Verdens frelse?

Ifølge UN-statistikker stiger Jordens befolkning med over 300.000 om dagen.
Da det daglige fødselstal nærmer sig 750.000, betyder det, at cirka 400.000 mennesker dør hver dag.
Der er mere end 6.000.000.000 (seks milliarder) mennesker på Jorden.
Nogle mener, at det er alt for mange til, at vi kan leve uden at ødelægge planeten.
Og situationen forværres hastigt ifølge øverste linie.
Gode mennesker håber, at velstand til alle mennesker vil bryde tilvækstkurven.
For erfaringer fra rige lande, hvor mænd og kvinder er ligeberettigede, viser fald i befolkningerne.
Børn fravælges ofte, da især kvinderne belastes ved reproduktionen og afhængigheden af børn.
Men det er langtfra givet, at velstanden således vil overhale befolkningstilvæksten.
Den moderne medmenneskelige etik fordrer - gavmildhed, medlidenhed, barmhjertighed, mildhed, tolerance og kærlighed – i lige mål til alle medmennesker.
Dog skal konsekvenserne ved at opføre sig således være acceptable?
Ligeledes er dydig adfærd i overensstemmelse med etikken betinget af, at man har med dydige mennesker at gøre?
Men konsekvenserne ved at følge etikken er så frastødende, at vi rask væk lader folk i fjerne lande dø af sult og sygdomme, selvom vi kunne hjælpe i betydeligt omfang.
For vi vil ikke undvære egen velstand.
Ligeledes kan man opfatte mennesker, der får mange børn, som hensynsløse, da de beslaglægger "lebensraum" for mennesker i fremtiden, der skal vindes i konkurrence med og på bekostning af andre.
Betingelserne for at skulle efterleve den medmenneskelige etik er dermed ikke opfyldt.
Med denne erkendelse åbnes andre muligheder for at få velstanden til at overhale befolkningstilvæksten, så mennesket kan leve uden at ødelægge planeten og dermed i sidste ende sig selv?
Når hensynet til individet bringer arten i fare, må etikken ændre karakter til en kollektiv etik?
Bestanden må reguleres, som jægerne siger, når en art truer balancen i naturen.
Måske kan man ved at påtvinge hele verden en nådesløs økonomisk konkurrence sikre, at kun de overlever, der er kvalificerede eller opfører sig på en måde, der er gavnlig for arten?

.....at alle intelligente dyr kan finde ud af at afstå fra forplantning når de rette betingelser ikke er tilstede.
I stedet sætter vi vores eksistensberettigelse lig med hvor mange snotunger vi kan "berige" vore omgivelser med, ligegyldigt hvor uhyrlige vores eksistensbetingelser er.
Med bevidstheden om planetens tilstand in mente (og der er, for enhver med menneskeligt intelligensniveau, ingen undskyldning for ikke at besidde denne bevidsthed) er det sgu' ufattelligt at det overhovedet kan foregå.
Det er ved den søde grød da også mærkeligt, at hungersnød og sygdom hersker der hvor overbefolkningen eksploderer allermest, ikk'?
Naturen vil altid tilstræbe ligevægt og det kan vi heller ikke stille os udenfor.
Hvis nogen skulle have problemner med, at jeg bevist fravælger støtte til folk i de pågældende regioner må det være fordi de ligger under for den vilfarelse, at det er "os og gud" mod naturen. Sådan forholder det sig ikke. Vi er en del af den hvad enten det passer os i vores selvfede arrogance, eller ej.

.....for alle de "glemte" bogstaver. Tastaturet her er en anelse slidt.

Læs Dawkins (Selfish Gene) og Axelrod (Evolution of Co-operation), istedet.
Altruisme er egoisme, idet dét at hjælpe andre skaber indbyrdes afhængighed. Vampyrflagermus efterlader kun dem til at dø, der ikke deler dét blod de fanger med andre, og generelt alle livsformer er afhængige af cellernes evne til at samarbejde. Dem der dør, er dem der ikke kan (eller vil) yde noget der kan gavne de andre individer.
Og mennesket er et dyr som alt andet. Men det betyder ikke vi skal opgive vores sociale systemer. At forsøge at efterligne alle andre dyr, og opbygge sociale systemer baseret på alt andet end mennesker, er idioti. Mennesker har forskellige følelser fra dyr.

........naturen uvedkommende. Vi er de eneste vi ikke selv måler efter reglerne om udbud og efterspørgsel. I stedet ophøjer vi individet til gud og ofrer gerne fællesskabet for det, sætter en helvedes masse fine ord og lange uddannelser på det og kalder det humanisme - Latterligt.