtig fået tid til at slappe af og gennemtænke og finde ud af, hvordan jeg tackler det her.
Pigen er det smukkeste væsen jeg nogensinde har set og vi matcher hinanden intellektuelt. Folk har virkelig forsøgt at undgå at vi to skulle finde sammen. Jeg ved således, at mange af hendes ”venner” sviner mig til overfor hende. Ligeledes er der mange af mine, som siger at hun er for umoden og jeg bare roder mig ind i nye problemer.
Jeg er noget yngre end hende og har en arbejderbaggrund, hvorimod hun er fra Nordsjælland. Det er kontraster, men vi ligner alligevel hinanden meget på det personlige plan og selvom de miljømæssige forskelle nogle gange er til irritation for os begge, så føler jeg også, at det er der meget af spændingen ligger.
Jeg vil så gerne være sammen med hende og gøre et forsøg, men føler også, at hvis jeg gør det lige nu, så vil det mislykkes, fordi jeg stadig ikke har kommet mig mentalt over det skete og et eller andet sted, så føler jeg også, at jeg ikke bør komme tilbage sådan uden videre efter den behandling. Så det er lidt mit paradoks. Hvis jeg skal score hende bør jeg jo være charmerende, selvsikker og ved godt mod og lige nu er jeg nede i en dyb bakkedal. Jeg føler når jeg går ind i et forhold, så bør jeg give mig selv 110% og her ligger der altså en hændelse, som gør, at jeg ikke føler, at jeg kan give mig selv fuldt ud. I hvert fald ikke i øjeblikket. Samtidig har jeg et desperart behov for anerkendelse og omsorg fra en anden, bare sådan for at understrege overfor mig selv, at det ikke er mig der er noget galt med, men tør ikke røre en anden pige af frygt for, at jeg så vil miste hende.
Det skal siges, at vi begge er trætte af at trække tiden ud. Det er som om, der altid sker noget uheldigt, hver gang vi forsøger, men omvendt har vi hver især aldrig oplevet et så fascinerende menneske. Så skal jeg droppe hende og hvis ikke, hvordan kommer jeg/vi videre?
Som sagt tag venligst forbehold for, at jeg er mega træt og ør i hovedet.
Historien er som følger: der er en pige, som er meget fascineret af mig. Jeg er også ret vild med hende, men hver vores omgangskreds forsøger at holde os adskilt (især hendes, misundelse?). Nå men efter at have snuset lidt til hinanden i alt for lang tid, beslutter vi omsidder at tage ud på en date sammen. Det kører fint, jeg kan nemt få hende til at grine og bliver også selv meget betaget af hende. Hun er intelligent og meget smuk og kunne sagtens være min drømmepige.
Vi crasher hjemme på kollegiet i kollegiebaren. Vi holder en pause for at snakke med andre bekendte. Jeg møder en af mine venners kæreste, meget ældre end jeg, og spørger, om hun vil med ud at danse. Før jeg ved af det, står hende pigen så og snaver med en fælles bekendt. Jeg tager ham i armen og slæber ham ud af baren og siger, at han skal holde sig væk. Der er kun to der ser os. Der bliver en smule påstyr og jeg går i seng. Senere får jeg så at vide, at ham fyren har gået rundt og fortalt, at jeg har slået og mishandlet ham. Pigen har så troet ham og gået i seng med ham.
Det er jo en alvorlig anklage om vold, så jeg finder de to vidner, som kan bekræfte min version af historien.
Jeg har så senere snakket med pigen og hun er ked af det og siger hun ville have mig, men ville se om jeg var en player (det er jeg ikke, jeg gør meget ud af ikke at såre andre) og pga. alle de ting som hendes venner har fortalt om mig, var det altså let for hende at tro på, at jeg kunne finde på alt muligt mærkeligt såsom historien om slagsmålet.
OK mit problem er så at komme videre herfra.
Teknisk set er der jo ikke tale om utroskab, men alligevel har jeg det dårligt. Jeg bliver ved med at se de to sammen og det kører altså hele tiden for mit indre i øjenblikket. Det bliver ikke bedre af, at jeg er meget stresset. Pigen tror jeg har en anden og er ligeglad med hende, men jeg har ikke rørt en kvinde siden midt december og ja jeg har svært ved at se hende, fordi det vækker minder (folk undgår jo også spontant noget de forbinder med noget traumatisk) og samtidig skal jeg til reeksamen den 26. februar med aflevering af en større opgave den 19., så jeg har ikke rigtig fået tid til at slappe af og gennemtænke og finde ud af, hvordan jeg tackler det her.
Pigen er det smukkeste væsen jeg nogensinde har set og vi matcher hinanden intellektuelt. Folk har virkelig forsøgt at undgå at vi to skulle finde sammen. Jeg ved således, at mange af hendes ”venner” sviner mig til overfor hende. Ligeledes er der mange af mine, som siger at hun er for umoden og jeg bare roder mig ind i nye problemer.
Jeg er noget yngre end hende og har en arbejderbaggrund, hvorimod hun er fra Nordsjælland. Det er kontraster, men vi ligner alligevel hinanden meget på det personlige plan og selvom de miljømæssige forskelle nogle gange er til irritation for os begge, så føler jeg også, at det er der meget af spændingen ligger.
Jeg vil så gerne være sammen med hende og gøre et forsøg, men føler også, at hvis jeg gør det lige nu, så vil det mislykkes, fordi jeg stadig ikke har kommet mig mentalt over det skete og et eller andet sted, så føler jeg også, at jeg ikke bør komme tilbage sådan uden videre efter den behandling. Så det er lidt mit paradoks. Hvis jeg skal score hende bør jeg jo være charmerende, selvsikker og ved godt mod og lige nu er jeg nede i en dyb bakkedal. Jeg føler når jeg går ind i et forhold, så bør jeg give mig selv 110% og her ligger der altså en hændelse, som gør, at jeg ikke føler, at jeg kan give mig selv fuldt ud. I hvert fald ikke i øjeblikket. Samtidig har jeg et desperart behov for anerkendelse og omsorg fra en anden, bare sådan for at understrege overfor mig selv, at det ikke er mig der er noget galt med, men tør ikke røre en anden pige af frygt for, at jeg så vil miste hende.
Det skal siges, at vi begge er trætte af at trække tiden ud. Det er som om, der altid sker noget uheldigt, hver gang vi forsøger, men omvendt har vi hver især aldrig oplevet et så fascinerende menneske. Så skal jeg droppe hende og hvis ikke, hvordan kommer jeg/vi videre?
Som sagt tag venligst forbehold for, at jeg er mega træt og ør i hovedet.