Ulykkelig ulukkelighed!
Jeg elsker dig. Men du elsker ikke mig længere. Du siger du gør, men du lyver. Du har trukket dig væk fra mig. Du er her kun fordi det er her du er vant til at være. Jeg er ulykkelig. Helt igennem ulykkelig. Jeg går rundt i en tåge og prøver desperat på at få dig til at se mig igen. Men du ser mig ikke. Du kysser mig ikke. Du rører mig ikke. Jeg spørger hvorfor, du kan ikke rigtig svare mig, jeg hører kun dine dårlige undskyldninger. Jeg trænger til dig. Hver en fiber i min krop længes efter dig. Men jeg kan ikke få dig. Jeg vender vrangen ud på mig selv for at få dig til at føle, men det nytter intet. Du har kun travlt med andre. Du forsøger at skjule hvad du laver, men jeg ser lige igennem det. Alle de sms'er og mails. Jeg ved det godt, men er handlingslammet. Du siger du ikke orker min mistillid længere, men du har selv skabt den. Der er altid en ny kvinde som får din opmærksomhed. Du kalder dem alle veninder, men jeg ved godt der foregår andet end venskabelig snak. Hvorfor er du stadig hos mig? Venter du på det er mig der går? Hvordan skal jeg når jeg stadig elsker dig? Hvorfor tramper du sådan på mig? Jeg troede det skulle være os to, hvad har jeg gjort? Jeg ville gøre alt for dig, men du er ligeglad. Jeg kan ikke nå dig, der er ingen reaktion på mine tårer. Hvad skal jeg gøre??? Har sådan brug for hjælp...